29. januar, 2020  |  Skrevet af Tom Halvorsen, tom@norrbom.com

Smugling af dyr fra Costa del Sol til Afrika

I slutningen af ​​sidste år kunne det læses i La Danesas nyhedsbrev, at 10 personer var blevet anholdt i Spanien i forbindelse med smugling af en række dyrearter fra Spanien til Afrika. Sagens kerne var en dyrehandel i Fuengirola, der fungerede som et depot for dyrene, før de blev transporteret til Marokko, samt en bolig i Ronda, som en af ​​bagmændene disponerede over. Denne sag blev drøftet i vid udstrækning i spanske og internationale medier og slutter sig til en række sager, der med jævne mellemrum rapporteres og gengives i medierne, som regel med overskrifter som "Truede arter beslaglagt i xxxx", "Smugling af truede arter var Big Business for Mr. X ”og lignende overskrifter, der desværre i nutidens samfund af overflod af information er blevet en nødvendighed for at fange læsernes opmærksomhed. Men hvorfor smugles dyrene, og er de nødvendigvis lige så truede, som medierne fremstiller dem?

Almindelig i akvarier verden over, sandsynligvis udryddet i naturen – Ildhale (Epalzeorhynchos bicolor).

Hvor er de truede?

Lad os lige konstatere med det samme, at truet i naturen IKKE er det samme som truet i fangenskab. Hjemme i min søns akvarium svømmer der en fisk, der kaldes Ildhale (Epalzeorhynchos bicolor), en meget almindelig akvariefisk, der kan købes til ca. 50 kroner i næsten alle dyrehandlere over hele verden. Hundrede tusinder af eksemplarer af denne art opdrættes hvert år i en række lande, men i naturen er den fuldstændig beskyttet. Den er sandsynligvis udryddet i naturen, da den ikke er blevet observeret i dens naturlige miljø siden engang i 1980'erne. Årsagen er, at de naturlige levesteder er blevet ødelagt af det industrielle landbrug. Biotoper og lokale levesteder er simpelthen blevet ødelagt, sandsynligvis for evigt. Den velkendte tiger kan også bruges som et godt eksempel; ødelæggelse af naturlige levesteder og konflikter med mennesker, herunder krybskytteri, har gjort tigeren til en meget truet art i naturen. I fangenskab er der langt flere eksemplarer end i naturen, faktisk så mange, at værdien af ​​en tiger zoologiske haver imellem er lig med nul. De foræres eller udveksles normalvis, og i lande som USA kan privatpersoner købe en tiger for ca. 10.000 kroner. Så når medierne ukritisk rapporterer om smugling af truede arter, er der sædvanligvis (dog ikke altid) tale om arter, der er truet i naturen, men ikke i fangenskab. Dette var tilfældet i Costa del Sol-sagen, hvor alle arter blev købt i Europa fra opdrættere. I bund og grund er det altså uden betydning, om dyrearterne er truede i naturen eller ej.

Her til men ikke længere; dyr fra hele EU kan lovlig bringes til de spanske enklaver Melilla og Ceuta i Afrika, men fragtes de over grænsen til Marokko, kræves det i mange tilfælde CITES-dokumentation.

Hvorfor smugle opdrættede dyr?

Nogle af svarene findes i bureaukratiet. De fleste lande i verden har adopteret bestemmelserne i CITES, en konvention, der regulerer handel med dyr på tværs af grænser. Altså international handel, men ikke national handel. Kort sagt betragtes EU som et land i denne sammenhæng, så handel mellem medlemsstater frit kan foretages som national handel uden at blive påvirket af CITES-regler, som ellers ville kræve CITES-eksporttilladelse, og i mange tilfælde også CITES-importtilladelse, inden de pågældende dyr kan flyttes over en international grænse, dvs. international handel. Konkret betyder det, at alle dyr, der er købt fra forskellige lande i EU og transporteret til dyrehandlen i Fuengirola og/eller privatboligen i Ronda, på det tidspunkt var fuldstændigt lovlige, så længe ingen af ​​arterne var omfattet af nationale spanske forbud. Dyrene skulle efter planen sendes til den spanske enklave Melilla, der også er inden for EU ligesom det spanske fastland, og derfor er dette stadig helt inden for loven. 

Alle papegøjer er opført i CITES (undtagen undulat og nymfeparakit), og der kræves CITES-dokumentation, hvis de skal krydse landegrænser. Også denne invaderende art, Munkeparakit, som der dræbes tusindvis af kommunerne langs Costa del Sol årligt. De bliver aldrig omtalt som en truet art af medierne.

Så hvor skete forbrydelsen eller den planlagte forbrydelse? De involverede mennesker brød først loven, da de transporterede dyrene fra Melilla til Marokko uden de nødvendige CITES-dokumenter, eller da de blev taget for at planlægge dette. Der var tale om 200 dyr af en række arter, opdrættet i flere forskellige EU-lande. CITES-tilladelser koster penge, men summen er ikke rigtig noget at tale om, normalt kun et par hundrede kroner pr. art. Det tager dog lang tid, ofte mange måneder, og mange dyreopdrættere gider ikke gøre dette arbejde for en kunde uden for EU — det er meget lettere at sælge dyrene straks til en kunde inden for EU end at holde dyret i to til tre måneder længere for at sælge det til en kunde bosiddende uden for EU. Dette er dog ingen undskyldning for banden fra Spanien, der blev arresteret. De havde al mulighed for at ansøge om lovlige papirer for alle dyr og arter, og derefter kunne de have eksporteret dyrene lovligt fra Spanien til Marokko uden risikoen for at blive betegnet som dyresmuglere. Utroligt kedeligt og amatøragtigt af dem ikke at følge disse, for dyrehandlere, velkendte internationale regler.

Det var en dyrebutik i Fuengirola, som opbevarede dyrene før videre transport til Marokko. Uanset om det var den, som mistænkes, var det på tide med et besøg, da standarden var meget lav og mange anmeldelser om dårlig dyrevelfærd har været rapporteret i en årrække. (Illustrationsfoto, ingen forbindelse til den aktuelle dyrebutik).

Stigende efterspørgsel på andre kontinenter

I tråd med den voksende middelklasse i Afrika, Asien og Sydamerika er der opstået nye markeder for kæledyr og eksotiske dyr. I lande, hvor de tidligere havde mere end nok at gøre med blot at skaffe mad på bordet, har de nu både tid og økonomi til at dyrke hobbyer, såsom dyrehold. Disse markeder er ofte gigantiske, forestil dig bare Indien, Kina og Brasilien, og i mange af disse lande er det forbundet med status at have visse typer af dyr privat. Med en stor befolkning og store klasseforskelle med mange mennesker, der er så rige, at det er uden for vores forståelse, er der opstået helt nye dyremarkeder. Dette står i skarp kontrast til vores del af verden, hvor rige og velhavende mennesker sjældent eller aldrig har tid og interesse for dyrehold. Således vil der sandsynligvis være flere og flere af sådanne tilfælde i fremtiden, hvor dyr bringes fra Europa til f.eks. Afrika. Vi håber dog, at fremtidige eksportører i Spanien og Europa ellers vil følge spillereglerne og gøre det korrekt, og ikke vil følge det nylige eksempel fra Spanien, der med skræk og rædsel viser, hvordan det ikke bør gøres.

Seneste Nyheder

33 år gammel mordsag genoptages

Stort event-show på restaurant Döss

Andalusien forberedt på coronavirus

N-340 fra Nerja til Almuñécar er farlig

Forårsvejret forsætter

Det nye ”outlet” på Plaza Mayor klar til indvielse

Annonce
Annonce

Læs også

Mexicansk storsvindler anholdt i Marbella

Skrevet af La Danesa

Aktiv dødshjælp til debat

33 år gammel mordsag genoptages

Stort event-show på restaurant Döss

Andalusien forberedt på coronavirus

N-340 fra Nerja til Almuñécar er farlig

Forårsvejret forsætter

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Et hundeliv

Skrevet af Ingvild Mørkved

Marokkos blå perle

Skrevet af Ingvild Mørkved

Skandinaverne køber ejendomme som i de glade 00'ere

Skrevet af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com

Verdens største lille museum i Mijas Pueblo

Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

Kaos i Madrids lufthavn

Skrevet af La Danesa

Fuld klarhed over Brexit

Skrevet af La Danesa

Andalusiens fem flotteste byer

Skrevet af Paulo Augusto Chichon

Nye Banco Santander-caféer på vej

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce