Rul ned for at komme til La Danesa
Luk Annonce
5. februar, 2020  |  Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

Internet of Things

Det hele begyndte med en brødrister og i dag er godt 8 milliarder ting forbundet til internettet. Bevægelsen Internet of Things (tingenes internet, IoT) brager fremad, men hvad vil det egentlig sige, at dine ting er på internettet? Og hvad kan vi bruge det til?

I 1989 så World Wide Web for første gang dagens lys. Ved teknologikonferencen Interop samme år væddede præsidenten for konferencen, Dan Lynch, med software-ekspert John Romkey om, hvorvidt man kunne koble en brødrister til internettet. På samme konference året efter kunne Romkey stolt præsentere verdens første ting, som var koblet på internettet.

Nogle af livsændrende forbedringer, andre er gakkede gimmicks

Nu er der måske ikke så mange af os, der går og drømmer om, at vores brødrister kan gå på internettet, men hvad nu hvis den scannede dit brød og lagrede indstillingerne for hver forskellig brødtype? Den kunne også genkende hvert familiemedlem og huske, hvordan vedkommende ønskede en given brødtype ristet, så ingen af jer nogensinde behøvede at stille på den manuelt igen. Ok, det hører måske ikke til de mest livsnødvendige egenskaber, så lad os her tage et kig på nogle af de IoT-funktioner, der rykker lidt mere ved vores samfund:

Flere hospitaler har benyttet teknologien ved at sætte sensorer på sengene, så de har overblik over ledige pladser. Vindmøllefirmaet Vestas har brugt data fra deres vindmøller til at udregne de mest gunstige placeringer for deres kunder. Især i landbruget har IoT-teknikken rykket ved procedurerne, hvor det automatiserede landbrug vinder frem. Her kan man overvåge en række faktorer for markerne såsom jordens kvalitet, indhold, temperatur og via internettet få besked om, hvornår det er mest gunstigt at så eller høste. Ligeledes benytter automatiserede vandingssystemer sig også af denne teknologi, der kan have mange fordele for bondens økonomi og for klimaet.

Alexa, Google Assistant og Siri

Der findes andre såsom Microsofts Cortana og Samsungs Bixby, men ovennævnte tre er de største spillere på markedet. Apples Siri er den ældste, og nok også sjoveste, 'assistent'. Fælles for dem alle er, at de bruger talegenkendelsessoftware til at assistere dig med at foretage opkald og lave noter eller, hvis du har en enhed til dit hjem, kan de via talekommandoer eller tidsindstillinger skrue op og ned for lyset, aktivere alarmer, justere termostater, åbne eller lukke vinduer afhængigt af vejrudsigten eller tid på dagen og meget mere.

Hvor vi i en del år har været vant til, at vi mennesker talte til og gav kommandoer til de teknologiske enheder kan enhederne nu tale med hinanden. Det vil i praksis sige, at dit køleskab kan være koblet direkte til en online fødevarebutik og bestille mælk og ketchup, når du er løbet tør.

Wearables – internettet på dit håndled

En sted hvor Internet of Things næsten kommer helt ind under huden på os er med de såkaldte 'wearables', altså ting, du kan bære på dig og som er koblet til internettet. Vi kender det bedst fra smartwaches, som er ure, der måler din puls, antal skridt, viser beskeder, du modtager, eller lader dig kommunikere direkte ved at tale ned i uret. Det er også udbredt med 'smykker', der er koblet til internettet. Disse apparater bliver enten brugt til at måle eller som sikkerhed. Det vil sige, at de kan fungere som en sikkerhedsanordning, der registrerer, om du falder, eller lader dig slå alarm, hvis du er kommet til skade eller er i fare. Enhederne, der måler, bliver mest brugt i forbindelse med sundhed, hvor der kan måles på en lang række af de ting, du foretager dig i løbet af dagen såsom forbrændte kalorier eller hvilke ruter, du har befundet dig på. Enhederne kan også måle på de ting, du foretager dig i løbet af natten såsom din hjerterytme, hvor dybt du sover, hvornår du vender dig, hvornår du prutter og snorker samt forsyne dig med lydklip fra disse hændelser. 

Alting har sin pris

Sikkerhedseksperter inden for IT har længe råbt vagt i gevær overfor denne nye teknologi, der ikke har haft sikkerhed tænkt ind i systemet fra start af. I december 2019 oplevede en familie i Tennessee i USA at få hacket overvågningskameraet på børneværelset, som er af typen Nest, det ejes af Google. I klippet, der ligger tilgængelig på nettet og som sender kuldegysninger ned ad ryggen, ser man familiens otteårige datter i børneværelset mens en hacker via kameraet, som har stemmefunktion, taler til hende. Hackeren udgiver sig for at være hendes ven og for at være julemanden og opfordrer hende til at rode på sit værelse og ødelægge fjernsynet. Den rædselsslagne pige skriger til sidst i klippet på sin mor.I 2019 kom det frem, at både Google, Facebook, Amazon og Microsoft, for blot at nævne nogle stykker, alle har lyttet med på deres brugeres private samtaler. Dette vil i praksis sige, at disse firmaer gemmer lydfiler fra dine samtaler eller kommandoer og får andre mennesker til at lytte til og analysere filerne. 

Mange af IoT-enheder er fremstillet af små uafhængige producenter og selv hvis det er store producenter, der står bag, er der ingen garanti for, at de ikke kan hackes. Der er derfor al mulig årsag til at se sig godt for og tænke sig godt om, når man køber ting, der kan kobles på internettet.

Seneste Nyheder

Dystre udsigter for turismen i 2020

De coronafri landsbyer

Spanien lukker nu helt ned

Costa del Sol er fortsat godt forberedt

Vintervejret viser sig igen

Coronavirussen spreder sig fortsat

Annonce
Annonce

Læs også

Coronakrise: Spanien oppe i omdrejninger

Skrevet af La Danesa

Tre millioner har mistet deres job

Dystre udsigter for turismen i 2020

De coronafri landsbyer

7 tips til at arbejde hjemmefra

Den skæve vinkel: Sara López

Online træning med Thomas Frank PT

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Kære læser (april 2020)

Skrevet af La Danesa

Spanien lukker nu helt ned

Skrevet af La Danesa

Costa del Sol er fortsat godt forberedt

Skrevet af La Danesa

Vintervejret viser sig igen

Skrevet af La Danesa

Coronavirussen spreder sig fortsat

Skrevet af La Danesa

Toppen nås først til april

Skrevet af La Danesa

De internationale feria-dage aflyses

Skrevet af La Danesa

6 gode råd til et sikkert og komfortabelt hjemmekontor

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce