30. september, 2020  |  Skrevet af Jette Christiansen

Til baskernes hjerteland, Guernica

Det nye egetræ, der som sine forgængere repræsenterer baskernes frihed. Det står ved parlamentsbygningen.

Den baskiske sjæl bor i Guernica. Ved de egetræer, som siden 1300-tallet har markeret baskernes tingsted. I dag symboliserer træerne de grusomme begivenheder, som udspillede sig her i 1937, samt baskernes ønske om selvstændighed. 

En tidlig morgen tog vi turen med toget fra Bilbao ind mellem bjergene til baskernes hjerteland. I Guernica (Gernika på baskisk) forlod vi den stille, 130 år gamle station og trådte lidt forsigtigt ud i historien.

Den lader ikke vente på sig. Midt på den første plads, Pasealeku, står en 1,2 ton tung bronzestatue af to soldater, den ene med våben i hænderne, den anden med det baskiske flag. Skrap kost fra morgenstunden. Den er opsat i 2018 til minde om byens soldater, som kæmpede i Den spanske Borgerkrig (1936-39), og i al dens tyngde fortæller den om de grusomheder, som har fundet sted her. 

Påmindelsen om krigen og bombardementet er her, og den er allestedsnærværende.

Stammen fra det gamle egetræ, det næstældste man kender til, og som ’levede’ til 1892, beskyttes i dette mausoleum.

Bomberegn og underkuelse af baskerne

Krigen havde hærget et års tid, da bombningen af Gurrnica fandt sted. Den demokratisk valgte republikanske regering holdt stand imod Francisco Francos styrker i denne del af Baskerlandet. Baskerne er ikke nemme at kue, det var de heller ikke for Franco. Han ville give dem en lærestreg og indgik derfor en aftale med Hitler og Mussolini, der kunne afprøve hhv. Luftwaffes Condor Legion og Aviazione Legionaria ved at bombardere baskernes vigtigste by. 

Helvede brød løs den 26. april 1937. Kl. 16.30 lød kirkeklokkerne, man havde set bombeflyene.

Operation Rügen, som den blev kaldt, blev et eksperiment i terror, og det blev verdens første tæppebombning. 

Helvede brød løs den 26. april 1937. Kl. 16.30 lød kirkeklokkerne, man havde set bombeflyene. Folk søgte tilflugt i beskyttelsesrummene, men ikke alle nåede det, og ikke alle rum kunne modstå bomberegnen, som fortsatte til kl. 19.45. Befolkningen var bortset fra pistoler og geværer forsvarsløse.

Det største beskyttelsesrum, hvor byens turistinformation er i dag, skulle have været forstærket med stålplader, men de nåede ikke frem i tide. På den modsatte side blev der ind i bjergsiden gravet tunneler, hvoraf den ene er restaureret og indrettet som et museum. 

Vi bevæger os lidt duknakkede ind, overværer en audiovisuel fremstilling af, hvordan det var at sidde her, da himmelen i over tre timer regnede med bomber.

Luften må have været tæt af frygt. Larmen må have været infernalsk. Man bliver stille ved tanken. 

Glasmosaikken i parlamentsbygningens loft.

Øjenvidneberetning, tre timers massakre

Allerede dagen efter bombardementet kunne omverdenen læse om det i avisen The Times.

Den britiske journalist George Steer var i Baskerlandet, tog til Guernica og skrev blandt andet: ”Kl. 02.00 i dag besøgte jeg byen, det var et forfærdeligt syn, flammer fra ende til anden. Flammerne kunne ses i røgskyerne over bjergene, 10 miles væk.”

Den blev slet ikke ramt, selvom også omkringliggende gårde og fåreflokke på bjergsiderne blev bombarderet.

Han gjorde også læserne opmærksomme på byens vigtighed: ”Guernica, baskermes antikke by og centrum for deres kulturelle traditioner, blev i går eftermiddags fuldstændig ødelagt af luftangreb. Bombardementet af denne åbne by, langt bag frontlinjen, varede nøjagtigt tre timer og et kvarter, da en magtfuld flåde af tyske og italienske fly ikke ophørte med at kaste bomber på op til 1.000 pund over byen. Kampfly fløj lavt hen over byen og skød med maskingevær efter den del af civilbefolkningen, som havde søgt tilflugt i markerne.”

Han fortsætter med at berette om, hvordan han så huse styrte sammen, til gaderne blev store bunker af murbrokker. De indbyggere, som undslap bomber og kugler, flygtede over bjergene mod Bilbao. Andre blev i byen for at lede efter pårørende, ligesom politi og brandvæsen søgte efter folk. 

George Steer har været den eneste, som detaljeret har kunnet beskrive hændelsen. Naturligvis har overlevende også kunnet bidrage, men ikke i et skrivende fugleperspektiv som han. Francos folk forsøgte at lægge skylden hos den republikanske venstrefløj, men takket være George Steer er den sande historie kommet frem. 

Målet var baskernes ånd

Guernica var egentlig ikke et militært mål. Uden for byen var der en våbenfabrik, men den blev slet ikke ramt, selvom også omkringliggende gårde og fåreflokke på bjergsiderne blev bombarderet.

Målet var i stedet at demoralisere baskerne og at ødelægge deres civilisations vugge.

Den 26. april 1937 var en mandag, det var den ugentlige torvedag i Guernica, og folk fra oplandet var i byen for at købe og sælge frugter og grøntsager m.v. Der er forskellige meninger om hvor mange mennesker, der omkom. Nogle mener, at det var 7.000 indbyggere plus 3.000 flygtningene og handlende i byen. George Steer noterer, at Bilbaos dagblade den 27. april skriver, at ’der er heldigvis få ofre’, men selv så han den samme nat alt andet end få. Nogle historikere har fået det til ’bare’ 153 omkomne, mens det officielle tal i dag lyder på 1654 civile ofre.

Alle kirkerne, bortset fra Santa Maria, var lagt i grus. Præsterne bad med alle, også med republikanernes socialister, anarkister og kommunister. 

Franco valgte utvivlsomt netop Guernica som bombemål på grund af dens store betydning for baskernes identitet, men alligevel fik de ikke ram på hverken parlamentsbygningen, Casa de Juntas eller egetræerne. Betydningen er håndgribelig. 

Et øjeblik i det som også er en almindelig by.

Råd og ed under egetræerne

Både bygningen og træerne står på en bakke lidt fra centrum. Parlamentsbygningen er fra 1800-tallet, da man rykkede parlamentet indendørs. I dag huser den Vizcaya-provinsens råd og fungerer samtidig som et vidne om Baskernes kultur og deres historie.

Man kan frit gå omkring, og det gør vi.

Historien har udspillet sig her i uendelige tider. I hvert fald siden året 1366, da byen ifølge annalerne skulle være grundlagt, men baskerne er en urbefolkning, hvis historie altså går endnu længere tilbage. Det er tænkeligt, at egetræet, omkring hvilket lokale herskere holdt deres rådslagninger, og konger blev taget i ed, er anvendt lang tid før. 

Det ældst kendte træ menes at være fra 1334. Under dette aflagde Spaniens monarker ed om at respektere de lokale, demokratiske rettigheder (fueros). Det gav indbyggerne en grad af autonomi, der omfattede hele Baskerlandet. Området kom med tiden til at høre under Castilien, og derfor har også De katolske Monarker svoret ved egetræet (Ferdinand i 1476, Isabella i 1483). Det er stadig her, en ny leder af den baskiske lokalregering, den såkaldte lehendakaria, tages i ed. 

I FN’s bygning i New York minder en kopi dagligt Sikkerhedsrådets medlemmer om krigens uhyrligheder. Sorte og grå farver, som er det et billede i en avis, fuldt af tavse skrig fra forvredne mennesker og dyr.

Det ældste træ stod her til 1742, da det blev erstattet af en efterkommer. Dette træ holdt til 1892, og det er dette, som nu står i en art mausoleum. Dettes træs efterkommer stod her i 1937, blev i 2004 ’pensioneret’ på grund af svamp, og det døde kort efter, mens det, som står her nu, er ’født’ i 2000 og plantet her i 2015. 

Træer kommer og går, det gjorde vi også, nemlig til Picassos fortolkning af bombardementet, som ses kun fem minutters gang fra Parlamentsbygningen og egetræerne.

Picassos maleri opført med fliser på en mur nær centrum.

Picassos Guernica

To dage efter bombardementet bragte den franske avis l’Humanité en oversættelse af George Steers beretning. Den læste Pablo Picasso, der befandt sig i Paris, og det inspirerede ham til at male netop Guernica som en manifestation af hans landsmænds rædsel.

Forud for bombningen havde regeringen bestilt et stort vægmaleri hos ham til den spanske pavillon ved verdensudstillingen i Paris. Det havde han allerede færdiggjort, og det var et maleri af en tyrefægtning, som Pablo var så begejstret for. Det var dette maleri, på gigantiske 3,5 gange 7,8 meter, som han nu malede om. 

Det er ekspressionisme, kubisme og surrealisme. Det er et udtryk for hans harme over de rædsler, som hans landsmænd blev udsat for, og et opråb imod Franco og nazismen, og som sådan var det egentlig modigt af ham. Det var det også, da han i sit studie i Paris fik besøg af Tysklands ambassadør til Vichy-Frankrig, Otto Abetz. Denne så et postkort af Guernica, lavet af et fotografi, som Picassos daværende kæreste, Dora Maar, havde taget af maleriet, og spurgte, sikkert forarget: ”Er det Dem, der har lavet dette?” Hertil svarede Picasso: ”Nej, det har jeg ikke! Det har De!”

