4. juli, 2020  |  Skrevet af Anni Dahms

Tro, stress og kærlighed

Jeg sidder midt i myldret af uroligheder, og skal formulere en sundhedsartikel for sommeren 2020, hvilket er noget af en udfordring. I skrivende stund har vi lukket meget op og turister må igen komme til Spanien. Vi må gå på strandende, på barer og restauranter, forretninger, storcentre, fitness mm.

Under alt det dejlige, der burde være fyldt med kærlighed, glæde og taknemmelighed, lurer frustrationerne og stressen. Hvad med fremtiden, helbredet, økonomien m.m.

Diskussioner går på alle mulige emner. Hvad med maskerne er de fortsat aktuelle? Beskytter de? Eller dæmper de bare vores immunsystem, som nogle læger mener. Helt nede på jorden føler jeg i hver fald, at det fratager mig meget i samvær med andre mennesker. Ofte kan jeg ikke genkende, hvem jeg taler med, og da slet se ikke deres mimik. Måske, pga. en lidt aldrende hørelse, har jeg ofte svært ved at høre, hvad folk siger gennem masken, så jeg fratages mange gange en god og livgivende kommunikation.

Når jeg går min morgentur med hundene, kigger de fleste forbipasserende lige ud i luften med tomme blikke, som om der er et vigtigt mål langt forude. Kun de gamle kendinge før lockdown hilser og vinker. Jeg har gået den samme strækning i ca. 14 år. Det har altid været normen med et lille smil eller et ”Hola”, når man mødtes tidligt morgen. Jeg nyder stadig min morgentur, men følelsen er blevet lidt blandet.

På strandene skal der holdes afstand. Det sørger 3000 strandpolitifolk for overholdes. Det er godt for os alle sammen samt havet og fiskene…

De økonomiske frustrationer blandes med usikkerheden om helbred og fremtid. Kommer der en ny bølge af virus? Og hvad bliver konsekvenserne af det? Kommer der en vaccination, er den sikker – bliver den obligatorisk? Diskussionerne bølger højt. 

Samtidig er der store uroligheder og demonstrationer i mange byer. Officielt er det pga. en sort mands unødvendige brutale død forårsaget af en hvid politimand, men jeg tror urolighederne også er blandet med følelse af afmagt overfor arbejdsløshed, den tiltagende skjulte ytringsfrihed og frygten for fremtiden generelt.

Midt i al denne uro er det vigtigt, vi beholder vores livsglæde, øser al vores kærlighed ud til dyr og mennesker, nyder den dejlige sommer, nyder det smukke omkring os, er taknemmelige og sørger for at holde os sunde, i harmoni og balance. Hver eneste af os indeholder meget mere power, end vi ved. Find den, pus den af og gå så ud i verden. Smil og få mangen en god latter. Det er godt for immunsystemet og smitter ganske meget.

Kosten

Du er, hvad du spiser. En frase der ligger en stor sandhed i. I en bog. Jeg læste for nylig fandt jeg et skønt citat af Edward Stanley: ”De der tænker, at de ikke har tid til at spise sundt, vil før eller senere skulle finde tid til sygdom.”

Klicheen hjælper mig, når jeg somme tider er lidt stresset over at bruge så megen tid på madlavningen og prioriterer gode råvarer af gode kvaliteter og går efter kvalitet i stedet for kvantitet.

Sørg for at få æg fra glade høns, der har et godt liv. Vær sikker på at få de gode og vigtige fedtstoffer fra økologisk smør, olivenolie, hørfrøolie og kokosolie.

Spiser du kød, så få det økologisk. Det er måske lidt dyrt, men så spis hellere lidt mindre. Udeluk kemikalier, og konserveringsstoffer.

Som stjernetegnet tyr sætter jeg enorm pris på, at spise dejlig mad. Lige før jeg spiser, takker jeg for maden og velsigner den, og giver mig tid til at kikke et par sekunder på den.

Hvis du gør ovenstående til en vane og kikker taknemmeligt på maden, så starter dit fordøjelsessystem i munden med at danne spyt med en masse fordøjelsesenzymer, så du får en bedre fordøjelse. Når du også tygger maden langsomt og godt, får du har et velbefindende i dit tarmsystem, og du mærker en bedre energi, og stress og frygt overmander dig ikke så let, du sover bedre, din hjerne fungerer bedre selv din hud bliver ofte bedre. Du føler, du har  lettere ved at være glad og sprede din glæde. Og som et lille tillæg smager maden ofte bedre.

Du kan starte morgen med en kost, der modvirker stress. En god havregrød med mandler, og sesamfrø som topping virker beroligende med en masse gode ting bl.a. magnesium. Hvis du er stresset forsvinder magnesium hurtigt fra din krop. Det samme sker også, hvis du sveder meget her i sommervarmen.

Sørg for at spise mange fibre fra fuldkorn, frugt og grønt. De hjælper at balancere din tarmflora, hvilket er godt for både dit immunsystem og stress. Sørg også for at få tilstrækkelig med omega 3 fedtsyrer fra fede fisk. Det hjælper bl.a. på dine hjerneceller. Valnødder indeholder meget omega 3.

Det er godt med økologiske æg og gerne kylling. Lad også løg, porrer og artiskokker indgå jævnligt i madplanen. De er præbiotiske dvs. de stimulerer væksten af gavnlige bakterier i fordøjelsessystemet. Præbiotisk mad har også vist sig at have en afslappende virkning på kroppen.

Hvis du føler dig stresset så undgå kaffe og andre koffeinholdige drikke og fødemidler.

Hold dig fra sukkerholdige fødemidler som kager og slik. Pas på med alkohol og fastfood.

Sørg for at drikke rigeligt med god kvalitet vand.

Kosttilskud

At spise sundt er stadig det vigtigste, men ved at bruge kosttilskud hver dag på en klog måde kan du selv medvirke til at undgå stress. Det er vigtigt, fordi langvarig stress fremkalder sygdom og kan være årsag til forhøjet blodtryk, søvnløshed, depression, hjertesygdom og autoimmune sygdomme.

  • Sørg først og fremmest som base at tage et multivitamin/mineralprodukt af god kvalitet.
  • C-vitamin bruges i ekstra mængder, når du er stresset. Mangel på C- vitamin fører til træthed, mental ubalance, søvnbesvær, hårtab, blå mærker, krampetendens  og dårlig sårheling.
  • Magnesium menes at være et våben mod stress. Magnesiummangel er stadig mere udbredt, end vi tror. Sammen med kalk virker det beroligende.
  • D vitaminer er for lavt hos mange mennesker. Det kan være af største vigtighed med tilskud af D-vitaminer. Undersøgelser har vist, at tilskud af D-vitamin kan medvirke til at reducere stress.
  • B vitaminer er uundgåelige, når emnet er stress. Mange ernæringseksperter mener, at hele vesten er i B- vitaminmangel. B-vitaminerne er indbyrdes afhængige af hinanden. Derfor er det vigtigt, at hele spektret af B-vitaminer tages samtidigt, ellers er der risiko for, at du kommer til at mangle de andre B-vitaminer. Mangler du B-vitamin får du lettere en lav stresstærskel med uro, nervøsitet og søvnproblemer samt nedsat immunforsvar.
  • Omega 3 fedtstoffer har generelt en let beroligende virkning. Omega 3 fås fra fede fisk i kapselform, men hørfrøolie og algeolie fra havet indeholder også omega 3. 
  • Curcumin fra gurkemeje hjælper mod mange forskellige lidelser bl.a. også mod stressbetonede lidelser
  • Bacopa kan være et godt tilskud at tage i en stressfuld tid. Den er mest kendt for at hjælpe hjernefunktionen og til at reducere stress og nervøsitet på alle niveauer. Desuden indeholder den gode antioxidanter. Samtidig antages den, at kunne reducere inflammationer i kroppen og hjælpe med at holde et normalt blodtryk.
  • Føler du dig stresset og nervøs, må du passe på med ginseng og guarana, der kan speede organismen på en ubehagelig måde.

Kærlighed er det vigtigste i livet

Jeg tror på, at kærlighed er det vigtigste i livet. Kærlighed er lige så vigtig som mad og vand. Vi kan ikke overleve uden.

Videnskabelige undersøgelser har vist, at vores immunforsvar øges ved kærlige oplevelser. Noget så simpelt som at overvære en medfølende handling kan øge vores immunsystem. David McClelland fra Harvard University opdagede, at universitetsstuderende øgede deres produktion af antistoffer i spyttet, når de så en film, hvor Mother Teresa trøstede et barn, mens niveauet af antistoffer gik ned, når de så på krigsscener.

Ovenstående kan forhåbentlig være en inspiration til, hvad vi vælger at se på medierne. Vi vil alle gerne føle glæde og have et godt immunsystem.

Vi har pandemi og globale protester som uden fortilfælde efterlader os i en stressfuld og nervøs tilstand. Vi må som modvægt mod alt dette finde harmonien i os selv og dele harmonien med hinanden. Det behøver ikke være de store armbevægelser, men bare et lille smil når vi passerer hinanden på gåturen, i motionscentret eller andre steder. Et smil kan gøre underværker og varme helt ind i sjælen ligesom titlen antyder på afdøde Victor Borgs bog ”Smilet er den korteste vej mellem to mennesker.”

Jeg tror aldrig vi kommer tilbage til de ”gode gamle dage.” Mit håb er at den stressede verden, vi befinder os i, får os til at behandle hinanden, vores omgivelser og planeten med mere omsorg og respekt.

Det er sommer, og solen skinner, himlen er oven i købet blå uden spor af mange fly. Find humoren og livsglæden frem. Lad din indre sol charmere dine omgivelser. Gå ud, hav sjov, smil og le…jeg håber vi stadig husker, hvordan det er.

Seneste Nyheder

Ny plan for byplanlægning på vej

Byggebranchen tilbage på sporet

Bekymring for de mange små Covid-19 udbrud

Plaza Mayor udvider sit designer outlet

Coronakrisen rammer ejendomsmarkedet

Covid-19: bekymring for nye små udbrud

Annonce
Annonce

Læs også

Alle skal fra onsdag bære mundbind

Skrevet af La Danesa

Spansk Covid-19 vaccine klar i 2021

Ny plan for byplanlægning på vej

Casabermeja – en lille fin by med Andalusiens største arkæologiske frilands ´museum´

Plantefars og veggiedeller – alternativer til kød

På opdagelse i fantastiske Spanien

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Plaza Mayor udvider sit designer outlet

Skrevet af La Danesa

Sådan klarer vi sommeren

Skrevet af Henrik Andersen

Coronakrisen rammer ejendomsmarkedet

Skrevet af La Danesa

Covid-19: bekymring for nye små udbrud

Skrevet af La Danesa

Covid-19: IT-branchen skaber fortsat jobs

Skrevet af La Danesa

Hedebølge blæser ind over Andalusien

Skrevet af La Danesa

10 gode råd til at undgå hackerne på sommerferien

Skrevet af AnyTech365

Spaniernes kærlighed til skodder

Skrevet af Jette Christiansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce