Kære læser december 2018

Jeg glæder mig i denne Tid;
nu falder Julesneen hvid,
og saa maa Julen komme!
 
Sådan lyder indledningen til Peters Jul af Johan Krohn, som er en af mine få, kære juletraditioner. At læse bogen altså, for julesne får vi jo ikke noget af på Costa del Sol. Af samme årsag pynter vi heller ikke op hjemme hos mig. Jeg gider ikke al stadset, og jeg synes aldrig rigtig man opnår den ægte julestemning hjemme, når solen står ind ad vinduerne de fleste dage. I stedet er jeg ganske begejstret for at besøge nogle af de mange julemarkeder på kysten, hvor julestemningen flyder i lange baner. Jeg er vild med det og ligger gerne under for grankogler og julekugler i afsindige mængder, mens jeg fylder mig med gløgg og julegodt. Jeg stemmer i, når julekoret synger Last Christmas, og jeg skal helt sikkert også være med i julelotteriet. Sådan fortsætter det et stykke tid, indtil jeg sætter mig ud i bilen og drejer nøglen. Da nyder jeg at kunne vælge julen til og fra efter behov og køre hjem til mine egne håbløst ujulede stuer.
 
Og Søster Hanne syr og syr.
Hun siger, Julen er saa dyr,
hver Gang hun Grisen ryster.
 
Gaver er et symbol på relationen mellem os, og de fleste af os vil gerne ramme plet eller blot nogenlunde inden for målskiven, når der skal købes gaver. Dog har jeg aldrig forstået behovet for at ramme et bestemt beløb. Der er mange måder at matche en gave på, og omtanke kan ofte udmanøvrere monetær værdi. En kedelig tradition er, efter min mening, den ansvarsfralæggelse, der kan opstå, når man giver gaver. “Den kan byttes!” nærmest skriger man, inden båndet bindes op. Stå dog ved den elkedel, og hvis modtageren har en i forvejen og ville blive gladere for at få byttet den til en stavblender, kan kvitteringsoverlevering finde sted senere hen. Det er ganske ucharmerende at rygdække sig i gavegivningen - husk på at din gave først og fremmest er et symbol på erkendtlighed og at du har tænkt på vedkommende (som måske/ måske ikke har en elkedel i forvejen).
 
Og Julen endte — Børnene fik
igjen deres Bøger fat og gik
til Skolen glad og fornøjet
Dér tænkte de ikke paa Julen; men
naar Klokken to de kom hjem igjen,
de leged med Juletøjet.
 
Får du noget, som du er glad for, så husk for guds skyld at sende giveren en besked eller endnu bedre, et foto at gaven i brug. I sommer forærede jeg min venindes datter et lege-picnicsæt i træ. I sidste uge fik jeg et foto lille Charlotte, der stadig arrangerer picnic på parketgulvet for far og mor. Den hjertevarme tager jeg med mig helt ind i januar.
 
Glædelig jul, kære læsere.
LMF

Kære læser - Det er i år ti år siden, finanskrisen ramte...

Det er i år ti år siden, finanskrisen ramte. I efterdønningerne af krisen begyndte nye virksomhedsformer at blomstre op, og i Málaga ser vi nu forskellige samkørsels- og udbringningstjenester.
 
Jeg kan godt lide at få en god service, hvad end jeg sætter mig ind i en taxa eller hvis jeg er kunde på anden vis. Hvem kan ikke det?
Og derfor er det umiddelbart en god ting, når monopoler brydes eller nye former for serviceplatforme opstår. For når alt kommer til alt, så er monopoltilstanden bare ikke særlig fordelagtig for økonomien og for servicen. Hvornår har det nogensinde fået en virksomhed til at præstere bedre, at det var de eneste, der leverede en given service?
 
Tjenester som Uber, der kalder sig en delebils-service, men reelt er en taxaservice, og Glovo som er en udbringningsservice, er også kommet til Málaga. Virksomheden Glovo præsenteres inde i magasinet, og min kollega rider videre på Taxa/Uber-kæphesten i månedens ’På den anden side...’-klumme. Uber og Glovo er langt fra manifestationen af den perfekte kapitalistiske innovation, men disse tjenester tilbyder nogle fleksible arbejdsmuligheder, som er hårdt tiltrængt i Spanien. Arbejdsløsheden ligger på omkring de 15 % og ungdomsarbejdsløsheden omkring svimlende 33 %. Disse statistikker alene taler jo for, at man får åbnet op for nye jobmuligheder samt nogle nytænkte løsninger. Og i det hele taget at man får skabt et system, der kan imødekomme den unikke situation, der er i en turismepræget arbejdskultur som den, Andalusien har.
 
Og den betragtning er værd at have med, nu hvor vi går ind i de lange og seje vintermåneder, hvor ferieboligerne står tomme, strandstolene er godt gemt af vejen og beskæftigelsen igen er på deroute.
Men om lidt er det sommer igen, beskæftigelsestallene ryger atter i vejret, og så glemmer vi alt om diskutere en markedsmodel, der kan tåle en krise, der eventuelt vil betyde færre flyruter til Costa del Sol.
 
Præsidenten for Den Internationale Valutafond (IMF) Christine Lagarde, langer også ud efter den spanske regering. Hun efterlyser initiativer og reformer, der kan stimulere beskæftigelsen og økonomien.
Så kom nu ind i kampen, Spanien. I stedet for at lange bøder ud til højre og venstre og gå på barrikaderne, hver gang der dukker et firma op, hvis ansættelsesform er betinget af, at man som enkeltperson skal være momsregistreret (autónomo), så få reguleret systemet, så det bliver mere gunstigt og mere sikkert at arbejde som autónomo.
I et land som Spanien, hvor det er så dyrt at være selvstændig, er det et mirakel, at man overhovedet kan få nogen til at registrere sig som sådan i det hele taget!
 
Men kommer der til at ske noget? Det spanske socialistparti, PSOE, er ganske afhængig af støtten fra fagforeningerne, som naturligvis ikke er begejstrede for de nye virksomhedsformer, hvorfor statsminister Pedro Sanchez træder meget varsomt.
 
Man skulle tro, at et land med så stor arbejdsløshed, ville imødekomme nye virksomhedsformer med åbne arme, når nye jobs er så hårdt tiltrængt! Gør det nu nemt for de unge at komme ind på arbejdsmarkedet, hvad end de vil supplere studierne eller har brug for at være periodisk autónomos ved siden af deres ansættelse. Man skal selvfølgelig ikke være blåøjet for, at virksomheder kan drive rovdrift på autónomos - det er en reel risiko. Men gå dog ind og lovgiv på området i stedet for at forbyde de virksomheder, der skaber arbejdspladser i hårdt tiltrængte områder som Andalusien.
 
 

Kære læser, Du er ikke så vigtig, som du selv tror

Tillad mig at underbygge denne lidt provokerende påstand:

Personligt har jeg danset rigtig meget zumba. Det svarer til 80'ernes aerobic blot uden malplacerede benvarmere og skrigende neonfarver. Mange er bekymret for, om de nu kan følge med koreografien til sådan en time og, værst af alt, om de andre deltagere tænker, man er idiot, hvis man træder ved siden af. 
Sandheden er, at deltagerne til sådan en zumbatime mest af alt har travlt med at iagttage og følge instruktørens koreografi, og skulle man have et enkelt øjebliks overskud, bliver det brugt på at glo på eget spejlbillede i det desperate håb om, at det er Beyoncé, der overskudsagtigt smiler tilbage til én (det er det aldrig).
 
Hvis du, kære læser, følger med på La Danesas Facebook-side eller i vores nyhedsmails, vil du sikkert have set undertegnede dukke op i et par videoer hist og her fra nogle af La Danesas reportager ‘ude i felten’. Jeg bliver tit mødt af folk, der opfatter det som modigt, at jeg tør stille mig op foran kameraet i bedste Ulla Terkelsen-stil. Men det, folk ikke tænker på, er, at jeg tager tilbage på kontoret og klipper de bidder fra, hvor jeg stammer, falder over ordene, ser åndssvag ud eller øh’er mig igennem sætningerne.
Jeg vil faktisk hellere producere en video til titusind seere, end jeg vil holde en tale for ti personer.
 
Og adskillige studier har da også vist, at de fleste menneskers største frygt er at tale foran en forsamling. Denne frygt skulle rangere højere end frygten for at dø - i hvert fald ifølge undersøgelserne. Men hvorfor? Vores logisk tænkende hjerne ved jo godt, at vi ikke kommer til skade på nogen måde.
Svaret skal tilsyneladende findes i vores ‘primalhjerne’. Den del af hjernen, der husker, da vi i tidligere tider levede sammen i grupper og vores overlevelse afhang af dette. Social ekskludering, altså hvor man var uden for gruppen (som når man træder op på en scene alene), betød, at man ikke kunne beskytte sig og skaffe nok forråd, hvilket i sidste ende var en regulær dødsdom.
Så det er nok ikke så underligt, at de fleste af os får svedige hænder, høj puls og tør mund, hvis vi skal give en præsentation eller holde en tale.
 
For nylig var jeg med til et arrangement hos Toastmasters. Her giver modige personer pokker i tør gane og sitrende hænder på vejen til at blive bedre talere. Og det kan tillæres. Læs hele artiklen inde i magasinet.
 
Amerikanerne har regnet den ud. Jeg er tit imponeret over amerikanernes fantastiske evne til at tale om dem selv, som om de er de fedeste personer i verden. Min egen lommeteori går på skolernes implementering af ‘show and tell’ helt fra de små klasser. Her tager eleverne f.eks. deres hamster med i skole, stiller sig op foran sine klassekammerater og fortæller, hvorfor netop deres gnaver er det fedeste kæledyr i hele verden. Eller nå ja, måske bare et udmærket kæledyr.
Jeg kunne i hvert fald godt have brugt lidt mere øvelse, da jeg som kikset teenager i 7. klasse skulle begynde at lave reelle fremlæggelser - ordet kan stadig give mig koldsved ned ad ryggen.
 
Lad mig til slut understøtte min indledende påstand med dette citat af ukendt forfatter:

In your 20’s you worry about what other people think. In your 40’s you stop worrying about what other people think. Finally in your 60’s you realize they were never thinking about you in the first place!

Kan du lide at bo på Costa del Sol?

Det spørgsmål fik jeg stillet mange gange under sommerens ferie i Danmark.


Svaret er indlysende: ”Selvfølgelig, det er jo godt vejr næsten hele tiden!”. Men det er ikke det, jeg fremhæver ved at bo i Andalusien, når jeg får det spørgsmål.
Det, jeg er mest taknemmelig for ved at have bosat mig her, er den enestående location. På blot en time kan du komme til steder, der er så anderledes, at man skulle tro, at man var taget til et andet kontinent. Og nå ja, du kan rent faktisk komme til et andet kontinent på en eftermiddag, men det er en anden historie. Der er så mange fantastiske revner og lommer i den andalusiske natur, der ikke kræver entre, turpas og fasttrack for at kunne nyde dem.
 
Af samme årsag kunne jeg aldrig drømme om at tage på ”all inclusive” ferie, selvom jeg godt forstår, at det er populært, når man rejser med børn. Personligt vil jeg hellere spise en lunken madpakke med fødderne i vandkanten og rumpen plantet på en ru sten til lyden af vandfald. Når alt kommer til alt, så er der ingen, der husker hotellets buffet – men solnedgangen, duften og lydende fra smukke og rå steder, dem tror jeg, du tager med dig.
 
 
 
kaere laeser louise sept20182
 
 
 
Selvom jeg har været på mange ture i Andalusien, har jeg ikke besøgt en brøkdel af de steder, jeg kunne tænke mig. Men for nylig fik jeg en enestående oplevelse på en gold og øde mark under stjernerne på himlen. Læs om min tur under den andalusiske nattehimmel på s. 44 inde i magasinet og bliv inspireret til selv at tage på stjernetur med et plaid og en pude under armen.
 
Jeg er mange gange, når jeg har befundet mig et særligt smukt og afsides sted blevet overvældet af taknemmelighed for at kunne opleve så vild en natur kun en times kørsel fra mit hjem. Den følelse håber og tror jeg aldrig, forlader mig, om jeg så bliver boende på Costa del Sol resten af mine dage.
 
Indtil for ganske nyligt boede jeg blot 20 minutters kørsel fra en af kystens nemmest tilgængelige naturperler. Det drejer sig om Barranco Blanco, som jeg har besøgt et utal af gange. Denne måned har vores egen vandre-skribent, Else Byskov, været på besøg i Barranco Blanco – en oase i naturen der ligger en spytklat fra kysten. Læs om Elses tur på side 58.
 
Selv har jeg dog ikke været i Barranco Blanco endnu – jeg venter lige, til ungerne starter i skole her i september, så jeg kan nyde min lunkne klemme til den uforstyrrede lyd af vandfaldets kaskader.
 
God læsning og god tur,
LMF

Kære læser...

Det var meningen, at denne leder skulle handle om noget sommerligt, nu hvor sommerferien nærmer sig, og strandstole og klipklappere invaderer kysten. Men så fik Spanien en ny regering. Fortidens ugerninger indhentede den siddende, og der blev trukket en gevaldig streg i sandet.
Det, vi på romantisk vis betegner som ‘mañana mañana-Spanien’, hvor meget har kunnet lade sig gøre med et par konvolutter under bordet til de rigtige personer, får med denne milepæl en hul klang.
Det er efter min mening helt i orden, at Spanien får løsrevet sig fra denne titel, der ikke er hverken særlig romantisk eller ideel i forhold til erhvervslivet.
 
11 af 17 ministre er kvinder i den nye regering. For første gang er kvinderne i flertal i ministersammensætningen i en spansk regering. Det bliver spændende at se, om et flertal af kvinder kan være med til at danne nye takter i et hærget politisk landskab. Eller om lommerne er lige så dybe i spadseredragterne som i jakkesættene.
 
Endvidere har Spanien nu en statsminister, der taler engelsk. Dette bringer os ud af den sørgeligt eksklusive klub, Spanien med den tidligere statsminister var en del af, nemlig den hvis statsledere ikke taler engelsk. Herunder hører bl.a. Ruslands og Kinas statsledere, og efter sigende er ikke engang Nordkoreas statsleder medlem af denne klub.
 
Men måske er førnævnte sandstreg ikke så markant, som man kunne håbe på.
Den første minister fra den nye regering er allerede ude af vagten igen efter godt en uge på posten. Fordækte svindelsager er lige gangbar mønt på begge sider af de politiske fløje, og hvor magten findes, vil der unægteligt også findes et tykt lag håndfast mudder inden for armslængde. Af og til indeholder mudderhåndfuldene en portion retfærdighed, af og til er det blot skyts. Det kan være svært at skelne.
 
Nu hvor politikerne i årevis har forsynet sig selv fra statskassen, har de efterladt den gabende tom. Man kan håbe, at den nye regering ikke slipper sit greb om den varme kartoffel, de såkaldte ‘Google-skatter’, hvis der skal findes midler til at udbetale pensioner i fremtiden. Det virker da også grotesk, at en virksomhed som AirBnb kan slippe med at betale i skat for 2017 i Spanien, hvad der svarer til udbetalingen på en to-værelses lejlighed i Málaga, en by som i øvrigt får flere og flere AirBnb-udlejningslejligheder.
 
Regeringsskifte og Google-skatter kan du orientere dig om inde i magasinet, hvor du også finder inspirerende artikler fra den knap så politiske skuffe til din sommer i Spanien.
 
La Danesa holder sommerferie i juli måned, og i september er vi igen klar med et nyt magasin til dig med friske artikler om det, der rør sig på Costa del Sol og i resten af landet. Rigtig god sommer!
lmf

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com