3. januar, 2020  |  Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

Pradomuseet i Madrid - 200 år med kunst i verdensklasse

Normalvis handler denne artikelserie om museer i Málaga, men i anledning af, at Pradomuseet netop har fejret 200-års jubilæum, har vi indlemmet Spaniens nationalmuseum i serien, så La Danesas læsere kan blive mindet om, hvorfor dette museum er en tur til Madrid værd. Med AVE-toget tager turen fra Málaga til centrum af Madrid blot to og en halv time, hvilket muliggør en endagsstur til Europas tredjestørste hovedstad og et museumsbesøg.

Få steder i verden har så mange dyrebare kunstværker samlet på ét sted. Der er Louvre i Paris og Eremitagen i Sankt Petersborg. Og så er der Prado, som med sin størrelse og pragt snildt kan stå side om side med disse to kunstgiganter.

The Garden of Earthly Delights El Bosco Oil on panel, 220 x 389 cm 1500 – 1505 © Madrid, Museo Nacional del Prado.

Et ekstremt besøgt museum

Selv turister, der ikke har nogen interesse for kunst, lægger vejen forbi her - museet er altså ikke forbeholdt kunstelskere, hvilket også ses i antallet af besøgende. Da La Danesas udsendte lagde vejen forbi museet på en grå og kedelig fredag formiddag uden for højsæsonen, snoede billetkøen sig rundt om bygningen. Selvom jeg havde købt entre online, var der alligevel lidt ventetid, da “venner af museet” (personer med særligt sæsonkort) har fortrinsret og lukkes ind først i sin egen separate kø.

Museet er gigantisk stort og fordeler sig over flere etager. Det er dog meget tydeligt, hvad der er den permanente del af udstillingen og hvilke, der er midlertidige udstillinger. I den permanente udstilling støder man jævnligt på flokke af turister med tilhørende guide og nu og da ser man hele skoleklasser sidde på gulvet foran et af malerierne mens en lærer beretter.

Prado-museets darlinger

Der er ingen tvivl om, at nogle kunstværker selvfølgelig er mere populære end andre. Især to, ja faktisk er det tre, værker tiltrækker en skare af publikummer.

Las Meninas Diego Velázquez Oil on canvas, 318 x 276 cm ca. 1656 © Madrid, Museo Nacional del Prado.

Hofpigerne

Første eftertragtede værk er Las Meninas af Diego Velázquez. Lad os begynde med at fortælle, at Prado-museet har verdens største samling af Velázquez-værker, så Las Meninas er blot én blandt mange, men når man træder ind i salen, hvor maleriet udstilles, er man ikke i tvivl om, hvem der er 'hovedperson' her. Hvis skaren af mennesker foran maleriet altså ikke skulle være et prej i sig selv. Heldigvis er det nemt nok at få lov at betragte dette kunstværk, da billedet er dejligt stort, modsat andre billedberømtheder på populære museer (ja, det er dig, jeg hentyder til, Mona Lisa).Las Meninas forestiller Prinsesse Margarita som barn med sine hofdamer. Desuden er Velázquez selv til stede i maleriet, hvor han arbejder på et maleri på et staffeli og befinder sig i øvrigt på samme højde som de kongelige, hvilket i sig selv er usædvanligt. Og hvem er portrættet af? En snedig placering af et spejl viser omridset af et par, som må befinde sig der, hvor iagttageren af maleriet befinder sig.

Goya Galleries, Majas ©Museo Nacional del Prado.

Den af- og påklædte Maja 

La Maja Desnuda er titlen på Goyas værk, som er et bestillingsarbejde af præmierminister Manuel Godoy, der kom op at hænge i dennes private samling af nøgenmalerier. Maleriet er berømt for kvindens direkte og ublu blik på iagttageren og for at antyde en kvindes pubeshår uden negative konnotationer (som det sås hos portrætter af prosituerede, som Goya også har malet en del af).

Maleriet af den påklædte Maja hænger lige ved siden af. Divanens proportioner og Majas vinkling er lidt anderledes i den påklædte version. Det er fortsat uvist, hvem den oprindelige Maja er, selvom der findes mange teorier.

Fotografering forbudt!

Man skal være opmærksom på, at det ikke er tilladt at tage fotos på museet. Museumsdirektør Miguel Falomir forsvarer forbuddet: "Beslutningen skaber en vis debat. Mange kritiserer den, men andre er glade for den, fordi det gør besøget så meget rarere," siger han, og hentyder til, at besøgende ikke står med ryggen til kunstværkerne i et forsøg på at fotografere sig selv med værkerne. Hos verdens to andre store kunstgiganter Louvre i Paris og Eremitagen i Sankt Petersborg kan du knipse løs lige så tosset du vil, så længe det er uden blitz.

Prado-museet udgør den ene vinkel i en form for gylden kunsttrekant i Madrid, der også består af museerne Reina Sofia og Thyssen Bornemisza.

Prado-museet i tal:

Godt tre millioner personer besøger årligt Prado-museet, hvilket indbringer cirka 20 millioner euro i billetindtægter.

Museet rummer godt 7.000 værker, men det er kun godt 1.500 der kan ses i udstillingen, som breder sig over 22.000 m2.


Praktiske oplysninger

Der er rigtig mange værker at se, og man bliver aldrig helt færdig med Prado-museet. Sæt 4-5 timer af, hvis du vil se alle salene. Det anbefales dog at udvælge de værker, som du absolut ønsker at se, hvorefter man kan drysse rundt i resten af museet efterfølgende.

Entre koster 15 euro pr. person og gælder hele den pågældende dag. For personer over 65 år er prisen 7,5 euro og for personer under 18 år er der gratis entre.

Desuden er der gratis entre fra mandag til lørdag fra kl. 18 til 20 og søndag og helligdage fra 17 til 19.

Seneste Nyheder

Ny plan for byplanlægning på vej

Byggebranchen tilbage på sporet

Bekymring for de mange små Covid-19 udbrud

Plaza Mayor udvider sit designer outlet

Coronakrisen rammer ejendomsmarkedet

Covid-19: bekymring for nye små udbrud

Annonce
Annonce

Læs også

Alle skal fra onsdag bære mundbind

Skrevet af La Danesa

Spansk Covid-19 vaccine klar i 2021

Ny plan for byplanlægning på vej

Casabermeja – en lille fin by med Andalusiens største arkæologiske frilands ´museum´

Plantefars og veggiedeller – alternativer til kød

På opdagelse i fantastiske Spanien

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Plaza Mayor udvider sit designer outlet

Skrevet af La Danesa

Sådan klarer vi sommeren

Skrevet af Henrik Andersen

Coronakrisen rammer ejendomsmarkedet

Skrevet af La Danesa

Covid-19: bekymring for nye små udbrud

Skrevet af La Danesa

Covid-19: IT-branchen skaber fortsat jobs

Skrevet af La Danesa

Hedebølge blæser ind over Andalusien

Skrevet af La Danesa

10 gode råd til at undgå hackerne på sommerferien

Skrevet af AnyTech365

Spaniernes kærlighed til skodder

Skrevet af Jette Christiansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce