5. februar, 2020  |  Skrevet af Else Byskov, fotos af Jesper Gram-Hansen og Else Byskov

Grand Canyon gå hjem og vug

Er vi nu taget til USA? Nej, nej... Vi er stadig i Andalusien og vi har fundet regionens vildeste og mest fabelagtige slugt: Cacín-kløften. Det er floden Cacín, der har lavet al gravearbejdet og det er den kommet ualmindeligt godt fra. Jeg har aldrig oplevet vildere og mere spektakulær kløft, og selv om der bliver taget 1000 billeder, kan intet foto yde kløften retfærdighed. Den SKAL bare opleves i al sin storhed og vælde. Men det er ikke en tur for sofahængere og svagpissere. Her er en stejl stig,e man skal kravle op ad, der er steder, hvor man skal rappelle ned ad reb, og steder hvor man skal hive sig op vha. wirer eller reb, der er hængebroer, mudderpøle, smalle gesimser og overhængende klipper, så der er nok af udfordringer. Men når vi er to pensionister, der kan gøre det, så kan alle med arm- og lårmuskler være med. Og ikke for meget højdeskræk. Tag med på Andalusiens med garanti vildeste udflugt.


Cacín-floden springer på Maromas nordside og flyder mod nord, indtil den løber ud i Genil-floden, som senere løber i Guadalquivir. Undervejs har den gravet denne ekstreme kløft. En del af kløften blev oversvømmet, da man skabte Los Bermejales-reservoiret, så det er kun en del af kløften, man kan besøge. Men sikke en del! Det må være det flotteste, der er tilbage og der er stadig nok af den: Vi gik 6,5 km nede i kløften, inden vi steg op fra den og gik tilbage til bilen ad en fin grusvej. I alt er ruten, som er en rundtur, på 13,9 km med 4-500 højdemeter. Vi var 6 timer netto om turen (pauser ikke indregnet), og det er bare umuligt at gøre det hurtigt, fordi det går op og ned nede i slugten og til tider skal man bruge reb. Når der kommer vandregrupper ned fra England for at vandre i Andalusien, er denne rute ugens højdepunkt. Jo, kløften er kendt vidt og bredt, men den skal kun bevandres i godt vejr. Ve den, der forsøger at gå ruten i regnvejr. 

Turen starter ved østsiden af Bermejales-dæmningen. Hvis man kommer fra Málaga, kører man over Vélez Málaga, op over Ventas de Zafarraya, i retning af Alhama de Granada og kører af imod Arenas del Rey ad A 4150, dernæst A 4303 og til sidst A 338, som fører over dæmningen. Hvis man kommer fra syd (fra Almuñecar) tager man A 4050 indtil man kan dreje af mod Jayena ad A 3302. Før Fornes drejer man mod Ventas de Huelma ad A 3307 og endelig tager man A 338. Man parkerer på P-pladsen lige ved dæmningen (på østsiden) og fatter sine stave. Man SKAL have stave med, og selv om de er i vejen, når man skal fire sig op og ned ad reb, så er de helt uundværlige, for til tider er stien stejl og ´bulet´. Stien er betegnet som ´difícil´ (svær), så den er ikke én, man skal spøge med. Tag rigeligt med vand og mad med, for turen kan blive lang... 6-7 timer. Start derfor tidligt. Man skal ikke starte på selve ruten senere end kl. 11 om vinteren, for så når man ikke tilbage til bilen før det er blevet mørkt. 

Nogle trapper går væk fra P-pladsen, og dem tager vi opad. Vi kommer nu op til en kirke: Iglesia de la Inmaculada, og her står der et par skilte, der viser ruten. Vi går hen forbi kirkens facade, og nu kan vi begynde at skimte kløften, der ser ud som et stort ar i landskabet. Der er en mirador med lidt tekst, og herfra fortsætter stien i nordlig retning. Efter kort tid begynder nedstigningen til kløften, men den er ikke stejl og den er nem at gå på, så det går let. Nu står vi nede i bunden, og her i starten er alt let. Cacín-floden risler lystigt på vores venstre hånd og helt vildt er det ikke endnu. Lige inden vi bliver lidt kålhøgne, møder vi den første udfordring: en stige med 10 trin. Herregud tænkte jeg, det er da en let sag. Men nej: stigen er vakkelvorn og ustabil og den går helt lodret. Man kan ikke gribe om trinnene, men man skal klamre sig til et rækværk, som sidder for lang ude fra kroppen. Dermed bliver balancen forkert, så det er kun med nød og næppe, at jeg får halet mig op.  Men op kom vi begge og videre går det, men straks derefter møder vi det første stejle sted, hvor vi skal kravle op vha. reb. Men det var nu ikke så svært. Sværere var det lidt senere, da vi skal rappelle ned ad et reb. Det havde jeg aldrig gjort før, men det gik dog forbavsende let. Herefter var der nok 4-5 steder mere med reb og wire, men igen: ro på, så går det fint. Et sted foretrak jeg at kure på enden ned i stedet for at bruge rebet, men det er jo individuelt, hvad man foretrækker. 

På et tidspunkt fører stien næsten helt op til kanten, og her er der en lille repos, hvor vi sad og spiste snacks og drak medbragt kaffe. Her kan man se et par murstenskegler på klippesiden, og på dette sted kan man slippe ud af slugten, hvis man vil. Men det vil vi ikke, så vi tager stien ned i bunden igen. Jo længere frem vi kommer, jo flottere og mere spektakulært bliver det. Slugten er så stor, at man bliver helt opslugt af den og føler sig lillebitte. Naturen udfolder her et sceneri, hvis lige ikke findes. Havde det været ethvert andet sted end her, skulle man betale entré, men heldigvis er dette enestående sted stadig halvt ukendt. Og tak for det. 

Med al den kravlen op og ned kan vi ikke komme hurtigt frem, og på et tidspunkt tog en km os en hel time. Men så er det slut med reb og wirer, og så går det lidt hurtigere. Et sted skal vi balancere på en gesims, men der er ikke langt ned og svært er det ikke. 

Et sted er der et meget højt ´trin´, som vi skal forcere for at komme op på en gesims, hvor der ikke er reb. Der er nok 1 m op, men vi klarer det ved, at jeg sætter mig halvvejs på den lodrette del og træder af på Jespers håndstol. Det gik let og da jeg var oppe, kunne jeg hive Jesper op med en stav. Stedet er altså kun svært, hvis man er alene, men det må man under INGEN omstændigheder være. Kun en tåbe går ned i denne kløft alene. Det MÅ man bare ikke. 

Efter gesimsudfordringen kommer vi ind på et stykke, hvor den vældige klippe vælter ud over stien. Herinde vokser der sjovt nok brudeslør – den plante man i gamle dage brugte til buketter. Det er en gåde, hvordan den kan vokse her i mørket. Flot ser det ud. 

Lidt længere henne, kommer vi til en mudderpøl, som man skal forcere på træstammer, der er lagt ud. Og så kommer der to hængebroer, en fast bro og en bræddebro. Frem og tilbage over Cacín-floden går det, indtil vi når et sted, hvor der er tre skilte. Selv om det ene skilt peger videre mod nord og der står, at stien fortsætter, så tager vi den sti, der her går opad – ud ad kløften. Vi har endnu ikke spist vores madpakker og nu er det nok. Oppe på det flade kan vi se resterne af en bolig, der engang lå her under et stort klippefremspring, og Jesper mener, at jeg skal lade mig fotografere i vinduet. 

Heroppe fra kan man se den bro, der i folkemunde kaldes ´den romerske bro´, og som går over kløften. Fin er den. Nu kan vi se grusvejen, som vi skal tilbage ad. Den går lidt nordud, men vi snyder og skærer tværs over en mark, så vi sparer en halv km. Om det er umagen værd kan diskuteres, for det er småstejt og ret mudret på marken. Da vi endelig når op på vejen igen, finder vi en cement-dims, som vi sætter os på og spiser. Bag os kan vi skimte byen Cacín, som jeg engang besøgte for mange år siden. Ikke en by, der kan skrives meget om. 

Og så går det rask tilbage ad en grusvej de ca. 6 km, der er tilbage til bilen. Når vi kigger mod vest – hen over slugten – kan vi ingen slugt se. Det ser ud som om, markerne bare fortsætter, som om der ingen kløft var. Men det er der, skal vi hilse og sige. 

Tilbage ved bilen efter 6 timers vandring (netto – vi talte ikke pauserne med) er vi glade for at komme ned og sidde. Og så er det bare tilbage til La Herradura, hvor Anne og Erik venter. De havde desværre ikke bentøj til denne heftige udflugt, som vi vel at mærke aldrig glemmer. Og som hele familien skal med på, når de kommer. En større naturoplevelse er svær at opdrive.

Jeg har lagt ruten på Wikiloc under navnet The Cacín Gorge. Her er et link: https://www.wikiloc.com/wikiloc/spatialArtifacts.do?event=setCurrentSpatialArtifact&id=44284897

Seneste Nyheder

De internationale feria-dage aflyses

Coronavirussen fortsat ikke under kontrol

Costa del Sol godt forberedt mod coronavirussen

Spanierne frygter for deres jobs

Vintervejret kommer tilbage

Coronavirussen spreder sig fortsat

Annonce
Annonce

Læs også

Coronavirussen spreder sig fortsat

Skrevet af La Danesa

Toppen nås først til april

De internationale feria-dage aflyses

6 gode råd til et sikkert og komfortabelt hjemmekontor

Coronavirussen fortsat ikke under kontrol

Costa del Sol godt forberedt mod coronavirussen

Spanierne frygter for deres jobs

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Málaga C.F.-legenden Joaquín Peiró er død

Skrevet af La Danesa

Netsvindel i forbindelse med coronavirus: Her får du 7 råd til en sikker nethandel

Skrevet af AnyTech365 – www.anytech365.com

Coronakrisen rammer hårdt på Costa del Sol

Skrevet af La Danesa

Voldsomme tiltag mod coronavirussen

Skrevet af La Danesa

Don Juan Carlos skjulte 65 millioner

Skrevet af La Danesa

Blomsterfestival i Córdoba

Skrevet af Rikke Juel Printz

Opbevaring af vin

Skrevet af Jeanett Lorentzen

Jesu svededug i Oviedo

Skrevet af Jette Christiansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce