tilmeld nyhedsmail

Det sidste skud

Det har været slut flere gange. Men nu er det helt slut. De sidste ETA-terrorister smed den 8. april elefanthuerne og overdrog deres sidste våben og sprængstoffer til myndighederne. Et sørgeligt kapitel med fem årtier med blod, frygt og terrorisme hører endelig fortiden til.

Det var nok så romantisk, da prinsen fra Aragón og prinsessen fra Castilla la Mancha faldt for hinanden i 1469 og besluttede at samle de mange kongerier under sig til landet Spanien. Men i nogle kredse var man knap så begejstret for den nye samling og flere havde svært ved at skulle kalde sig spaniere. Vel er det flere hundrede år siden, men roden til dagens selvstændighedsdebat i Catalonien og Baskerlandet stammer fra dengang.
Når man tilmed senere får en diktator Franco, som igennem en halv menneskealder holder landet samlet i et jerngreb og forbyder de regionale kulturelle og sproglige diversiteter, bliver uafhængighedsønsket næppe mindre. Det var præcis, hvad der skete for en gruppe radikale baskiske studerende, som i 1959 samledes for at protestere mod regimet. Spontan uddeling af løbesedler, graffiti på husmure og et mislykket forsøg på jernbanesabotage var gruppens største bedrifter. Men i ’62 samledes tropperne i en fransk grænseby og man besluttede at gå langt hårdere til værks. ETA var stiftet og den væbnede kamp for et frit Baskerland var sat i gang. Seks år senere blev en Guardia Civil betjent dræbt i en grænsekontrol. Det var det første af de 857 mord, ETA skulle få på samvittigheden.

Det første store brag

Det var ikke tilfældigt, at ETA blev stiftet i den sydfranske by Bayona. Det var også her, og i de nærtliggende byer, gruppen de næste to årtier opererede fra. Her havde ETA nemlig arbejdsro fra det spanske politi, og de følte sig hjemme. I de stærkt nationalistiske baskeres verden hører den sydvestlige spids af Frankrig og en lille del af den spanske region Navarra nemlig til Baskerlandet. Vel var ETA en gruppe terrorister, men fransk politi så dengang passivt til. Det samme gjorde det øvrige Europa, hvor man flere steder sågar betragtede ETA som en hæderlig modstandsbevægelse med Francos diktatur.
I flere perioder var gruppens aktiviteter dog så begrænsede, at man med rette kunne tvivle på gruppens styrke. Sådan var det indtil den 20. december 1973, hvor der pludselig lød et kæmpe brag i det centrale Madrid. Et gigantisk hul i vejen og flere ødelagte biler var dog alt, hvad politi og redningsmandskab fandt, da de kom frem. Lidt efter fik de en opringning fra en forskrækket dame to boligblokke længere nede ad gaden. Hun fortalte, en bil var fløjet over ejendommen og landet i baggården. I bilen sad en livløs Carrero Blanco og hans livvagter. Førstnævnte var Francos højrehånd og hans mest nærtliggende efterfølger. Terrorangrebet var naturligvis frygteligt. Men det var også gennemtænkt og velgennemført. ETA havde dræbt en af Spaniens bedst beskyttede personer på vej hjem fra gudstjeneste via en gigantisk underjordisk vejbombe.

De fire grene

Terrorangrebet skulle vise sig at blive det første af en række af ETA’s blodigste angreb. Året efter sprængte de en bombe på et centralt beliggende cafeteria i Madrid, som kostede 12 civile livet, og i ’79 sprængte de to bomber på to togstationer i Madrid, hvor tre politifolk og otte civile omkom. På dette tidspunkt var Franco død og Spanien havde haft sit første frie valg. Derfor blev den sidste sympati for de baskiske ”frihedskæmpere” også slået i jorden. Men ETA fortsatte ufortrødent deres kamp og gennemførte i midten af 80’erne nogle af deres blodigste handlinger.
12 betjente omkom i en bilbombe i Madrid. En bombe i shopping centret Hipercors p-kælder i Barcelona tog livet af 21 civile. Og en bilbombe med 250 kg sprængstof spængtes midt på politigården i Zaragoza. 11 politifolk omkom.
ETA’s militære kommando havde smurt terrorhjulet godt. Det samme havde resten af organisationen tilsyneladende også. ETA indførte deres ”revolutionsskat” for de lokale virksomheder i Baskerlandet, som kun de færreste erhvervsdrivende turde løbe fra. Via denne afpresning samt kidnapninger blev det militære apparat finansieret. Avisen ”Gara” blev gjort til gruppens talerør og partiet Batasuna blev stiftet som ETA’s politiske arm. Dét, der begyndte som et upåagtet studenteroprør, og sagtens kunne være endt som en døgnflue, var 25 år senere Europas bedst organiserede og mest frygtede terrorgruppe.

Helt gal med GAL

Vel var ledigheden høj og vel havde korruptionen også gode kår i Spanien i midten af 80’erne, men det var terrorismen, der lå nummer ét på listen over spaniernes største bekymringer. Og det ødelagde også daværende statsminister Felipe Gonzalez’ nattesøvn. ETA blev et mangeårigt mareridt for ham. Både Gonzalez og samtlige af hans efterfølgere har været i dialog med ETA, men uden det har udviklet sig til konkrete fredsforhandlinger - af den simple årsag at centralregeringen ikke har kunnet give afkald på et stykke land, som strækker sig ind på fransk jord. Dertil kom naturligvis, at ETA’s uafhængighedsønske næppe havde bred opbakning blandt baskerne.
Men ETA’s magt og brutalitet fik den ellers så folkekære regeringschef til at tage helt ukendte midler i brug i kampen mod terroristerne. Felipe Gonzalez stiftede den særlige politienhed GAL, som udelukkende fik til formål at bekæmpe ETA. Men Felipe Gonzalez og hans indenrigsministerium gav i dybeste hemmelighed den nye politienhed frie hænder til at bekæmpe terrorismen med midler, som ellers kun bruges af terrorister. Det kan man mene om, hvad man vil, men det er smask ulovligt og ikke særlig heldigt, når man kommer til at torturere og skyde de forkerte. Ti af de 27 mord, GAL stod bag i deres levetid fra 1983-87, skete på uskyldige. Helt frem til 1995, året inden hans exit i spansk politik, havde Felipe Gonzalez retssager og GAL-spøgelset hængende over hovedet. Bedre gik det for hans efterfølger José María Aznar, som sammen med statsadvokaten Baltasar Garzón gik helt andre veje for at få bugt med ETA.

Fat om roden

Aznar og Garzóns plan gik i korte træk på at ramme ETA på deres føromtalte fire grene; den militære kommando, deres indtægter, det politiske talerør og deres presse. Og det skulle ske samtidig, så de ikke fik arbejdsro. Den nye statsminister fik den franske regering og politi til at indse, at de måtte tage aktiv del i arbejdet for at få optrevlet ETA’s militære kommando, som primært holdt til i det sydfranske. Politiarbejdet mellem Spanien og Frankrig førte senere til et utal af vigtige anholdelser og lokalisering af gruppens våbenlagre. Samtidig igangsatte Baltasar Garzón vel nok spanienshistoriens største stykke juridiske arbejde med at få ETA’s finansielle bagland optrevlet. Gruppens årlige (ulovlige) indtægter lå på cirka 12 millioner euro, som blev kanaliseret rundt i selskaber mellem Baskerlandet, Cuba, Panama, Venezuela og Cabo Verde for delvist at blive hvidvasket og samtidig dække over våbenkøb og finansiering af organisationens ulovlige aktiviteter. Det tog fem år at få ETA ramt på økonomien. Men da det lykkedes, gjorde det ondt. Ondt gjorde det også, da politiet stormede partikontoret og ulovliggjorde Batasuna partiet. Avisen Gara fik Baltasar Garzón ikke lukket, men dog presset til ikke at publicere subjektivt ETA-stof. Det sidste er en lille detalje, for med halvdelen af terrorgruppen i håndjern og den anden halvdel uden en krone i hverken våben- eller partikassen, var ETA for alvor sunket i knæ. José Luis Zapatero fortsatte i sin regeringstid i samme spor - faktisk fik han politiarbejdet med Frankrig udvidet - og Mariano Rajoy har fulgt arbejdet til dørs. Selv efter ETA lagde våbnene og erklærede deres kamp forbi i oktober 2011, har regeringen ufortrødent fortsat eftersøgningen af efterlyste terrorister og de skjulte våbenlagre. Og med succes. ETA’s håb var at udveksle deres sidste våben mod en strafnedsættelse til deres fanger, eller i det mindste få dem overført til fængsler i Baskerlandet. Men intet har det nyttet. ETA har ikke flere skud i bøssen.

Bomben i Fuengirola

Den 22. juni 2002 sprængtes en bilbombe ved Hotel Las Pirámides i Fuengirola. Ingen blev dræbt men seks personer kom til skade. Den ene alvorligt.
ETA var frygtet over alt, for gruppen havde operative kommandoer over hele Spanien.

Martín Carpena

Flere bygninger i Spanien er opkaldt efter ETA’s ofre, som sportshallen José María Martín Carpena i Málaga. Martín Carpena var byrådsmedlem for Partido Popular i Málaga. I sommeren 2000 blev han dræbt med seks skud på vej til sin bil.

Batasuna

Igennem to årtier var Batasuna ETA’s politiske talerør, inden partiet blev ulovliggjort i 2001. Ved de bedste valg i 80’ og 90’erne opnåede partiet mellem 15 og 20 procent af stemmerne ved kommunal- og regionalvalgene i Baskerlandet og var typisk det tredjestørste parti efter PSOE og det moderate nationalistparti PNV. En af partiets mest fremtrædende personer var Arnaldo Otegi. Han har aldrig tilstået sin fortid som ETA-medlem, men han er dømt for at have stået bag en kidnapning og have sprængt en tankstation i luften.
Arnaldo Otegi sidder i dag fængslet for ulovlige politiske aktiviteter.

Revolutionsskat

Brevet som virksomhederne i baskerlandet frygtede at modtage. En ”henstilling” om betaling af ETA’s såkaldte revolutionsskat.

Miguel Ángel Blanco

Kidnapningen og likvideringen af byrådsmedlemmet fra en mindre baskisk by, Miguel Ángel Blanco, satte en massiv bølge af modstand mod ETA i gang. Også i baskerlandet. Den 10. juli 1997 blev den unge politiker fra Partido Popular kidnappet og centralregeringen i Madrid fik et ultimatum på 48 timer til at få overført alle ETA-fanger til fængsler i Baskerlandet. Et krav som regeringen hverken ville eller kunne efterleve grundet den korte tidsfrist. I 48 timer sad befolkningen klistret til tv og radio for at følge den unge politikers skæbne. Da han blev fundet dræbt i en skov, satte det en lavine af store demonstrationer i gang mod ETA. Nogle af de største fandt sted i Bilbao, hvor selv tidligere ETA-støttere deltog, da det mente ETA var gået for vidt. For mange var drabet på Miguel Ángel Blanco begyndelsen på nedturen for ETA.

Avisen Gara

Gara er den lille regionalavis, men det store talerør for mindretallene i Baskerlandet. Derfor har ETA kunnet bruge avisen som sit talerør til folket. Forløberen til Gara var avisen Egin, som statsadvokaten Baltasar Garzón fik lukket for offentligt at støtte ETA. Gara fik han ikke lukket, men tonen blev en anden, så Gara ”nøjedes” med at bringe ETA’s pressemeddelelser. Avisen udgives fortsat som en tosproget avis (spansk / baskisk).

Baltasar Garzón

Baltasar Garzón har et imponerende curriculum. Som statsadvokat fik han den juridiske skovl under ETA og han opnåede også imponerende resultater i sine sager mod økonomisk kriminalitet, politisk korruption, narkotikahandel og i sine sager om menneskerettigheder. Det var således Baltasar Garzón, som kørte ofrenes erstatningssager i Chile mod Augusto Pinochet og militærdiktaturet i Argentina.
 

UdskrivE-mail

Huleboeren fra El Chorro

  Året er 1986. En dreng rappeller sig fra den ene klippe til den anden, henover det, der på...

Tema & Profiler

Vælg de rette partnere ved bolighandler

I dag er det næsten ikke muligt at blive snydt i en bolighandel på Costa del Sol, hvis man benytter ...

Bolig i Spanien

Lene Espersen - sender en enkelt rose til USA’s præsident og…

Det vakte opsigt, da en af de tunge spillere indenfor dansk politik, Lene Espersen, Det Konservative...

Tema & Profiler

"Du bliver ikke rig af store indtægter, men af små udgi…

- er denne families motto, men det kunne lige så vel være ”die with memories – not with dreams”, for...

Tema & Profiler

Udflugter & Rejser

Rota Vicentina – en ny spændende vandrerute i Portugal

Rota Vicentina ligger i det sydvestlige hjørne af Portugal og ruten blev officielt åbnet i 2015. Den er i alt på 330 km. og er opdelt i to ruter: Den historiske rute og Fiskernes sti. Den historiske r...

Udflugter & Rejser

Cabrera

Eskapader - Spaniens 14 al fresco skatte

De spanske nationalparker er attraktive og billige mål for en tur. De 14 områder, der er kvalificeret til titlen som nationalpark, hvormed naturen er beskyttet, tilbyder en stor variation af oplevelse...

Udflugter & Rejser

Ruta de la Sierra – en herlig vandretur igennem en storslået…

La Ruta de la Sierra ligger mellem landsbyerne Riogordo og Alfarnatejo, og den går gennem et bølgende grønt landskab der domineres af den enorme klippe Tajo de Gomer. Desuden går stien forbi den kendt...

Udflugter & Rejser

Sport

Mirakelmanden Michel & Super Star Sandro

Michael Laudrups tidligere holdkammerat i Real Madrid reddede Málaga CF fra nedtur i La Liga, og er nu parat til at gå ned i løn for at beholde sin dynamiske målmager.   Vi møder ham i korridoren før et pressemøde i Málaga CF. Smilende og velklædt i klubbens flotte blå dress.Og den 54-årige...

Sport

Dicton og Unioptica på Lauro Golf - Grundlovsmatch bliver e…

Tirsdage med sol og sommer og herlige golfturneringer hører Lauro Golf til.De glade skandinaver modtages af Tove, som hilser på og uddeler scorekort samt matchinfo i patioen på Lauro. To tirsdage har man haft Unioptica v/ Claus Bentkjær som sponsor.De godt spillende golfere dystede i holdmatch i før...

Golf

Dagen da Málaga CF sensationelt besejrede FC Barcelona på Es…

Glædelige Gensyn Da Danmarks største fodboldspiller gennem tiderne, Allan Simonsen, mødte holdkammerat fra FC Barcelona, redaktørens datter, et andet stort dansk fodboldnavn, klubkammerater og bysbørn fra Vejle, familie fra Færøerne og 300 begejstrede tilhørere til La Peña de Dinamarcas storstill...

Sport

Disc Golf – på golfbanen med en frisbee i hånden

  Disc golf eller frisbee golf voksede frem i 70’erne og adskiller sig fra almindelig ’køllegolf’ på to områder. For det første er hullet skiftet ud med en kurv med påmonterede kæder. For det andet er køller og bold skiftet ud med specialfremstillede frisbees.   ”Jeg har altid ger...

Sport

Gastronomi

Mad fra hele verden: Det thailandske køkken

Takket være det internationale miljø på Costa del Sol med mennesker fra over 100 forskellige nationa...

Gastronomi

Vin - og din mad - Sprød filodej med limecreme og skovbær

I sidste maned besøgte jeg Michel og Anna fra advokatfirmaet Navarette, og fra den fantastiske menu ...

Gastronomi

Sabor a Málaga - Málagas egen gin, Malaka

Gin og tonic er en longdrink og en af de få cocktials, der passer lige så godt om dagen på en solrig...

Gastronomi

Kultur

Hvorfor dit og hvorfor dat?

Der er så meget, der kan undre, når man flytter til et fremmed land. Og selv mange af vi spaniensdanskere, som har boet ...

Kultur

Castillo Sohail i Fuengirola: Slaget i Fuengirola – polakker…

Det er nærmest umuligt ikke at stifte bekendtskab med bare nogle af Málagas 90 borge, men alligevel er der mange af os, ...

Kultur

Krimier, klassikere og knappenålsstilhed - Biblioteket Arroy…

Pinligt. Jeg, der var en flittig biblioteksgænger i Danmark, har nu boet fire år i Spanien uden at have besøgt et enes...

Kultur

Tema, Debat & Profiler

Huleboeren fra El Chorro

  Året er 1986. En dreng rappeller sig fra den ene klippe til den a...

Tema & Profiler

Lene Espersen - sender en enkelt rose til USA’s præsident og…

Det vakte opsigt, da en af de tunge spillere indenfor dansk politik, Lene E...

Tema & Profiler

"Du bliver ikke rig af store indtægter, men af små udgi…

- er denne families motto, men det kunne lige så vel være ”die with memorie...

Tema & Profiler

Game Over

I flere år har det været en varm kartoffel - men på et splitsekund er den b...

Tema & Profiler

De gråsnudede følgesvende

Adoptér en seniorhund – du får så uendeligt meget igen Bag den grå pel...

Tema & Profiler

Bølleschæferen og Pjoklederen - og Madstiffen

”Nu må du lige ignorere ham, hvis han skulle finde på at hoppe op. Vi har t...

Tema & Profiler

Det sidste skud

Det har været slut flere gange. Men nu er det helt slut. De sidste ETA-terr...

Tema & Profiler

Den Skæve Vinkel - Christian Madsen

Han skulle have været landmand. I stedet blev han både elektriker, officer ...

Tema & Profiler

Málaga på skillevejen

Málaga er på alles læber. Turisterne valfarter til byen, som sprudler af li...

Tema & Profiler

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29