12. juli, 2020  |  Skrevet af La Danesa

På opdagelse i fantastiske Spanien

Coronakrisen begrænsede vores mobilitet, men nu er det igen muligt frit at færdes mellem de spanske regioner. Benyt dig af muligheden for at tage på opdagelse i sommerferien. Vi giver dig her vores anbefalinger, uden at inkludere den region de fleste af vores læsere bor i eller rejser til. Spanien er trods alt meget mere end Andalusien og de mange regioner og områder i dette enorme land, afspejler dets smukke og diverse kultur og natur.  

San Sebastián  

Baskerlandet er noget helt specielt og desuden forskellig fra resten af Spanien. San Sebastián er ikke anderledes! Stranden ved navn La concha udgør, sammen med de to klippeformationer på hver side af stranden og den skildpaddeformede ø i midten, en af Spaniens absolut mest fotogene strande. Men det er ikke kun dette enormt smukke område af byen som er fotogent. Det lokale køkken er mindst ligeså egnet til flotte billeder og samtidigt et overdådigt måltid. Gå på jagt efter de verdenskendte Pintxos i den gamle bydel, så er du langt i at opleve San Sebastián. 

Salamanca 

Salamanca har ry for at være en Erasmus-by. Det vil sige at byens smukke katedral, middelalder arkitektur og romerske rester, danner rammen for en invasion af unge studerende om aftenen. Alle har de til formål at feste til den lyse morgen samt nyde godt af byens billige barer. Om du vil nyde den flotte by om dagen eller aftenen, eller måske begge dele er op til dig! Blandt de mest seværdige steder i byen, bør nævnes Plaza Mayor, det gamle universitet, La Catedral Nueva og den romanske bro (Puente Romano).

Villajoyosa 

Den lille by 33 kilometer nord for Alicante er filmisk af flere grunde. Byen er mest kendt for sine fantastiske pastelfarvede huse, som bedst beskues fra strandpromenaden. Går man på udforskning imellem alle farverne, fortabes man i en labyrint af skæve gader og små pladser. Det eneste du altid kan få øje på, er de spanske bedstemødre, Abuelas, som får tiden til at gå med at holde et vågent øje på gadens liv fra deres altaner. I byen findes også en væsentligt bestanddel sigøjnere, Gitanos, men ikke dem du kender som tricktyve fra storbyer. Disse sigøjnere er harmløse! De sidder på gader og torve og spiller flamenco, synger og skaber en unik stemning.

Valencia 

Den valencianske hovedstad har naturligvis sin del af historisk vingesus, heriblandt den nærmest obligatoriske katedral og bymur, mens Unesco har ladet sin beskyttende kærlighed falde på den gamle La Lonja.Det er dog det über-moderne, spektakulære og gigantiske Ciudad de las Artes y de las Ciencias, der i dag gør Valencia til noget helt specielt. Den futuristiske by, som ligner en rumstation fra Star Trek, er skabt af en levende legende, arkitekten Santiago Calatrava.Den såkaldte by er lige dele videnskab og kultur, og her er bl.a. videnskabsmuseum, operahus, planetarium og akvarium, hvor alene delfinerne har 24 millioner liter vand at lege i.Og jo, man kan stadig få paella, appelsiner og den famøse mandeldrik Horchata i Valencia. Hvis man vil se et anderledes spansk barrio (nabolag) kan en vandretur igennem byens kvarter Ruzafa anbefales. Her bor hippier, kunstnere, frisindede (i alle aspekter) og klassiske spaniere, hvilket giver nabolaget en hel unik stemning og gør Ruzafa til en æstetisk oplevelse!

Segovia

Slotte og borge, specielt Alcázar de Segovia, der sikkert har inspireret Walt Disney, og en akvædukt som de gamle romere efterlod sig for snart et par tusinde år siden, samt en gammel bymur, er de primære årsager til, at denne by er blandt de ti spanske byer, man skal se, før man forlader denne planet eller, nå ja, bare dette land.Segovia, som de keltiske iberer skulle have kaldt Segobriga, ligger på et bakkedrag mellem floderne Río Eresma og Río Clamores, med bjergene Guadarrama som kulisse, i Castilien og León.Unesco inkluderede allerede i 1985 Segovia på verdensarvslisten, altså et af de steder, vi skal passe specielt godt på, så også vore efterkommer kan få denne fornøjelse.Det bør de også med hensyn til den helstegte pattegris (unik for egnen), stegt mør og skåret op med en tallerken - den står øverst på vores spiseseddel. Byens akvædukt er kendt i hele verden! 

Zaragoza

Aragoniens største by, Zaragoza, ligger ved den mægtige flod Río Ebro.Byen er på bristepunktet, hvad angår antallet af indbyggere, men også hvad angår interessante sager.Zaragoza skulle være opkaldt efter den romerske kejser Cesar Augustus, (Caesaraugusta), og over to tusind års kendt historie og fodaftryk fra flere folkeslag, heriblandt romere, maurere og jøder, har sat sit præg på byen. Et romersk teater og cirkus er restaureret, man kan se paladset Ajjafería og kirker i mudéjarstil, som er inkluderet på Unescos liste over verdens kulturarv.Naturligt nok fremhæves specielt den gamle bydel, som også er præget af regionens traditioner indenfor selvfølgelig arkitektur, men også kunst og håndværk samt gastronomi, hvor tjekkede restauranter nu mænger sig med ældgamle tapasbarer på bedste tidssvarende vis

Cuenca

Cuenca er et farverigt skue. Det er især de hængende huse, som berettiger byen en plads på denne liste og da også på Unescos verdensarvsliste.Husene, Las Casas Colgadas, lader til nærmest at være fanget i et fald midt mellem tid og sted, ud over kløften, gennemløbet af floderne Río Júcar og Ría Huécar. De, husene altså, er en del af den gamle bydel, hvor man også kan fortabe sig ad brostensbelagte gader og langs huse, der ikke hænger helt så meget.Også denne by har et fint udvalg af historiske bygninger, bl.a. en katedral, der blev påbegyndt i 1200-tallet. Som det så ofte er tilfældet med kirker, tog det godt 300 år, før den var færdig.Cuenca ligger midt mellem Madrid og Valencia, i Castilien La Mancha, Don Quijotes og de allestedsnærværende møllers hjemegn, og så er det hjemsted for nok Spaniens bedste ost, Queso Manchego.

Ávila

Man glemmer aldrig Ávila, når man først har skuet ud over den imponerende bymur.La Muralla de Ávila er godt 2,5 km lang og omkranser et areal på 31 hektar. Den har en gennemsnitlig højde på 12 meter, 88 meget karakteristiske halvrunde vagttårne og ni porte, hvoraf Puerta del Alcázar og Puerta de San Vicente er de prægtigste.Arbejdet på bymuren blev påbegyndt i 1090, og det stod på frem til det nuværende resultat stod klart i 1300-tallen, men når den nu er oplyst om aftenen, er den det største fuldt belyste monument i verden.Bag muren ligger den mest charmerende labyrintagtige gamle bydel, en overflod af renæssancepaladser og kirker, samt en usædvanlig katedral fra den 16. århundrede, der er tilegnet bysbarnet, den hellige Teresa.Ávila, der ligger ved foden af bjergene Sierra de Gredos, har også har nydt godt af Unescos opmærksomhed.

La Laguna

La Lagunas beliggenhed er intet mindre end unik. Den ligger mellem Tenerifes hovedby, Santa Cruz, og feriebyen Puerto de la Cruz, med Atlanterhavet foran og Spaniens højeste bjerg, vulkanen Teide bag sig.La Laguna var tidligere øens hovedby og anses stadig som det intellektuelle og historiske midtpunkt. Det er da også de intellektuelle, de filosofiske principper i byens opførsel, dens byplan, der ifølge Unesco har gjort den værdig til en plads på verdensarvslisten.Udover beliggenheden gør også Tenerifes specielle huse med de karakteristiske balkoner og garagerestauranterne, der stadig serverer papas con mojo og eksotiske frugter og grønsager, den nu værdig til en plads blandt de her specielt udvalgte.Byens fulde navn er San Cristóbal de la Laguna.

Toledo

Godt 75 kilometer syd for Spaniens hovedstad, Madrid, ligger den mageløse middelalderby Toledo. I 1986 udpegede UNESCO Toledo som en del af den kulturelle verdensarv. Som ved mange andre spanske byer, fortjener den arabiske borg, El Alcázar, samt katedralen Catedral Primada, et besøg. Desuden kan jesuit-kirken, San Ildefonso, varmt anbefales. Vi anbefaler at indgangen til byen går igennem de gamle romanske broer, Puente de Alcántara samt Puente de San Martín, noget som også går igen i mange spanske byer. Den gamle byport, Puerta de Bisagra er også enormt smuk. Ankommer man ved bus – eller togstationen, kan man med fordel tage nogle af byens rulletrapper, som giver nem adgang til det gamle og historiske bycentrum. Fra den gamle bydel kan man nyde fantastiske udsigter over floden Tajo samt Toledos opland. Byen bærer, som så mange andre spanske byer, præg af at have været beboet af et religiøst kludetæppe. Vores sidste anbefaling er derfor at man besøger synagogen Santa María La Blanca og moskeen Cristo de la luz


De største

Spaniens største byer, hvad antal af indbyggere angår, er ifølge det nationale statistiske institut, INE, som følger:

  1. Madrid: 3.223.334
  2. Barcelona: 1.620.343
  3. Valencia: 791.413
  4. Sevilla: 688.711
  5. Zaragoza: 666.880
  6. Málaga: 571.026
  7. Murcia: 447.182
  8. Palma de Mallorca: 378.517
  9. Las Palmas de Gran Canaria: 378.517
  10. Bilbao: 345.821

Seneste Nyheder

Stor tumult omkring ny skolelov

Black Friday kan slå alle rekorder

Kommuner sparer formuer på årets julebelysning og events

Covid-19: Restriktionerne revideres i weekenden

Covid-19: Positiv udvikling i det meste af Spanien

BBVA køber måske Banco Sabadell

Annonce
Annonce

Læs også

Kære læser (December 2020)

Skrevet af Martin Norrbom

Black Friday: Undgå at blive snydt når du handler online

Covid-19: Andalusien forlænger restriktionerne

Covid-19: Plan for vaccinering af befolkningen klar

Stor tumult omkring ny skolelov

Black Friday kan slå alle rekorder

Kommuner sparer formuer på årets julebelysning og events

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Covid-19: Restriktionerne begynder at virke

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Endnu en vaccine på vej til Spanien

Skrevet af La Danesa

Kæmpe bankfusion på vej

Skrevet af La Danesa

Den nye P.A.D. kalender er nu færdig, så bliv klar til 2021 og hjælp dyrene på samme tid!

Skrevet af La Danesa

Masser af nye byggeprojekter på vej

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Faldende smittetal i Andalusien

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Mundbind bliver billigere

Skrevet af La Danesa

Tom Halvorsen - Din norske vicevært i Spanien!

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce