1. april, 2020  |  Skrevet af Jette Christiansen

Picassos liv set gennem Kunst og kærlighed og krigene ind imellem

På 1. sal i bygningen på hjørnet af Plaza de la Merced og Calle Gómez Pallete i Málaga kom Pablo Picasso til verden den 25. oktober 1881. På pladsen står nu en statue af ham, hvor han sidder på en bænk og skuer ud over den tid, da han som dreng legede på pladsen og på den nærliggende mauriske fæstning, Alcazaba. Dengang boede romaer på fæstningen, og deres kultur skulle påvirke hans arbejde selv mange år derefter. De lærte ham også at ryge cigaretter gennem næsen.

Familien boede i byen, til Pablo var 10 år, da faren, José Ruiz, der underviste på kunstakademiet, fik en ny stilling i La Coruña. Han underviste også Pablo, der var begavet med et naturtalent. I La Coruña malede Pablo sine første større billeder og oplevede den første store sorg, da søsteren Conchita døde. Senere flyttede familien til Barcelona. I 1897 startede han på kunstakademiet i Madrid, men året efter meldte han sig ud igen. Allerede da blev han anset som en lovende kunstner, og i Barcelona omgikkes han ligesindede på baren Els Quatre Gats, hvor han blev inspireret til at tage til Paris. Først på besøg, siden for at slå sig ned som en del af det internationale kunstnermiljø.

Pablo blev Picasso.

Hvem var så denne mand? 

Han har efterladt sig to eftermæler. Det første er som en af verdens største kunstnere og en af de mest produktive. Det andet er for de mange kvinder i hans liv. Han giftede sig to gange, havde fem andre faste forhold samt elskerinder, der på skift var hans muse. De to dele af hans liv hænger uløseligt sammen og aflæses klart i hans forskellige værker. 

En stormfuld aften i 1904 på en gade i Paris trådte Picasso ud foran Fernande Olivier og rakte hende en kattekilling.

Han var vittig og charmerende. Men han var også et komplekst menneske, som havde et kompliceret forhold til kvinder. Han skulle have sagt, at der kun findes to slags kvinder: gudinder og dørmåtter, og have fundet stor tilfredsstillelse i at forvandle førstnævnte til sidstnævnte. Han var måske ligefrem misogyn, har barnebarnet Bernard udtalt. Denne opfattelse af ham mener andre dog kun er delvist sand. Kvinderne er på skift, og nogle gange samtidigt, blevet brændt af samværet med ham, men der blev givetvist taget og givet fra begge sider, selvom han tegnede et eget mønster, også for sine forhold.

To af kvinderne i hans liv begik selvmord, det samme gjorde et barnebarn. En tredje kvinde drak sig ihjel, det gjorde også en søn. En fjerde kvinde blev efter forholdets afslutning indlagt på et psykiatrisk hospital for derefter at blive ekstremt religiøs. 

Den første kærlighed og det første brud

En stormfuld aften i 1904 på en gade i Paris trådte Picasso ud foran Fernande Olivier og rakte hende en kattekilling. Sådan lyder hendes fortælling om deres møde, som skulle føre til hans første store forelskelse.

Olivier var en selvstændig kvinde og professionel model, og Picasso malede over 60 billeder af eller inspireret i hende. Det kan man aldrig vide. 

Hun havde et lyst sind, og hendes positive indflydelse på Picasso ledte ham fra den såkaldt blå periode med sørgmodige malerier skabt i en melodramatisk blå tone, til den rosa periode, som afspejler et mere glædeligt livssyn, ofte med cirkusartister som motiver.

I 1906 tilbragte de sommeren sammen i Spanien, hvor han blev inspireret i iberernes 3.000 år gamle figurer, som siden gik igen i flere af hans værker. De var lykkelige her, men efter hjemkomsten gik det ikke længere godt. Det afspejledes i Picassos arbejder. Billederne af Olivier ændredes, og fra at være portrætteret som en blid, elegant gudinde, blev hun pludselig tung og deform. Portræt er teknisk set ikke korrekt, da han aldrig malede kvinder som modeller, men som han opfattede dem, følte dem.

De gik fra hinanden i 1912. Takket være Oliviers memoirer, ’Picasso et ses amis’, ved vi, at forholdet var plaget af utroskab og jalousi.

Kvinderne er på skift blevet brændt af samværet med ham, men der blev givetvist taget og givet fra begge sider, selvom han tegnede et eget mønster, også for sine forhold.

Bryster og kubisme

Det næste, faste forhold havde han med Eva Gouel, som var italiener og kunstner. De var sammen til 1915, da hun døde af tuberkulose. Nogle mener, det i stedet var af brystkræft, da Picasso nu malede nogle spidse og fjendtlige bryster.

Han malede også på denne tid et af sine helt store værker, Frøknerne fra Avignon, der anses for at være en forløber for kubismen.

Den udviklede han sammen med den franske kunstner Georges Braque i årene 1908-1914. Denne kantede udtryksform bryder med det centralperspektiviske, den viser objektet fra flere sider på én gang. Den er firkanter og overflader. Stilen var revolutionerende.

Selv gav han ofte udtryk for, at han gerne ville male som et barn.

Et ægteskab, en kæreste og et par børn

Picasso var kunstmaler og skulptør, han var også keramikser, grafiker og scenograf. Sidstnævnte førte ham i 1915 til Rom, hvor han skulle arbejde på kulisserne til en balletopførelse. Ind på hans scene trådte den russiske balletdanser Olga Koklova.  

Sammen rejste de i Italien, bl.a. til Pompeji, og Picasso elskede de klassiske skulpturer og freskoerne, som også genkendes i hans senere værker. Han fik hende overtalt til at tage med sig til Paris, hvor de giftede sig i 1918. Senere kom de til at tilbringe det meste af tiden i Sydfrankrig. Omgangskredsen undrede sig over visdommen i et giftermål, men alt tegnede godt. De fik i 1921 sønnen Paulo. 

Igen var det hans utroskab, som ødelagde forholdet, og i de senere billieder af Koklova er hun malet helt grotesk.

Picasso havde mødt Dora Maar på en café, hvor hun sad med sorte handsker og legede med en kniv.

I 1927, da han var 46 år gammel, mødte han den kun 17-årige Marie-Thérèse Walter. Den unge kvinde, også med et lyst sind og meget sportslig, blev gravid. Koklova ønskede en skilsmisse, som Picasso ikke ville give hende, da det ville have kostet ham en stor del af hans allerede anseelige formue og kunstsamling.

Parret forblev gift til hun i 1955 døde i Cannes, officielt af kræft, mens nogle mener, at hun ganske enkelt drak sig ihjel. 

Marie-Thérèse Walter blev muligvis Picassos største kærlighed og deres forhold fortsatte, selv efter han var flyttet sammen med en anden. Hendes energi gjorde hende til en spændende ledsager, og hun blev en betydelig muse for hans surrealistiske periode. Her eksperimenterede han med den menneskelige form, forvrængede den og gav den nye fortolkninger. Hun er let genkendelig i nogle af hans værker, hvor hun har en lidt stor næse og lyst hår. 

I 1935 fik de datteren Maya. Men allerede et år efter gik parrets forhold i stykker. Det var kærlighed, men den var ikke stærk nok. Picasso havde mødt Dora Maar på en café, hvor hun sad med sorte handsker og legede med en kniv.

Walter hængte sig fire år efter hans død.

Guernica, gråd og Gud

Dora Maar var kunstner i sin egen gode ret, både maler og fotograf, hun var sofistikeret og havde en stærk personlighed. Da Picasso i 1937 malede sit største og mest imponerende maleri, Guernica, fotograferede hun processen. Fotografierne udbredte kendskabet til bombardementet af den baskiske by. 

Hun har måske været en udfordring for Picasso, som på trods af kærligheden skulle have været voldelig mod hende, og til trods for at de var flyttet sammen, skulle han have fortsat sit forhold til Walter. Picasso afbillede Maar som en skrøbelig kvinde, og hun er sandsynligvis kvinden i Femme en pleurs (grædende kvinde), som han malede i 1937. Hans fortolkning af hende klistrede et image på hende som en kvinde med en ustabil psyke; hun blev dørmåtten. 

Tiden var også præget af skyggen fra den Spanske Borgerkrig og den Anden Verdenskrig i den franske hovedstad. Picasso sagde, at han aldrig malede krigene, han levede jo også under Første Verdenskrig, men at krigene var i det han malede de år. I 1940’erne opholdt afslog han at flytte til USA, som mange andre kunstnere gjorde. Han var delvist i Paris og i Sydfrankrig.

Maar og Picasso var sammen fra 1937 til 1944. Da de gik fra hinanden, fik Maar en depression. Hun blev indlagt til elektrochokbehandlinger, blev siden stærk katolsk og skulle have sagt: ’Efter Picasso er der kun Gud’. Hun levede sine sidste år i Provence, hvor hun døde i 1997, 89 år gammel og omgivet af malerier af Picasso. 

Fra skønhed til monster

Picasso mødte Francoise Gilot i 1942, da han stadig var sammen med Maar. 

Gilot var 22, han var 62. De fik i 1947 sønnen Claude og i 1949 datteren Paloma. Picasso syntes en tid at leve i sit eget billede af familieidyl. 

De boede i Sydfrankrig, hvor han havde adgang til et værksted, hvor han begyndte at lave keramik, ligesom han også i denne periode fokuserede på skulpturer. Det idylliske billede krakelerede dog grundet hans sidespring og hans voldelige natur, som hun beskriver i biografien Vivre avec Picasso (Samliv med Picasso).

Med netop Gilot fulgte Picasso det mønster, som synes forudbestemt. Først malede han hende som storartet og smuk, senere nærmest komisk. Da børnene kom til, bliv hun moderfiguren, og da deres forhold var ved at lakke mod enden, lignede hun i Picassos fortolkning et monster. Han så kunst som en måde at forføre, siden kontrollere og nedværdige kvinderne. 

Hun siges at være den eneste kvinde, som forlod Picasso. Det skete i 1953. Da biografien udkom 11 år senere blev Picasso så forbandet, at han nægtede at se børnene.

Gilot er i dag 98 år og bor i Paris.

Det sidste ægteskab og posthume skærmydsler

Det samme år, altså i 1953, trådte Jacqueline Roque ind i historien. Hun var gift, men blev skilt, og kunne i 1961 gifte sig med Picasso.

Hun var 34, han var 79. Han var meget inspireret af hende og gengav hende i over 70 malerier. Hun var den eneste, han malede de sidste år af sit liv. Her kan han meget vel være blevet mere religiøs. Han gav altid udtryk for at han var ateist, mens Roque beskrev ham som ’mere katolsk end paven.’ Han var også kommunist, fredsaktivist – han gav os tegningen af fredsduen – og selverklæret pacifist, hvilket hans nærmeste dog fandt selvmodsigende.

Picasso døde den 8. april 1973, 91 år. Han blev begravet i parken ved parrets sidste hjem, Château de Vauvenargues.

De fik i 1947 sønnen Claude og i 1949 datteren Paloma. Picasso syntes en tid at leve i sit eget billede af familieidyl.

Selv efter Picassos død var der dramatik omkring ham. På grund af blandt andet Gilots bog forhindrede Roque hans børn i at deltage i begravelsen. Det samme kom til at gælde børnebørnene, og barnebarnet, Pablo (Pablito), drak derfor klor for at begå selvmord. Det lykkedes, tre måneder senere døde han. Paulo, som havde arbejdet som chauffør for sin far, døde den 5. juni 1975 af leverkræft. 

Også Jaqueline Roque begik selvmord, i 1986 hun skød sig i det hus, hvor hun havde levet med Picasso.

Han ville gerne have opholdt sig mere i Spanien, men ikke mens Francisco Franco var ved magten. Skæbnen ville, at diktatoren levede til 1975. Så fra Picasso som ung flyttede til Frankrig, vendte han kun i starten tilbage på besøg. Alligevel har han om nogen givet spansk kunst et navn og forbundet moderne kunst med Málaga.


Skæbnerne omkring ham

Picasso fik fire børn med tre forskellige kvinder.

Olga Khokhlova. Hustru, Døde af kræft i 1955.

Søn Paulo (Pablo): Døde af leverkræft i 1975.

Børnebørn: Pablito, begik selvmord i 1973. Marina og Bernard. Bernard har været med til at grundlægge Picasso-museet i Málaga.

Marie-Thérèse Walter. Begik selvmord i 1977.

Datter Maya.

Børnebørn Diana og Olivier. 

Françoise Gilot

Datter Paloma og søn Claude. 

Børnebørn Jasmin (Claudes)


Kostbart maleri

Det dyreste Picasso-maleri er et i serien af i alt 15 malerier er Les Femmes d’Alger, kendt som ”Version O” i serien. Malet i 1955. Det blev i 2015 solgt til Hamad bin Jassim bin Jaber Al Thani for 179,4 mio. dollars (1,2 mia. kr.) hos auktionshuset Christie’s i New York. Det var det dyreste maleri solgt på en auktion nogensinde.


Picassos mange navne

Han blev døbt i kirken Santiago Apóstol. Han blev opkaldt efter en enorm lang række helgener og slægtninge: Pablo Diego José Francisco de Paula Juan Nepomuceno María de los Remedios  Cipriano de la Santísima Trinidad Ruiz y Picasso.

Seneste Nyheder

Ny finanslov på vej

Covid-19: Málaga siger godnat kl. 23.00

Covid-19: Stabil udvikling på Costa del Sol

Axarquía får Spaniens tredje længste hængebro

Covid-19: 31 mio. vacciner på vej til Spanien

Covid-19: fortsat lave smittetal på Costa del Sol

Annonce
Annonce

Læs også

Covid-19: Grænserne lukkes i flere andalusiske byer

Skrevet af La Danesa

Sidste skål klokken 22.30 på Costa del Sol

Ny finanslov på vej

VoxPop: Livet under Covid-19

På den rigtige bar på det rigtige tidspunkt

Den skæve vinkel: Thomas Harder Johansen

Et dusin + 1 grund til at tilbringe en weekend i romantiske Ronda

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Bautasten og megalitcirkler ved Evora samt Portugals mest autentiske by Monsaraz

Skrevet af Else Byskov

Forskelle i køkkenet - hvorfor Spanien er anderledes, når det kommer til mad

Skrevet af Hans Eguinoa, grundlægger af www.bonitonorte.com

Din julemand på fire hjul

Skrevet af La Danesa

JENSEN CROWN MED ALOY® 3.0 SPRINGS

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Málaga siger godnat kl. 23.00

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Stabil udvikling på Costa del Sol

Skrevet af La Danesa

Axarquía får Spaniens tredje længste hængebro

Skrevet af La Danesa

Den smukke træbro over Guadalhorces delta er nu åbnet

Skrevet af Else Byskov
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce