Det danske magasin i Spanien
Ny regering – nyt rod i Marbella – Store forbedringer på vej i lufthavnen – Kold skulder til Puigdemont i Danmark

Ny regering – nyt rod i Marbella - Store forbedringer på vej i lufthavnen - Kold skulder til Puigdemont i Danmark

Ny regering – nyt rod i Marbella

Efter to år i skyggen er Ángeles Muñoz tilbage i borgmestersædet i Marbella. Via en pagt med det lille lokalparti fra San Pedro (OSP) har Partido Popular netop væltet José Bernal fra PSOE, som siden kommunalvalget i 2015 havde siddet på et spinkelt mandat med støtte fra Podemos, IU, og så OSP, som nu har skiftet side. Med Ángeles Muñoz’ erfaring og 13 af 27 pladser i byrådet mener mange, Marbella fremover får en stærkere lokalregering. Og så er der dem, der mener, at skiftet blot er endnu et eksempel på, at det politiske rod i Marbella fortsætter i samme stil som siden 2003, da daværende borgmenter Julián Muñoz blev væltet af sine egne partimedlemmer. Sagen er, at Marbellas største problem er den manglende byplan. PP vedtog i 2010 en ny byplan, som delvist accepterede meget af det ulovlige byggeri, der var blevet opført i GIL-tiden. Men i 2015 blev byplanen underkendt af retsvæsenet. José Bernals stab var godt i gang med et nyt byplanlægningsprojekt. Men nu er han blevet væltet, og Ángeles Muñoz kan starte forfra.

Store forbedringer på vej i lufthavnen

I løbet af oktober skal de nye forbedringer af infrastrukturen til og fra Málaga lufthavn gå i gang. Centralregeringen i Madrid har afsat 44 millioner euro til en markant udvidelse af A-7 motorvejen således at trafikken, der kommer nord fra Málaga, kan komme direkte til lufthavnen og ikke skal over / mod Málaga by. Arbejdet forventes at tage tre år og er regeringens største anlægsprojekt for provinsen i år. Tilsvarende er der afsat 8 millioner euro til renoveringen af Terminal 2 – også kaldt Picasso terminalen. Terminalen skal males, have nye gulve, ny aircondition og have udskiftet de sænkede lofte. Generelt skal terminalen ”integreres” bedre i den nye terminal, så man ikke i fremtiden bemærker overgangen mellem de to terminaler.

Kold skulder til Puigdemont i Danmark

Officielt er det et turistkontor – men i praksis skal det være den katalanske ambassade i Danmark. Derfor var præsidenten for det katalanske Generalitat og hans nærmeste kollegaer onsdag i København for at indvie det nye ”kontor”. Men den katalanske delegation fik en kold skulder, for ingen fra den danske regering mødte op. Det er ikke første gang Puigdemont & Co. får en kold modtagelse i Europa. Det skete også i foråret, da de katalanske repræsentanter tog turen til Bruxelles for at forklare sit uafhængighedsønske til EU-parlamentet. Et snævert flertal i det katalanske parlament kæmper ufortrødent videre med at få det katalanske uafhængighedsvalg gennemført den 1. oktober.
 

{loadposition realestate}

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.