Maleriet blev sendt på turné, en tid deponeret på Museum of Modern Art i New York for så at komme til Spanien efter Francos død og demokratiets genindførelse. Maleriet hænger nu på Reina Sofía-museet i Madrid. I FN’s bygning i New York minder en kopi dagligt Sikkerhedsrådets medlemmer om krigens uhyrligheder. 

I Guernica er maleriet gengivet i form af en mosaik af fliser, i sorte og grå farver, som er det et billede i en avis, fuldt af tavse skrig fra forvredne mennesker og dyr. Det virker endnu stærkere her, hvor det hele skete.

Byen rummer utallige monumenter og statuer. Her den baskiske skulptør Eduardo Chillida Juanteguis ’Gure Aitaren Etxea’, som betyder vores fars hus. Her står bl.a. også en skulptur af Henry Moore, ligesom der er en statue af George Steer.

Sejr over fortiden

Begivenhederne i 1937 bliver ikke glemt. Det forsikres også en udefrakommende om, blot ved et besøg i Guernica. Franco ville kue baskerne, hvilket han vel lykkedes med for en tid; men det kapitel ophørte helt ved hans død i 1975.

Det er ellers en typisk nordspansk by, hvor også rosado serveres kølig. Indbyggerne lever et normalt liv, dog med konstante påmindelser om krig, ødelæggelse og ønsker om en anden fremtid. Den er ikke stor, hele kommunen tæller 17.000 indbyggere, så man kan sagtens gå fra sted til sted. Togstationen undslap ligesom parlamentsbygningen og egetræerne også mirakuløst bomberne, og den går vi tilbage til, uden rigtigt at kunne træde ud af historien igen.


Bombardementet kort fortalt

  • Det fandt sted den 26. april 1937, uafbrudt fra kl. 16.60 til 19.45.
  • Antal omkomne menes fra officiel side at være 1.645.
  • Flytyperne var tyske Heinkel He 111. Dornier Do 17 og Ju Behelfsbomber samt italienske Savoia-Marchetti SM 79 og Regia Aeronatica Fiat CR 32. 
  • Flyene medbragte hhv. 250 kg og 50 kg bomber og 1 kg brandbomber. Omkring 3.000 af sidstnævnte blev smidt over byen. Dertil kom maskingeværilden. 
  • Strategien var at kaste små bomber over byen og beskyde folk for at få dem til at gemme sig i beskyttelsesrum og kældre, og derpå smide de store bomber.

George Steers beretning

  • Oversættelserne i denne artikel er forkortet. Den fulde beretning er frit tilgængelig på nettet.
  • Filmen Guernica, som er fra 2014, er baseret på hans historie.
  • Om begivenhederne skrev han desuden bogen The Tree of Guernica.

Egetæer siden 1334

  • Det ældst kendte træ menes at være fra 1334. 
  • Her svor monarker at respektere de lokale, demokratiske rettigheder (fueros). 
  • Også De katolske Monarker har svoret ved egetræet (Ferdinand i 1476, Isabella i 1483).
  • Den nuværende lehendakaria, Iñigo Urkullu, blev også taget i ed her.
  • Det ældste træ, kaldet Árbol Padre, stod her til 1742.
  • Dets efterkommer, kaldet Árbol Viejo, holdt til 189.  Det er dette, som nu står i en art mausoleum. 

Seneste Nyheder

87 procent i Málaga overlever brystcancer

Regn til på fredag

Markante prisstigninger på biler fra nytår

Julebelysningen klar i Calle Larios

Massiv vaccination mod influenza

Coca-Cola lukker i Málaga

Annonce
Annonce

Læs også

Dansk it-iværksætter giver Holger Rune wildcard til ATP-turnering i Marbella

Skrevet af La Danesa

Covid-19: stabile smittetal i Málaga

Black Friday slår alle rekorder

87 procent i Málaga overlever brystcancer

Regn til på fredag

Markante prisstigninger på biler fra nytår

Julebelysningen klar i Calle Larios

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Ny populær gangbro

Skrevet af La Danesa

Covid-19: smitten mindskes på Costa del Sol

Skrevet af La Danesa

Stor forskel i indkomster

Skrevet af La Danesa

Frigiliana blandt Spaniens smukkeste landsbyer

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Også spansk vaccine på vej

Skrevet af La Danesa

Málagas lokalbank på vej mod storfusion

Skrevet af La Danesa

Stor tiltro til Costa del Sol

Skrevet af La Danesa

Anni fra Annis Vital Shop fejrer 30 års jubilæum den 14. oktober med masser af unikke tilbud!

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce