Krimi-kvinde og langdistance-mor med hash på altanen

IMG 6835

Hun har utallige mord på samvittigheden, elsker at fordybe sig i historierne, og finder det befriende, at man i Spanien må dyrke hampplanter til eget forbrug. Sådan kan den danske krimiforfatter 43-årige Inger Wolf beskrives med få ord. For godt 2,5 år siden gav hun et interview til La Danesa om drømmen om at bo i Spanien, og dét at kunne leve af at skrive. Vi møder hende igen til en snak om den nyeste krimi i rækken, om tilværelsen i Syden, og om hvorvidt hun er blevet levebrødsforfatter.
 
"Da han begyndte at humpe hen ad stien, der førte ind i skovens sneklædte gab, tænkte han på, at stedet var præcis det, som alle sagde, det var. Det perfekte sted at dø." Sådan afsluttes indledningen i Inger Wolfs seneste krimiroman, som udspiller sig i Japan, nær Tokyo. Læseren drages ind i en verden, hvor mord, overtro og japansk høflighedskultur sætter scenen. En smuk, men dødeligt dragende skov er omdrejningspunktet for det litterære væk, som udkom i august i år. Skoven er et yndet sted at begå selvmord, og er, som titlen på bogen også antyder, det perfekte sted at dø.
 
Fascinationen for gerningsmand og location
Idéen til 'Det perfekte sted at dø' fik hun fra sin datter, som viste hende et klip på YouTube, der omhandlede skoven. Fascinationen for stedet var så stor, at den øjeblikkeligt fangende hendes nysgerrighed.
"Da jeg så klippet på YouTube, vidste jeg, at det var her, min næste krimi skulle foregå. Jeg bliver meget inspireret af spændende steder og begivenheder, og bliver helt opslugt af historierne, som ligger bag. Og så har jeg har en forkærlighed for location, så det kunne ikke blive bedre end en selvmordsskov i Japan. Men jeg fortrød dog lidt undervejs, for jeg havde godt nok svært at forstå det japanske samfunds uskrevne regler."
Inger Wolf ved, hvad hun taler om, for hun besøger altid de steder, som indgår i hendes bøger. YouTube-videoen førte således ikke kun til en ny roman, men også en research-tur til Japan, hvor hun oplevede skoven og kulturforskellene på første hånd.
"Jeg kan godt forstå, hvorfor folk tager ud i den skov, for der var virkelig smukt. Der var helt stille derinde og meget fredfyldt, men jeg synes faktisk ikke, at der var noget uhyggeligt ved det. Det var mere trist, fordi så mange mennesker synes, det er nødvendigt at ende livet der. Også Tokyo var fantastisk, og hold nu kæft, hvor var der rent i den by. Men japanerne er godt nok mærkelige. Det er svært for andre at navigere i deres kultur. De pakker tingene ekstremt meget ind, og man skal være helt vildt høflig."
Noget, som ikke altid var lige nemt for den direkte "jeg-taler-lige-ud-af-posen"-forfatterinde. Trods kommunikationsbesværlighederne blev krimiromanen til virkelighed. Og det er ikke tilfældigt, at det er krimifortællingerne, som Wolf har kastet sig over.
"Jeg har altid været fascineret af ondskab og er altid blevet meget besat af konkrete begivenheder, og så skal jeg bare læse alt omkring den pågældende sag. Jeg vil vide, hvorfor gerningsmanden gør, som han gør. Forestil dig at vågne dagen efter, at man har slået nogen ihjel. Hvis man er et forholdsvis normalt menneske, så må det virkelig være tungt. Og det vilde er jo, at de fleste er normale mennesker, indtil de slår et andet menneske ihjel."
Dét at dykke ned i gerningsmandens motiver og tankegang driver værket for Inger Wolf, ligesom location også spiller en central rolle i hendes bøger. Derfor rejser hun altid ud for at mærke stederne rigtigt. Men det er ikke kun i fiktionens verden, stederne har stor betydning for hende. Også i hendes eget liv spiller de fysiske rammer en vigtig rolle – hvilket også var en af grundene til, at hun flyttede til Spanien.
 
IMG 6815
 
Spanien er et frirum fra tid og sted
Det er godt tre år siden, at Inger Wolf flyttede med kæreste og datter til den spanske sydkyst, og i løbet af de få år er der sket meget. Kæresten har fået tilføjet ordet ex, datteren er på vej til at flyve fra reden og hjem til Aarhus, og målsætningerne om at finde fred og leve af forfatterriet, er så godt som nået.
"Jeg har ønsket at gøre mit liv så stressfrit og simpelt som muligt. Jeg er sådan et psykisk rodehoved, så jeg har virkelig brug for ro i mit liv generelt, og det har jeg fået her. I Danmark er det nødvendigt at tjene flere penge, og man kommer automatisk til at arbejde mere – det behøver man ikke i samme omfang her. Og det har betydet, at jeg har det meget bedre psykisk her end i Danmark, hvilket i sig selv giver overskud til at skrive mere."
Oversættelserne, som før gav brød på bordet, er så godt som forsvundet ud af hendes liv, og tilværelsen som levebrødsforfatter står for døren. Endnu en krimi er da også på vej, om end retningen i bogen ikke ligger helt fast. En flydende og spontan skrivestil kendetegner nemlig arbejdsprocessen i Casa Wolf.
"I den bog, jeg skiver nu, startede jeg ud med at slå nogle små piger ihjel, men nu har jeg en død mand på 50 år i stedet for. Det handlede i begyndelsen om noget med en seriemorder, men nu er historien flettet sammen med en masse om psychedelia og gammel forskning inden for psykiatrien. Det er tit, at jeg bliver fanget af et eller andet, som jeg synes er helt vildt interessant, som i tilfældet med psychedelia, og så skal mine læsere bare påduttes det," griner hun og tager et stykke kransekage.
"Det er sjovt, jeg havde sådan lyst til kransekage, men det er som om, det ikke smager rigtigt. Måske er det bare en af de ting, som bare smager bedre, hvis man er i Danmark eller til nytår."
Inger Wolf får sin inspiration fra mange steder, men indtil videre er der ingen planer om at lave en bog, der omhandler Spanien. Til gengæld giver landet hende noget andet.
"Det, der inspirerer mig her, er ikke Spanien i sig selv, men at jeg finder sindsro her – og så dét, at jeg kan ryge en fandens masse pot," siger hun med et drilsk smil og fortsætter:
"Det er da klart på listen over top tre af de bedste ting ved Spanien."
Indtil videre ser det således ud til, at beslutningen om at flytte til Spanien har været den helt rigtige for både mor og datter. Og en vigtig erfaring, de begge har gjort sig, er, at man altid kommer helskindet ud på den anden side. Det var tilfældet, da datteren begyndte i den svenske skole, og da Inger Wolf skulle igennem, ja, det spanske papirnusser-system.
"Der var på et tidspunkt en ven, der gav mig en flaske champagne til jul, og da jeg fik den, sagde jeg: 'Den skal jeg drikke, når min nye bog udkommer', men det blev ændret til: 'Den skal jeg drikke, når alle papirerne er gået i orden her i Spanien'. Og jeg ville selv finde ud af, hvordan tingene foregik, også selvom det krævende mange timer."
 
IMG 7641
 
Tilbage i den lyse lejlighed i Fuengirola sidder Inger Wolf i den mørkegrå sofa sammen med sin lille hund. En solskinsstribe rammer gulvet, hvor hendes to katte ligger og spinder, og en vis harmoni hviler over lejligheden. Det er tydeligt, at den helt rigtige location ikke kun er et nøgleord i hendes krimier, men også i hendes eget liv. Og om hun en dag vender mod nord igen, må tiden vise. Umiddelbart er der dog kun én ting, som kan få det til at ske.
"Jeg flytter kun tilbage til Danmark, hvis savnet til min datter bliver for stort. Ellers ser jeg ingen grund til at tage væk herfra. Jeg havde ellers sagt til hende, at hun først måtte flytte ud, når hun bliver 30 år, men det lyttede hun så ikke til."
Datteren er 19 år og begynder snart sit nye liv i Danmark. Men for Inger Wolf er et nyt kapitel også begyndt – nu hedder det nemlig singleliv, langdistance-mor og levebrødsforfatter. Og noget tyder på, at den spanske sydkyst for Inger Wolf er 'det perfekte sted at leve'.

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29