Det danske magasin i Spanien
Spaniens nye boligkonge – Britisk promotor investerer 125 millioner euro i La Cala de Mijas – Spanien Rundt skydes i gang lørdag

Spaniens nye boligkonge - Britisk promotor investerer 125 millioner euro i La Cala de Mijas - Spanien Rundt skydes i gang lørdag

Spaniens nye boligkonge

Den nye boligkonge på det spanske boligmarked er hverken en bank eller en byggematador. Det er derimod investeringsfonden Blackstone, som med købet af 51 procent af aktiverne i det forhenværende Banco Popular, som nu ejes af Banco Santander, ikke bare gør sig til Spaniens men verdens største ejer af ejendomme. Blackstone administrerer i dag aktiver for 306.000 millioner euro. Banco Santander købte for et par måneder siden det konkurstruede Banco Popular for én euro og har nu videresolgt størstedelen af bankens ”boliglager” til Blackstone, som betegnes som specialist i at omsætte ejendomme. Salget skal give Banco Santander ro til at kunne fokusere på den mere traditionelle bankforretning.

Britisk promotor investerer 125 millioner euro i La Cala de Mijas

Den spanske filial af den engelske promotor Taylor Wimpey og den irske hotelkæde FBD Hotels and Resorts, som bl.a. ejer La Cala Golf Resort, har indgået et samarbejde om at opføre 600 boliger i La Cala de Mijas over de næste ti år. Den samlede investering lyder på 125 millioner euro og er et af tidens største boligprojekt på Costa del Sol. De mange boliger bliver primært rækkehuse og lejligheder.

Spanien Rundt skydes i gang lørdag

Næsten hele verdenseliten sætter hinanden stævne, når cykelløbet Spanien Rundt begynder denne lørdag i den franske by Nimes. Forud venter 3.300 km fordelt over 21 etaper inden feltet den 10. september når Madrid. Ingen etaper kommer til Málaga by i år. Til gengæld afvikles der vigtige etaper i Motril, Antequera, Coín og i Sierra Nevada. Tour de France vinderen, Chris Froome, er favorit, men det har han været tidligere og er tre gange endt som den uheldige to’er. Han forventes, at få hård konkurrence fra franskmanden Bardet, de to italienere Aru og Nibali samt spanske Contador, som efter Spanien Rundt stopper sin karriere.
Af La Danesa SS

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.