16. marts, 2020  |  Skrevet af Jette Christiansen

Jesu svededug i Oviedo

Katedralen i Oviedo, hvor El Cid i år 1057 fandt klædet i et skrin.

Den Katolske Kirke er overbevist om ægtheden af svededugen. Videnskaben mener nej, men så måske alligevel.

Svededugen var det klæde, hvormed man dækkede Jesu ansigt den sidste tid, han hang  på korset, og efter han var taget ned derfra. Det er et af Spaniens vigtigste relikvier og opbevares i Oviedos katedral, San Salvador. 

Den lange vej til Oviedo

Ifølge Johannesevangeliet, 20, 7 blev et klæde lagt over Jesu ansigt under korsfæstelsen, ligesom han blev svøbt i et klæde, som måske er det, vi kender som ligklædet i Torino. Det var den jødiske tradition at tildække kroppen på denne måde inden begravelsen.

Ligklædet og svededugen lå tilbage i graven, da disciplene kom der tre dage efter begravelsen. Peter skulle have beholdt svededugen og have brugt det som et relikvie, der skulle hjælpe med at helbrede syge.

Svededugen nævnes dernæst i år 570, da Antonino de Piacenza skriver, at det befinder sig på klostret San Marcos i Jerusalem. I 614 invaderede perserne det hellige land, og man bragte klædet til Alexandria, men den persiske hær fortsatte til Egypten, og derfor blev det sendt til Den Iberiske Halvø.

Fortællingen lyder, at svededugen i første omgang ankom til Cartagena, hvorfra den blev transporteret til Sevilla og i 657 videre til Toledo, goternes hovedstad.

Fortællingen lyder, at svededugen i første omgang ankom til Cartagena, hvorfra den blev transporteret til Sevilla og i 657 videre til Toledo, goternes hovedstad. I år 711 invaderede som bekendt maurerne, hvorfor man bragte det samt andre relikvier og skatte videre til Oviedo, en af de sidste kristne bastioner.

Arabiske tekster fortæller, at det alt sammen blev gemt i en brønd på bjerget Monsacro i nærheden af byen. Da den mauriske trussel i 800-tallet var forbi i området, bragte pilgrimme på vej til Santiago de Compostela relikvierne ned til kirken. 

Svededugen, der med et fint ord hedder sudarium, som troende mener blev brugt til at dække Jesu ansigt. Pletterne skulle være Jesu blod. Klædet måler 84 x 53 cm. 

El Cid finder klædet

Flere århundrede senere, nærmere betegnet den 14. marts 1075, besluttede kong Alfonso VI, at et skrin gemt i katedralen skulle åbnes. Ved hoffet befandt sig Rodrigo Rodrigo Diaz Vivar, bedre kendt som den sagnomspundne El Cid, og han var med til at åbne skrinet. Deri fandt de klædet og erklærede, at det er den hellige svededug.

Et rum, kaldet Cámera Santa, blev indrettet til skrinet med svededugen.

Troens vished, videnskabens tvivl

Der blev i 1988 foretaget kulstof-14-undersøgelser af tre prøver fra svededugen. Resultaterne viste, at klædet stammer fra et tidspunkt mellem 1260 og 1390.

Det lyder afgørende, men der er en krølle på videnskaben, som er, at det, man kulstof-14-daterer, ikke må have været i berøring med noget, der har kunnet ’forurene’ det.

Men det har netop dette klæde, specielt under en brand i 1532 og under et formodet marxistisk terrorattentat med dynamit i 1934, hvorfor også videnskabsfolk anser undersøgelsernes resultater for ubrugelige.

Men AB betyder, at personen har haft både en mor og en far, hvilket forpurrer fortællingen om jomfrufødslen.

En schweizisk pollen-ekspert har fået adgang til klædet, og har fundet to typer pollen, der er typiske i Israel/Palæstina, samt én der er hjemmehørende i Nordafrika.

I 1994 afholdtes en konference om klædet, og det blev besluttet at foretage prøver af dets blodpletter. Man kom frem til, at det er blodtypen AB, hvilket er den samme type som det på ligklædet i Torino. Men AB betyder, at personen har haft både en mor og en far, hvilket forpurrer fortællingen om jomfrufødslen. Spørgsmålet om svededugen kan dermed rejse flere spørgsmål end svar, og det hele må forblive et trosspørgsmål.


Svededugen vises frem

Klædet vises kun tre gange om året. Det er Langfredag samt den 14. og 21. september.

Se mere på www.catedraldeoviedo.com/santo-sudario

Seneste Nyheder

Flere hoteller genåbner men...

Costa del Sol i Fase 2 fra på mandag

Restaurationer må holde åbnet til klokken 03

Turistsæsonen 2020:

Flere vacciner på vej – men tidligst om et år

Costa del Sol stiler mod Fase 2

Annonce
Annonce

Læs også

Covid-19: stort fald i smittetallene

Skrevet af La Danesa

Costa del Sol jubler i Fase 2

Flere hoteller genåbner men...

Den skæve vinkel: Johnny Thomsen

Skygge i sommervarmen

Lej trygt din bil hos Helle Hollis!

Kære læser (Juni 2020)

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Flere vacciner på vej – men tidligst om et år

Skrevet af La Danesa

Costa del Sol stiler mod Fase 2

Skrevet af La Danesa

Turistsæsonen begynder ultimo juni

Skrevet af La Danesa

Spanien indfører ny borgerløn

Skrevet af La Danesa

Millioner af spaniere i økonomiske problemer

Skrevet af La Danesa

Obligatorisk at bære mundbind

Skrevet af La Danesa

Hotel Hilton klar til åbning

Skrevet af La Danesa

Genåbning af Spanien: Málaga jubler i Fase 1

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce