Boligmarkedet: byggeriet kan ikke følge med efterspørgslen - Ledigheden: 24 procent i Andalusien mod 17 procent i Spanien - Start på Málagas overlevelseskamp

Boligmarkedet: byggeriet kan ikke følge med efterspørgslen

4.895 fik i løbet af 2017 deres ibrugtagningstilladelse. Det er en stigning på 60 procent på bare et enkelt år. Trods den store stigning, kan byggeriet i Málaga-provinsen ikke følge med efterspørgslen. I følge provinsens entreprenører, er der i disse år en efterspørgsel på mellem 20.000 og 25.000 boliger om året, og man bebrejder myndighederne, at man ikke følger med efterspørgslen, udsteder flere byggetilladelser og får skabt de tiltrængte nye arbejdspladser. Tilsvarende forsikrer brancheorganisationen, at vi ikke er på vej ud i en ny boligboble og henviser til, at der er midten af 00’erne blev bygget 45.000 boliger om året i provinsen.
 
 

Ledigheden: 24 procent i Andalusien mod 17 procent i Spanien

Det går den rette vej med beskæftigelsen, men trods et godt år er ledigheden fortsat Spaniens største problem. Til trods for en reducering på næsten en halv million står 3,8 millioner fortsat uden job i Spanien, hvilket svarer til 17 procent.
I Andalusien faldt ledigheden i 2017 med 160.000. Det bringer arbejdsløshedskøen ned på 960.000, hvilket svarer til en ledighed på 24 procent. Sammen med regionen Extremadura har Andalusien Spaniens højeste arbejdsløshed.
 

Start på Málagas overlevelseskamp

I denne den 10. sæson i den bedste spanske fodboldrække, La Liga, er Málaga CF kommet i alvorlige vanskeligheder. Et umuligt lederskab af ejer sheik Al-Thani har, grundet manglende sportslige investeringer, bragt holdet i fare for nedrykning.
Anden halvdel af turneringen startede sidste weekend, hvor Málaga-holdet i Eibar viste ny energi og vilje med den nye træner Jose Gonzalez ved roret. Det blev 1-1 i den vanskelige udekamp i baskerlandet.
Nu skal de gode takter følges op i lørdagens hjemmekamp på Estadio la Rosaleda mod denne sæsons store overraskelse, Girona fra Catalonien. Kick off kl. 18.30.
Holdets anfører, Recio, siger det ligeud:
Vi behøver 25 point i de resterende 18 kampe for at overleve i La Liga!
Og yderligere forstærkninger af holdet nødvendig. Onsdag vendte således den tidligere Málaga-spiller Samu Garcia tilbage på en låneaftale med Levante.
Billetter til matchen Málaga CF – Girona kan sikres gennem La Peña de Dinamarca.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. – tlf +34 617 700 424
 
 
 

Advarsel! Processionslarverne er allerede på farten

Allerede for to uger siden begyndte advarslerne mod processionslarver, også kaldet pinjelarver og på spansk ’procesionaria del pino’, som ses i flere områder omkring specielt væddeløbsbanen i Mijas og området deromkring. Men nu er de også set flere andre steder.
Processionslarverne bygger bomuldslignende reder i nåletræer, hvor de æder nålene, til de er tilstrækkeligt store til at kunne forlade træet og give sig på vej mod marken for at søge føde samt for senere at grave sig ned og forpuppes. Og det er netop i dette stadie, når laverne forlader træet og de kommer ned på marken og på gader, hvor de er farlige og specielt udgør en stor fare for børn og dyr. Disse larver har nemlig hår på kroppen, som indeholder en stærk gif, der giver kraftige udslag og som også kan lede til åndedrætsvanskeligheder hos børn. Dyr, som skødehunde, kan få hårene på sine poter, som de siden får på tungen, når de slikker poterne for at lindre kløen. I værste fald svulmer tungen på dyret op og hunden ka få kraftig opkast og i en del tilfælde kan det endda føre til døden. Så specielt hundeejere advares, så de kan være opmærksomme, når de er ude og lufte hundene. Er du hundeejer, kan du læse mere om processionslarver her.
 
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com