Ojen, en charmerende by med en engel og tamme vilde dyr

Også romerne var i byen, men den fik størst betydning under maurerne, som slog sig ned her og byggede en moske med en minaret. I dag er moskeen byens kirke og minareten er kirketårn. I dag er der 3700 indbyggere, som nok mest lever af turisme og alt hvad der kommer deraf. Nu om dage er der kommet et ekstra trækplaster i form af hotellet La Posada del Angel (englens herberg) lige midt i byen. Desuden kan byen byde på et virkeligt hit: La Eco Reserva de Ojen – lige udenfor byen. Her kan man besøge et lille naturreservat fyldt med områdets oprindelige dyreliv – og så er de tamme. Tag med på udflugt til Ojen. 

Ojen har stået på min ønskeliste lige siden vi flyttede til Spanien for 30 år siden, så nu var det vist på tide at komme dertil. For at besøge byen skal man bare dreje af motorvejen ved indkøbscentret La Cañada lige før Marbella og køre de få km. op til afkørslen mod Ojen.  Man kører ind mod centrum i den store rundkørsel lige over byen og parkerer nede på den store P-plads foran rådhuset. Vi gik lige ind på rådhuset og spurgte efter turistkontoret, men et sådant et var der ikke rigtigt. Men vi fik udleveret et bykort og det var også alt hvad vi behøvede, for vi havde jo læst på lektien hjemmefra. https://www.andalucia.com/province/malaga/ojen/home.htm

Vi er ankommet ved 12 tiden, så det er for tidligt at checke ind på vores hotel, så vi begiver os ud for at se byens største seværdighed: de mange huler, som man kan se på Calle Cuevas, som går ud fra byens torv. Men først skal vi op på torvet og det går stejlt opad. Vi har ladet vores bagage ligge i bilen, så det går let. På torvet – La Plaza de Andalucía –  kan vi se byens kirke med tårn som oprindeligt var en moské med minaret. Inde i kirken kan man beundre loftet, som ser ud som det gjorde under maurerne. Men nu går vi hen ad Calle Cuevas og inden længe støder vi på de første huler, som er helt åbne. Vejen bliver til en sti, som snor sig opad, og snart når vi hovedvejen. Her går vi til højre, for vi har fået at vide, at de flotteste huler findes oppe på hovedvejen. Her ser vi ganske rigtigt skilte til to fine, rigtige huler. De er åbne for adgang og vi går ind og besigtiger dem. I en af dem er der flere rum og her kan man sidde ned og nyde den fine belysning. Den anden ligger ret højt og er særlig flot, men en fantastisk udsigt. Efter hulebesøgene går vi tilbage den samme vej og ender nede på torvet, hvor der findes en berømt kilde fra 1905 og en anden flot kilde med en masse haner. Torvet er vildt hyggeligt med en del barer og restauranter og folkeliv. Vi finder et bord og spiser en herlig frokost her midt i landsbylivet. 

Efter frokost finder vi vores hotel La Posada del Angel, som ligger på Calle Mesones 21, lige rundt om hjørnet fra torvet. Vi har fundet hotellet på Booking, så vi ved ikke noget om det andet end det ser pænt ud. Det viser sig, at hotellet blev åbnet for to år siden af et hollandsk par, som opkøbte 6 huse i centrum for at omdanne dem til dette lille hotel med 16 værelser og 3 lejligheder. Bare ved at kigge på facaden kan vi se, at her har man lagt sig i selen for at skabe noget unikt. Der er kælet for alle detaljer og man har formået at skabe en meget fin atmosfære af oprindelighed og god smag.  Her midt i oktober og corona er vi de eneste gæster, men pyt, sådan er det bare. Ude foran hotellet holder der en buggy, og i den bliver vi straks kørt ned til P-pladsen efter vores bagage. Det er lidt af en rutchebanetur,  for gaderne er stejle, og den unge hollænder kører til, men det er sjovt. Vi får et fint værelse øverst oppe med privat terrasse, så vi er ovenud tilfredse.

Og så skal vi ud og besøge La Eco Reserva de Ojen, som blev åbnet for et par år siden for at give et beskyttet habitat til områdets naturlige dyreliv. Området er 82.000 hektar og ligger op ad en bjergside, kun ca. 3 km. fra byen. Man kører blot ud ad A- 7103 i modsat retning af den vi kom fra, og lige efter km. 2 skiltet ser vi på venstre hånd skilte for La Reserva og her parkerer vi. Man kan kun besøge La Reserva på en guidet tur, men den er alle pengene værd. På hverdage er der kun en tur og den starter kl. 17.30. Det er lidt sent, men det er angiveligt fordi det er det bedste tidspunkt at se dyrene på.  Men i weekenderne er der to ture – en om formiddagen og så den om eftermiddagen. 

Kl. 17.20 ankommer guiderne med Antonio i spidsen. Et bord bliver opstillet, og vi skal vise ID (det koster 20 € at komme ind, når man kan bevise at man bor i Andalusien, og 30 €, hvis man er turist), vi får taget vores temperatur med sådan en dims man holder op mod panden og det går ganske tjept. I dag er vi nok ca. 30 besøgende, hvoraf en del er børn. Reservaét er meget populært, og det er godt, for det får ingen offentlige tilskud, men de ser ud til at klare sig fint for billetindtægterne.  

Vi bliver nu sluset ind i to åbne jeeps og bliver kørt lidt op ad bjerget – det tager 5 minutter. Ved et tårn bliver vi sat af og må vente til chaufførerne får hentet resten af gæsterne. Mens vi venter kommer de første dyr gående nok så fredeligt for at se på os.  De er blevet ganske tamme af at omgås de mange besøgende, og de kommer helt hen til os og siger goddag. De første der kommer er en stor hjort og nogle bjerggeder af den berømte art: cabra montés  –  den art der er endemisk for Spanien og fredet i klasse AAA. 

Overguiden Antonio er lidt af en ildsjæl. Han er sjov, begejstret og meget vidende. Det er sikkert hans fortjeneste at stedet er kommet op at stå og hans begejstring er smittende. Han kender de fleste af dyrene ved navn – ja han har sikkert selv døbt dem, og nu tager han os med på en 2 km. vandretur ud i terrænet. Han stander op hele tiden for at fortælle og forklare, og vi bliver katekiseret og udspurgt om hvad vi ved om dyrene og træerne. Det er jo ikke alverden, men vi lærer en masse og Antonio er godmodig og venlig hele tiden. 

På et tidspunkt bliver vi all bedt om at råbe: Pepa!!!! Så det gør vi. Vi aner jo ikke hvem, denne Pepa er, men det viser sig at være et stort hunvildsvin, og inden længe kommer hun løbende. Hun er pænt stor, og jeg vil tro hun vejer omkring 100 kg. Vildsvin er jo ret aggressive, og det er Pepa også ind imellem, men Antonio har godt styr på hende og hendes medsøster: Lluvia. Der er også en han, der hedder Manolo. 

Området er hjem for ca. 100 dyr og der er hjorte (ciervos), bjerggeder (cabra montés), bjergfår (muflon), vildsvin (jabalis), ræve (zorros), kaniner (conejos) og kamæleoner. De bliver alle fodret med brød af Antonio og hans hjælpere, og det er nok derfor at de er så tamme. Brødet stammer fra nogle lokale bagerier og er ikke fabriksfremstillet. Dyrene ser ud til at trives med denne kost som jo suppleres af hvad de finder i naturen. 

Det sjove ved dette besøg er at komme så tæt på de dyr, som man kun plejer at se, når de løber væk fra én. Men her komme de én fortrøstningsfuldt i møde og vil gerne i kontakt. De kan lide at man rører ved dem og følger os hele vejen.  Et sted med en masse klipper er der en fotosession, hvor vi alle i grupper bliver fotograferet af Antonio. Derefter går ruten opad, men den er ikke hård. Højt oppe er der et stort bur, hvor der bor nogle kamæleoner og kaniner sammen. Antonio tager en kamæleon ud og viser os, hvordan den skifter farve. Jeg får lov til at holde den, og da kamæleoner altid har fascineret mig, er det lidt af en ære. 

Nu nærmer klokken sig 20 og med ét bliver det mørkt. Vi må have vores telefonlygter frem for at gå ned ad stien, men så kommer jeepene for at hente os. Kl. 20.30 er besøget forbi og jeg kan anbefale det helhjertet. Det er et anderledes besøg og helt unikt. Tag børn og børnebørn med – de vil elske det. Man skal bestille plads i forvejen her: https://ecoreservaojen.com/

Tilbage i Ojen tager vi en bid mad på en bar på pladsen og så tørner vi ind på la posada, som har dyner! Og næste morgen kan vi nyde den helt exceptionelle morgenmad, som værten Alex har lavet til os med hjemmelavet yoghurt,  herlig frugtsalat, hjemmelavet marmelade, friskbagte croissanter og en ovnbagt osteomelet som smelter i munden.  Ja, jeg kan ikke anbefale La Posada del Angel nok, og til 115 € for et dobbeltværelse med morgenmad må det siges at være et fund. Som alle værter vil Alex helst at vi booker direkte på hotellet, så kig på deres website her – det er på 4 sprog: https://www.laposadadelangel.net/  og book online, så får man 8 % rabat.