30. januar, 2021  |  Skrevet af Else Byskov

Estepona – en skøn by med en herlig kyststi

fotos af Erik Gadegaard og Else Byskov

Måske har Estepona i mange år ligget lidt i skyggen af Marbella, men det bør den bestemt ikke. Byen er superhyggelig med masser af oprindelige, smalle gader, masser af folkeliv og gode vibes. Vi blev meget positivt overraskede over hvad byen kunne byde på  - det gik langt over vores forventning. På turistkontoret fik vi udpeget forskellige spændende ruter rundt i byen, og det er tydeligt, at kommunen har friske folk ansat til at få byen placeret på turistlandkortet. Og nu er så det sidste nye skud på stammen åbnet: La Senda litoral - kyststien. Estepona har nu over 15 km. sammenhængende kyststi og jeg skal love for at den er fin. Det er den smukkeste kyststi jeg endnu har bevandret, så på med vandreskoene og tag med til Estepona. 


Man kan tyvstarte sit besøg på Esteponas fine website: https://turismo.estepona.es/

Det første man bør gøre, når man har parkeret i Esteponas P kælder (som er kæmpelang og løber under jorden langs med vandet) er at tage ind på turistkontoret (Plaza de las Flores, åbent 9-15) og bede om et bykort samt kort over byruterne, som der er fem af: en rundt i centrum på 2 timer, en lidt længere på 4 timer, en til byens skulpturer (Ruta de las esculturas), en til byens poesi (digte der sidder på husmure – Ruta de la poesía) og en rundt til byens mange vægmalerier (Ruta de los murales). Så er der nok at tage fat på. Jeg vil anbefale at man starter med by ruten på 2 timer, for den leder én rundt til byens mest spændende steder. 

Af de spændende steder kan nævnes: resterne af byens borg (Castillo de San Luis), resterne af et romersk tårn, mange fine typiske og meget hyggelige gader med potteplanter og blomster, 2 kirker, 3 pladser og det meget fine orkidarium -  et skønt, moderne, højloftet drivhus med et væld af orkideer og et kunstigt vandfald. 

Det regnede da vi kom og vi var sultne, så vi fandt frem til restauranten La Tarantella på Calle Santa Ana 15, som er italiensk og serverer herlige pastaretter. Herefter tog vi en vandretur ud til havnen i regnen ad den fine Paseo Marítimo. Det pissede ned, så vi måtte efter 6 våde km. gå tilbage til bilen og finde frem til vores hotel, så vi kunne blive tørre. Vi have valgt at bo på det femstjernede Hotel Elba, som ligger vest for havnen. Her kan man se hotellet:https://www.hoteleselba.com/es/gran-hotel-elba-estepona-thalasso-spa   Et værelse med morgenmad kostede 127 €, hvilket var høj værdi for pengene for en balsal af et værelse med balkon med havudsigt og kæmpe have med pøl. Og hotellet var da også pænt belagt her midt i oktober 2020 på trods af Corona. Neden for hotellet går et stykke af Esteponas vestlige del af La Senda litoral, som er den planlagte kyststi på 160 km. der skal gå fra Nerja i øst til Manilva i vest. Det er lagt ud til de 14 kommuner, der ligger på strækningen, at lave deres del af La Senda litoral, og Estepona er den kommune, der er længst fremme. Kommunen har 26 km. kyst og der mangler kun ca. 3 km. til at hele kommunens kyststrækning har sti. Men fra havnen og helt hen til Rio Guadalmansa er stien færdig og den er fin – især det østligste stykke. Men nu tager vi en tur på stykket neden for hotellet og kan glæde os over den ene km. sti, der ligger her. Den er stadig lidt ufærdig øst for hotellet, og så kommer de 3 km, der mangler. Vi spiste aftensmad nede i havnen på en dejlig thailandsk restaurant, men der er flere forskellige spisemuligheder i havnen. 

Næste morgen var det solskin. så vi måtte tidligt ud af fjerene og ned og spise herlig morgenmad. Derefter tog vi igen ind til byen og gik rundt i gaderne, og så på murales (vægmalerier på husmure), digte, fine gader med blomster og besøgte det flotte orkidarium. Hele tiden mens vi gik rundt i byen spurgte vi os selv, hvorfor vi ikke havde været i Estepona før. Men nu var vi her, og vi var meget positivt overraskede. 

Men vi var primært kommet til byen for at bevandre La Senda Litoral, så vi fandt frem til et godt sted at starte: For enden af Calle Siroco, hvor der ligger en park: Playa del Angel park. Stedet er let at finde, for når man kører ud af Estepona i retning mod Málaga, passerer man en stor Carrefour og derefter en BP tank på højre hånd. I rundkørslen ved tanken kører man ned ad Calle Siroco og nede for enden kan man parkere og gå ned på La Senda Litoral tværs over den lille park. 

Lige i starten går kyststien inden om en lille urbanisation, men derefter kommer man ned til kysten og nu gå stien herfra 7 km. i østlig retning. Det er en bedårende sti, hvis man kan sige det om men sti, måske dækker det spanske ord: ”precioso” bedre. Men skønt er det, for til den ene side ligger havet og til den anden side passerer man den ene lækre bebyggelse efter den anden. Der er blomster og palmer og skønhed, lige gyldigt hvorhen man retter blikket. Fine nye træbroer fører over bække og floder og får det hele til at hænge sammen, og man må lykønske Estepona for udførelsen af kyststien. 

Da vi gik inde i byen og også nu her på kyststien spurgte vi os selv, hvor al den åbenlyse velstand kom fra, for byen har investeret mange penge på at shine hele bymidten op, gøre gaderne hyggelige med potteplanter, bygge et futuristisk udseende orkidarium, male vægmalerier på 50 af byens  mure, opstille 30 skulpturer, sætte 32 fliseplacher op med digte og ikke mindst anlægge kyststien. Men  nu hvor vi gik på kyststien stod det klart:  Pengene må vælte ind i kommunekassen fra ejendomsskat fra de mange luksus bebyggelser, der flankerer hele stien. Den ene luksus bebyggelse afløser den anden langs med kysten mellem Estepona og Marbella, så nu forstod vi det bedre. Og nu kan vi takke for den Ley de Costas (kystlov) der blev vedtaget for nogle år siden, og som bestemte, at hele Spaniens kyst SKAL være offentlig. Vi kan ikke få armene ned. 

Vi har husket vand og mad, og så er det ellers bare derud på denne skønne sti. På et tidspunkt passerer vi et nedbrændt center, men bortset fra det, er alt ren guf for øjnene. Efter ca. 5 km. giver Erik op (vi skal jo også tilbage), så jeg forsætter de sidste 2 km. alene helt hen til Rio Guadalmansa, hvor stien slutter. Vi passerede to restauranter på strækningen, så her kan man også spise, hvis man ikke har mad med. 

Turen tilbage er især flot, for nu har vi udsigt til Gibraltar og Jebel Musa, som er det bjerg i Marokko, der står overfor Gibraltar. Det var disse to bjerge, der i antikken blev kaldt Herkules´ søjler, og som dengang markerede det sted, hvor den kendte verden endte. Disse bjerge, der nærmest svæver ude i havet, er det flotteste syn, man kan tænke sig, så denne nemme og flade vandretur kan anbefales på det varmeste. Og det kan byen også, så en udflugt til Estepona bør ikke forsømmes. 

Annonce
Annonce

Seneste Nyheder

Spaniens ejendomssalg det højeste i 20 måneder

Torremolinos Pride 3.-6. juni

Varmerekord på Costa del Sol

Narkotikajagt midt på stranden i Marbella

Fysisk tilstedeværelse i skolerne til efteråret, men med masken på!

Usundt at bo i nærheden af lufthavne

Annonce
Annonce

Læs også

Støjende spanske byer

Skrevet af La Danesa

Stor stigning i feriereservationer

Spaniens ejendomssalg det højeste i 20 måneder

Torremolinos Pride 3.-6. juni

Varmerekord på Costa del Sol

Narkotikajagt midt på stranden i Marbella

Fysisk tilstedeværelse i skolerne til efteråret, men med masken på!

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Første varmebølge på vej

Skrevet af La Danesa

Sidste test på højhastighedstoglinjen mellem Almería og Granada

Skrevet af La Danesa

Sommerens flybilletter 50% billigere end i 2019

Skrevet af La Danesa

Sygeplejerske stjal og solgte covid-19 vaccine

Skrevet af La Danesa

Málaga byfest en realitet

Skrevet af La Danesa

45 millioner turister på vej til Spanien

Skrevet af La Danesa

Granada udnævnt til en af Europas 10 smukkeste byer

Skrevet af La Danesa

Offentlig støtte til olivenpresse designet af Philippe Starck

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce