Hvoraf kommer navnet Spanien?

I-span-ya, klippegrævlingernes land og mange andre forklaringer

Romernes Hispania

Det første skridt tilbage i tiden til en mulig forklaring er nem nok at tage. Det var nemlig romerne, der regerede halvøen fra omkring år 200 f.Kr. og til år 476 e.Kr., som kaldte Den Iberiske Halvø for Hispania, den latinske rod for España.

Både den romerske poet Gaius Valerius Catullus, (84 f.Kr til 54 f.Kr.) og historikeren Plinius den Ældre (23 e.Kr. til 79 e.Kr.) kaldte hele halvøen for Hispania. De forbandt betydningen med kaniner og nævner, at Hispania hedder sådan, fordi det er et sted med mange kaniner. 

Romerne kaldte også halvøen for Hesperia Ultima, det vestligste land, eftersom Hesperia alene allerede var brugt af grækerne til at benævne Italien, men det er selvfølgelig en anden historie.

På romerske mønter med kejser Hadrian, som kom fra Spanien, nærmere betegnet Italica ved Sevilla, er han afbilledet med halvøen og netop kaniner.

Så langt så godt, men hvorfra fik romerne navnet Hispania, som på latin ikke har spor med kaniner at gøre?

På romerske mønter med kejser Hadrian, som kom fra Italica ved Sevilla, er han afbilledet med halvøen og netop kaniner.

I-span-ya, mod nord

Før romerne var fønikerne. De kom allerede omkring 700 år f.Kr. til halvøen fra den østlige del af Middelhavet. Flere historikere mener, at fønikerne kaldte landet for ī shāpān, der kan udtales I-span-ya, og at vi deri skal finde roden til navnet Hispania. Man har endnu ikke kunnet påvise, om fønikerne brugte det som navn for hele halvøen, ej heller hvad det egentlig betyder. Filologiske studier byder på flere teorier.

En af dem er, at I-span-ya betyder ’landet mod nord’, for da fønikerne opdagede halvøen skete det fra den afrikanske side af Middelhavet. Span er nord på fønikisk, et sprog som for længst er uddødt, mens man kender det sphan på de beslægtede sprog hebræisk og armensk.

En anden og nyere teori er, at span kommer af ’at slå’, og at Hispania betyder ’landet, hvor man slår metaller’. Bag denne teori står Jesús Luis Cunchillos og José Ángel Zamora fra CSIC. De er eksperter i semitisk filologi og er kommet frem til, at navnet refererer til de daværende guldminer på halvøen.

I-span-ya betyder klippegrævling, lyder en tredje fortolkning. Eftersom man forvekslede grævlingen med kaninen, blev det med tiden den gængse forståelse af udtrykket. I hvert fald blev det den, som romerne tog til sig.

Slanger for grækere

Mens halvøen for fønikerne var befolket af klippegrævlinger, for romerne af kaniner, var de gamle grækere, som kort efter fønikerne kom hertil og anlagde kolonier langs kysterne, af den opfattelse, at her var mange slanger.

De kaldte halvøen Ophioússa, som betyder slangernes land.

Senere ændrede grækerne navnet til Iberia, eftersom de hørte den oprindelige befolkning, ibererne, kalde landet for Iber.

Mens halvøen for fønikerne var befolket af klippegrævlinger, for romerne af kaniner, var de gamle grækere af den opfattelse, at her var mange slanger.

Iberernes Hispalis

Fra en tid endnu mere forgangen kommer buddet, at Hispania er en omskrivning af Hispalis, der på iberernes sprog skulle betyde ’den vestlige by’, hvilket var dagens Sevilla. Da fønikerne kom hertil, skulle de have givet det navn til hele halvøen.

Denne teori er ved at bortfalde, mens navnet dog stadig forbindes med Sevilla. 

I 1800-tallet kom en helt ny udlægning fra to jesuitter-munke, som mente, at España kommer af det baskiske ord ezpain, som betyder grænse og kant og dermed det fjerneste sted, med andre ord det øvrige Spanien. I middelalderen verserede en forklaring, som gik ud på, at navnet kommer fra en mytisk helt, som hed Hispan.

España nævnes for første gang i Estoria de España, skrevet i 1200-tallet på initiativ af Alfonso X (den vise).

Han giver os ikke nogen forklaring på navnets etymologi, og vi er tilbage ved førnævnte faktaresistente muligheder, baseret på ligheder og tilfældigheder, men absolut ingen konklusion på, hvoraf navnet Spanien kommer.