26. februar, 2021  |  Skrevet af Anni Dahms

Livsstilsændringer - Hvor svært kan det være

Jeg befinder mig i øjeblikket i mit elskede Mexico i en lille bitte Landsby på Yucatán-halvøen. Klokken er ca. 4 om morgenen, og jeg har lige fået serveret morgenmad på sengen, som jeg altid får af min ven. Vi sidder og snakker om løst og fast. Han er en meget dygtig massør og fortæller om en lille episode fra sit arbejde som jeg har valgt at give videre.

En af hans gode venner var desperat, og bad om hjælp. Han var blevet alt for tyk, havde svært ved at klare sit fysiske arbejde, følte sig 20 år ældre end sin alder, og følte sig dybt deprimeret.

Dok som min ven kaldes blandt venner, hjalp ham. Han fik massage for at få hele systemet sat i gang, fik en simpel kostplan, hvor de mange daglige colaer blev frataget ham og erstattet med en masse mineralvand, samt nogle simple og enkle øvelser. 

Manden tabte sig, blev næsten den flotte mand igen, han havde været for år siden. Han var så glad og fuld af energi.

Men der var nogle faktorer, han ikke havde kalkuleret med, og det var hans familie. Mange mexicanere er fede og dette gjaldt også hans kone og svigermor. De boede alle under samme tag, som er meget almindeligt her.

De startede med at håne, mobbe og drille ham.

Manden er eneforsørger, har et hårdt fysisk arbejde mange timer dagligt samt en syg søn der også skal passes.

Han kunne psykisk simpelthen ikke klare de mange drillerier, og den måde hverdagen blev gjort ulidelig for ham og begyndte, til familiens tilfredshed, lidt efter lidt sin gamle livsstil og samme antal colaer, og er nu lige så besværet som før.

Ovenstående synes jeg er et grelt tilfælde. Jeg kender manden, der arbejder hårdt for at tjene penge.

Jeg tror, at mange af os kender en lille smule til situationen, når vi ønsker at forbedre vores livsstil.

Ønsker du at ændre noget ved din livsstil på den ene eller anden måde, så forbered dig godt, og vær fast besluttet på at gennemføre den. Fortæl det ikke til andre, så beholder du selv energien, og andre følger dig ikke så nøje.

En anden mulighed er selvfølgelig, at du går sammen med en gruppe af ligestillede evt. med en ekspert, der underviser og støtter i, hvordan du ændrer din livsstil.

Kosten

Når vi tænker i ændret livsstil, er det i reglen kosten, vi først tager fat på. Det behøver ikke være de store fornyelser. Det er bedre med nogle få ændringer, og så holde dem gennem længere tid. Det viser sig nemlig, at starter du hårdt ud med en kur, holder den max 3 måneder, så falder du i og går tilbage til gamle vaner. En lille morsomhed viser, at mænd overvejende ønsker at få mere motion i hverdagen, hvor kvinderne i større grad ønsker at ændre spisevaner. Kvinder er lige nu opmærksomme på kosten, fordi den slanke linje ønskes til badesæsonen.

Vores ven fra indledningen startede med at droppe al cola, som var blevet til et stort antal dagligt pga. af det varme klima og det hårde fysiske arbejde. Således anbefaler jeg også dig, at se på dine drikkevaner. Drikker du mange sukkerholdige drikke f.eks. energidrikke, sodavand, sukkerholdige juicer, vin, øl og anden alkohol? Lad være med at skifte disse drikkevarer ud med light produkter. Det er i mine øjne endnu værre og trigger din søde tand.

Stop med disse underlødige drikke og erstat dem med sundt vand evt. dejligt brusende mineralvand. Ønsker du at fortsætte med vinen, så drik et glas vand efter hvert glas vin og sørg for at din vin er en tør vin. Der findes også en masse skønne teer, evt. som iste til den varme sæson. Undgå alle dem med sukker.

Efter at de usunde drikkevarer er fjernet fra din kost, er næste step at fjerne alt sukker fra din kost. Det kan være et lidt større detektivarbejde, idet der er tilsat sukker til næsten al mad. Det er et meget vigtig skridt og føles næsten umuligt mange gange. Har du gennemført at fjerne al sukker

også den i din kaffe i ca. 2 uger, vil du opdage, at din søde tand fuldstændig er forsvundet.

Næste skridt kan være at indføre flere grønsager i din daglige kost, evt. som smoothies. Hvis du drikker mange smoothies, så husk at tygge dem i stedet for bare at svælge dem. Du kan evt. putte et godt proteinpulver i din smoothie.

Hvad angår frugt, så bland ikke frugt og grønsager sammen i dine smoothies. Frugt er sundt men i begyndelsen af din livsstilsændring så hold dig til 2 stykker frugt dagligt, gerne hvoraf det ene er et æble, gerne et Granny Smidt. Det er lidt syrligt, men indeholder en masse gode antioxidanter. Undgå banan i begyndelsen. Den har en tendens til at trigge et ømfindtligt blodsukker.

Er du meget træt og må have lidt godt så tag et stykke mørk chokolade, gerne 92%. Tag højest 20 gram dagligt.

Kosttilskud

Sammen med din livsstilsændring må du være opmærksom på de rette kosttilskud, der kan hjælpe dig i din proces og medvirke til øget energi.

  • Jeg anbefaler altid et godt multivitamin/mineralprodukt, det fås både som flydende og i tabletter. 
  • Jeg føler, at næsten alle mennesker her i vesten mangler B vitaminer, derfor er det godt at supplere med et alsidigt godt B-vitaminprodukt.
  • For at forebygge en evt. træthed anbefaler jeg også et produkt der heder OmniVital, der består a 4 forskellige urter, nemlig Rosenrod,  Schisandra, Astragalus og Russisk rod. Denne sammensætning arbejder utroligt godt sammen, og personligt føler jeg det giver en masse dejlig energi. Styrker på samme tid dit immunsystem. Med korte pause tager jeg dem næsten altid, og føler slet ikke, jeg kan undvære dem.
  • Til os, der er ovre den først ungdom, kan det være en god ide med et supplement af B12. Fås i flydende form eller som sugetabletter til at lægge under tungen. Det er vigtigt, at de optages gennem mundslimhinderne, det letter optageligheden, da vores tarmsystem ikke altid indeholder nok af de enzymer, der skal til for at optage B 12.
  • Spis godt med proteiner, evt. i pulverform. Spørg evt. i din helsekost hvilken slags protein, der vil være godt for dig.
  • Tag ekstra D vitamintilskud. Det giver energi, booster dit immunsystem, god for knogler og har en masse andre gode virkninger.
  • Magnesium er et af de mineraler, vi næsten alle mangler. Vælg et let optagelig produkt. Magnesium hjælper dine knogler, virker muskelafslappende. Har du søvnproblemer, kan magnesium med fordel tages om aftenen.
  • Omega 3 hører også til blandt de vigtigste kosttilskud. Det fås både som fiskeolie i kapselform, eller flydende. Er du vegetar eller veganer, findes gode omega 3 olier fra alger. Også hørfrøolie indeholder en masse omega 3 olier. Omega 3 hjælper til at stabilisere dit blodsukker, hjælper din hjernefunktion, samt hele dit kredsløb og hjerte.
  • Har du passeret de 40 år, anbefaler jeg også at supplere med et Q 10 produkt, der hjælper mitokondrierne i deres energiproduktion.

Tips din livsstilsændring

Sørg for at få en god tilstrækkelig lang nattesøvn og at der er godt luftet ud soveværelset. 

Sov uden mobiltelefon, IPad, fjernsyn osv. Din soveplads skal være et sted, hvor du slapper af og sover uden forstyrrelser. 

Lad soveværelset være mørkt så gendanner du dit melatonin som måske også kan være en god ide at tage som kosttilskud. 

Har du svært ved at sove, kan det ofte vær en hjælp at tage en beroligende te, enten med passionsblomst, Baldrian eller kamille. 

Hvis det er muligt, kan det ofte være en god ide med et lille hvil midt på dagen. Det giver dig ekstra velvære, energi og karakterstyrke til den sidste halvdel af dagen.

Får du for lidt søvn, kommer du letter til at bryde din nye livsstil, fordi du er træt.

Undgå mest mulig stress. Stress er noget af det værste til at få dig til at fravige din livsstil. Bliver jeg selv udfordret med deraf følgende stress finder jeg ofte mig selv på vej i køleskabet efter noget godt at spise eller drikke uden overhovedet at tænke på, min livsstilsændring. Heldigvis bliver det mere og mere sjældent, at jeg ikke når at få vendt om på vejen til køleskabet.

Vi ved alle, at motion er godt, men er du ikke vant til at dyrke motion fraråder jeg dig, at kaste dig ud i hård motion. Det stresser dine binyrer og hele kroppen. Sørg hellere for lidt blid motion. En gåtur i stedet for en løbetur. Der var engang en klog mand, der sagde, at løbere løb fra sig selv.

En cykeltur uden racerhjul kan også være dejligt. Ligeledes kan yoga være godt både for sjæl sind og krop. Dans kan også være en fantastisk dejlig motionsform.

Men allervigtigst find roen, glæden og harmonierne i dig selv. Elsk dig selv og tak dig selv og universet for hverdag du har klaret dine livsstilsændringer.

Når andre i dine omgivelser også begynder at ændre livsstil, så støt dem, undgå mistro, drillerier, overbærende smil, og hvad andet, der på nogen måde kan virke nedgørende.

Seneste Nyheder

Storstilet plan for spansk genrejsning

Vulkansk aske og gasskyer nærmer sig Spanien

600.000 flysædereservationer fra England til Málaga

Koncerter på Málagas Picasso Museum

Almindelige lægemidler indebærer større risiko for bivirkninger end AztraZeneca-vaccinen

Sánchez bekræfter igen: den nationale undtagelsestilstand forlænges ikke

Annonce
Annonce

Læs også

Ingen nye restriktioner trods øget Covid-19 smitte

Skrevet af La Danesa

Estepona gør også klar til massevaccination

Storstilet plan for spansk genrejsning

Vulkansk aske og gasskyer nærmer sig Spanien

600.000 flysædereservationer fra England til Málaga

Koncerter på Málagas Picasso Museum

Almindelige lægemidler indebærer større risiko for bivirkninger end AztraZeneca-vaccinen

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Første ti millioner spaniere er vaccineret

Skrevet af La Danesa

Endnu flere sommerfly til Málaga

Skrevet af La Danesa

Pablo Iglesias trapper ned

Skrevet af La Danesa

Psykolog-konsultationerne nær kollaps

Skrevet af La Danesa

Junta de Andalucía finansierer Málagas nye hospital

Skrevet af La Danesa

Strandene langs Estepona mangler sand

Skrevet af La Danesa

Afrikansk koral - månedens plante i Málagas botaniske have

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Vaccination af ældre viser gode resultater

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce