Det danske magasin i Spanien
Designas største forhandler kommer til Costa del Sol

Designas største forhandler kommer til Costa del Sol

Det er en stolt og glad Johnny Thomsen, der d. 1. februar slår dørene op til Designa køkkenbutikken, der er etableret som en shop in shop i Loft & Roomers’ butik på Mijas-vejen. ”Det er en stor fordel for os at komme ind et sted, hvor der er etableret en kundegruppe, som plejer at have deres gang her,” fortæller Johnny, der normalt driver Designa-butikken i Aalborg. Den butik, som i øvrigt vandt erhvervsprisen 2017 og årets butik 2018 blandt alle Designa-butikkerne. Johnnys hustru, Janne Thomsen, er regnskabsansvarlig for butikken i Aalborg og vil også fungere som en del af butikken på Costa del Sol.
 
”Jeg har været i køkkenbranchen siden 2004 og har selvstændigt drevet forretningen i Aalborg siden 2012. Det var egentlig meningen, at vi skulle til Costa del Sol for at slappe mere af, men vi så, at der var en åbning i markedet for en spiller som os, og så var det svært ikke at slå til, da muligheden opstod for at åbne en shop in shop i Loft & Roomers’,” fortæller Johnny Thomsen, der også satser stort på erhvervsmarkedet, hvor han mærker et behov for en seriøs køkkenudbyder.
Hvis man ikke i forvejen kender Designa-køkkener, er der grund nok til at stifte bekendtskab med dem. Det er nemlig hos Designa, du finder totalløsninger inden for køkken, bad og garderobe i lækkert, skandinavisk design. Totalløsninger vil sige, at du får installation, opsætning osv. med, så du ikke skal stå for noget som helst selv. ”Vi har eget lager her på Costa del Sol, hvilket gør, at leveringstiden er ekstremt kort. Er du typen, der foretrækker selv at opsætte og samle dit køkken, kan vi også sagtens tilbyde denne mulighed. Så afhenter du blot din bestilling på lageret til en pris, der godt kan slå IKEA-priser,” smiler Johnny, som er ganske tilfreds med, at de første bestillinger allerede er i hus.
 
Går du med køkkentanker eller overvejer du nyt bad eller garderobe, bør du kigge forbi, når Designa åbner deres nye butik d. 1. februar i Loft & Roomers’ butik på Mijas-vejen. Som åbningstilbud får du nemlig rigtig gode rabatter på bestillinger, som foretages inden 28. februar, men levering og montering kan sagtens aftales at finde sted på et senere tidspunkt.
 
Åbningstider man – fre 10 ● 19, lør 10 – 14
+34 645 208 990 ● +45 5355 0439 ● jt@designa-spain.com ● www.designa.dk
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.