Det danske magasin i Spanien
Korrupt Marbella-politiker atter fri – Mercadona vil revolutionere online indkøb – Nyt hotel-i-hotel koncept åbner i Marbella

Korrupt Marbella-politiker atter fri - Mercadona vil revolutionere online indkøb - Nyt hotel-i-hotel koncept åbner i Marbella

Korrupt Marbella-politiker atter fri

Efter 12 år bag tremmer er Juan Antonio Roca (næsten) atter en fri mand.
Marbellas forhenværende stærke mand er samlet dømt 34 års fængsel for omfattende svindel med midlerne i sin tid i Marbellas byråd. En særlig paragraf i den spanske straffelov gør imidlertid, at man maksimalt kan få samlet 20 års fængsel for økonomisk kriminalitet. Og da Juan Antonio Roca nu har afsonet 60 procent af de 20 års fængsel, kan han afsone de sidste år hjemme, mod han deltager i frivilligt arbejde og accepterer at bære en ”fodlænke”, så han konstant kan lokaliseres. Sideløbende med det frivillige velgørenhedsarbejde kan Roca frit bevæge sig på det private arbejdsmarked.

 
{loadposition google_native}

Mercadona vil revolutionere online indkøb

Det populære supermarked investerer ikke mindre end 20 millioner euro i at få landet bedste online indkøbssystem klar i løbet af 2018. Mercadona er uden sidestykke Spaniens største supermarkedskæde og hele 24 procent af landets dagligvarehandel omsættes i dag i de talrige supermarkeder. Mercadona er overbevist om, at online indkøb er fremtiden og investerer derfor nu stort i at blive de første og største på dette område. Det nye online indkøbssystem vil sandsynligvis stå klart allerede i årets tredje kvartal og vil prøvekøres i Marcadonas supermarkeder i Valencia regionen.
 
{loadposition google_native}

Nyt hotel-i-hotel koncept åbner i Marbella

Det bliver luksuriøst, gastronomi på højeste niveau og uden støj og unge mennesker, når det nye Hotel Nobu slår dørene op den 22. marts i Marbella. Hotellet bliver en del af det velkendte Hotel Puente Romano, som har udliciteret 49 værelser til de to kendte kokke og nu hotelejere, Nobu Matsuhisa fra Japan og spanske Dani García. Førstnævnte lægger navn til det nye hotel, som bliver det første ”hotel-i-hotellet” på Costa del Sol. Konceptet fungerer fint i bl.a. Miami, Las Vegas. Malibu, Ibiza og London og vil inden længe ekspandere til Chicago, Barcelona, Los Cabos og Bahrein.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.