Rul ned for at komme til La Danesa
Luk Annonce
8. marts, 2020  |  Skrevet af Else Byskov, fotos af Erik Gadegaard og Else Byskov

Udflugt til Mazagón med besøg i El Rocío og Las Marismas del Odiel

I mange år har et par overnatninger på El Parador de Mazagón stået højt på min ønskeliste, og nu skulle det være: Vi skal til Huelva og se på de skønne atlanterhavskyster og bo på den smukt beliggende parador, som fra sin position ovenpå en skrænt ca. 30 m. over havet må være en af de flottest beliggende paradorer i Spanien. På vejen derhen aflægger vi besøg i El Rocío, som nok er Spanien mærkeligste by og endelig skal vi på fuglekigge tur i vådområdet Las Marismas de Odiel. 


Når man skal besøge Huelva-provinsen skal man nødvendigvis køre over Sevilla, for det er det eneste sted, hvor man kan komme over Guadalquivir-floden. Syd for Sevilla er der ingen broer (endnu – de er ved at bygge en omfartsvej syd om Sevilla, som vil få en bro), for her ligger nationalparken Doñana og den er fredet i klasse AAA. Den er så fredet, at man ikke må hverken gå eller køre rundt på egen hånd. Man må kun færdes i nationalparken sammen med guider med særlig tilladelse. Det er fordi, parken er ynglested for den fredede iberiske los (hvis antal nu er steget fra ca. 70 til 300 eksemplarer) og for trækfugle fra Nordeuropa, som enten overvintrer her eller bruger floddeltaet som mellemlandingsplads på vej længere sydpå. Doñana har vi besøgt før, så denne gang springer vi den over.

Trappen er lang og sej at stige op ad.

Men lige i udkanten af Doñana ligger byen El Rocío, som må være Spaniens mærkeligste by. Den ligner en mellemting mellem en by fra det vilde vesten og en souvenirbutik for religiøse parafenalia. Men interessant er den, for det er en by, der stort set kun lever for en eneste årlig begivenhed: La Romería del Rocío, som finder sted hvert år i Pinsen. Til daglig har byen 1513 indbyggere, men under La Romería kommer der ca. en million mennesker, hvoraf mange af dem skal overnatte og spise i byen. Men hvorfor nu det? Hvad skal de der? Vi skal nu lige kort se på, hvad denne begivenhed går ud på. 

La Romería del Rocío er en pilgrimsfærd, der stammer tilbage fra 1653, da La Virgen del Rocío blev udnævnt til skytshelgen for byen Almonte, der ligger 20 km mod nord. La Virgen er en 1 meter høj træfigur af Jomfru Maria med Jesusbarnet. Hun er klædt i guld med kongekrone, glorie og pyntede gevandter, og hun står på et podium af sølv i La Ermita del Rocío, som er en kirke, der ligger midt i byen El Rocío. Hvert år i Pinsen drager hermandades (broderskaber, der er tilknyttet en bestemt religiøs statue eller figur – forestillende enten Jesus eller Maria) til El Rocío med deres egen figur i et stort følge, for at figuren kan profilere forbi La Virgen del Rocío for at hilse på hende. De mange hermandades med figur kommer fra hele Andalusien og de fleste ejer et hus i El Rocío, hvor de kan overnatte, og hvor deres figur kan stå om natten. Når La Romería finder sted, tiltrækker det overordentligt mange besøgende, og det skulle være en meget speciel oplevelse at overvære begivenheden. 

Her ses det tomme podium, hvor La Virgen burde stå.

Det skal lige siges, at når pilgrimsfærden finder sted, så er Doñana pludselig ikke fredet mere, for så har de mange hermandades, der bor øst for Guadalquivir, en hævdvundet ret til at drage igennem nationalparken med heste, traktorer, firehjulstrækkere og en masse mennesker på pilgrimsfærd. Det er en lang og besværlig færd gennem nationalparken, hvis underlag består af dybt sand, som er tungt at forcere. De fleste må bruge 4 dage på at tilbagelægge de ca. 40 km. der er, fra landingsbroen på Guadalquivirs vestside til El Rocío. 

Et besøg i El Rocío udenfor sæsonen (som strækker sig over ca. en uge på hver side af pinsen) er en pudsig oplevelse. Det er en næsten død by, man besøger. Hvad de 1500 indbyggere lever af, skal jeg lade være usagt, men måske kan de leve hele året af pinsens indtægter. Et pudsigt træk ved byen er, at alle gader og pladser har sand som underlag. Her er der ingen asfalt, og det er sikkert godt og er med til at give byen et helt specielt præg. 

Vi går hen til La Ermita for at hilse på La Virgen, men hun er der ikke! Vi spørger forundret om, hvad der sker og får at vide, at hun hvert syvende år står i en kirke i Almonte. Vi var altså uheldige at komme forbi på et tidspunkt, hvor hun ikke var hjemme. Men pyt – alteret, hvor hun plejer at stå er meget flot, og bygningen er smuk både inde og udefra. Vi slentrer rundt og kigger på de mange huse, der tilhører los hermandades. Vi spiser vores madpakker på Plaza Doñana, hvor der er borde og bænke. Vi kunne fint have spist i El Rocío, for der er en del barer og restauranter, der er åbne, så byen tiltrækker også nogle få turister i ´lukketiden´. 

La Ermita del Rocío.

Og så skal videre til Mazagón. Vi kører sydpå mod Matalascañas og derefter til højre og langs med havet til vi kommer til paradoren. Den er fra 1968 og beliggende på et stort stykke land oppe på klinten. Alle værelser har havudsigt og balkon, og der er både udendørs og indendørs pool samt et flot haveanlæg og en solnedgangsterrasse. Det må være en af de flottest beliggende paradorer i Spanien. Vi er meget begejstrede for det febertilbud, vi fik for et dobbeltværelse til 95 € pr. nat med morgenmad. 

For enden af poolområdet er der en port og en trappe, og med værelsesnøglen kan man åbne porten og gå ned på stranden. Stranden er en ren sandstrand og den er meget fin. Vi finder en masse kæmpestore muslingeskaller, mens vi vandrer langs med stranden et par km i østlig retning. På et tidspunkt efter 1,8 km går en sti op på klinten, hvor man så kan gå tilbage til hotellet. Men vi bliver nede på stranden og beundrer solnedgangen og hele det smukke sceneri. Hvis man vil forkæle sig selv, er el Parador de Mazagón sagen. 

Parti fra haven på Parador de Mazagón.

Vi var på tur med to fuglekiggere (Tue og Hanne) og i et svagt øjeblik havde vi sagt ja til en halvdagstur ud på den marsk, kaldet Las Marismas de Odiel, der ligger vest for Huelva ved deltaet for floderne Río Tinto og Río Odiel. Det er et lukket naturområde, hvor man kun kan komme ind med en guide. Tue havde kontraheret med Laury fra www.andalucianaturetrips.com og han kom og hentede os på paradoren kl. 8.50. For at komme ind i vådområdet skal vi over floddeltaet, så vi kører en halv times tid, inden vi når en port, hvor Laury lukker os ind. 

Nu skal det lige siges, at Erik og jeg ikke har forstand på fugle, så at vi er taget med på fugletur, er det samme som at tage mig med til fodboldkamp. Jeg fatter ikke, hvad de løber rundt der på banen for. For mig er en fugl en fugl – med mindre det er en rovfugl. Det kan jeg dog se. Men nu er vi på vores livs første fugletur. Det er klart, at for at få stor glæde af en sådan tur, skal man vide noget om fugle, hvilken art de tilhører, hvor de bor normalt, om de er sjældne eller ej osv. Vi stod som Moses ved det røde hav og viste ikke, hvad vi skulle stille op. Men fugle så vi – masser af fugle.

Poolen i aftenskumringen.

Det pudsige var, at marsken ligger ret tæt på storbyen Huelva og man kan hele tiden se bygninger, skibe, haller, broer, kraner osv., så vi er ikke kommet langt væk fra civilisationen. Alligevel var der en masse fugle og vi så: lappedykkere, skarver, fiskehejrer, silkehejrer, skestorke, flamingoer, gravænder, præstekraver, regnspover, kobbersnepper, rødben, hvidklirer, klyder, stylteløbere, stormmåger, blåskader og en enkelt fiskeørn. Listen er fra Tue. Når jeg nu nævner alle disse fugle, er det for at fortælle de fugleinteresserede, at der er meget at hente på Las Marismas de Odiel. Vi så også en del unge flamingoer, der stadig er hvide og sorte. De er endnu ikke blevet lyserøde, fordi de ikke har spist nok rejer. Det er nemlig farvestoffet i rejerne, der gør deres fjerdragt lyserød. Nå, men dybt i mit sind blev der alligevel født en lille spæd ornitolog, og fra da af har jeg kigget med interesse på de fugle, der flyver rundt der, hvor jeg færdes. 

Og nu skilles vi fra Tue og Hanne, for de skal videre ud og se flere fugle og vi skal besøge Palos de la Frontera og klosteret La Rábida, som begge har relation til Cristoffer Columbus og hans færd over Atlanten i 1492, da han opdagede den nye verden. Læs videre i næste nummer. 

Seneste Nyheder

Dystre udsigter for turismen i 2020

De coronafri landsbyer

Spanien lukker nu helt ned

Costa del Sol er fortsat godt forberedt

Vintervejret viser sig igen

Coronavirussen spreder sig fortsat

Annonce
Annonce

Læs også

Coronakrise: Spanien oppe i omdrejninger

Skrevet af La Danesa

Tre millioner har mistet deres job

Dystre udsigter for turismen i 2020

De coronafri landsbyer

7 tips til at arbejde hjemmefra

Den skæve vinkel: Sara López

Online træning med Thomas Frank PT

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Kære læser (april 2020)

Skrevet af La Danesa

Spanien lukker nu helt ned

Skrevet af La Danesa

Costa del Sol er fortsat godt forberedt

Skrevet af La Danesa

Vintervejret viser sig igen

Skrevet af La Danesa

Coronavirussen spreder sig fortsat

Skrevet af La Danesa

Toppen nås først til april

Skrevet af La Danesa

De internationale feria-dage aflyses

Skrevet af La Danesa

6 gode råd til et sikkert og komfortabelt hjemmekontor

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce