31. august, 2020  |  Skrevet af Anni Dahms

Egenomsorg, håb og kærlighed

Så befinder vi os i den smukke sensommermåned, der danner indgangen til de mørkere måneder med kulde og ustabilt vejr.

På trods af maskepåbud her i Spanien, der efterhånden breder sig til mange andre lande, er det for en stund lykkedes for mange af os her i sommermånederne at fortrænge Corona krisen. 

Nu banker hverdagen atter på. Børn og unge begynder på skole og uddannelser. De voksne, der har arbejde, starter igen, mens jagten på jobs intensiveres hos dem, der ønsker arbejde.

Mange af os har skøjtet let hen over sundheden her over sommeren. Vi har spist og drukket med familie og venner og bare nydt livet i fulde drag. 

Nu kommer tiden, hvor vi må stramme os an og sørge for en god egenomsorg, så vi er godt rustede til de mørke måneder. Det lyder måske egoistisk at sørge for egenomsorg, men når du sørger godt for dig selv, har du lettere overskud til både jobs, familie og sociale forbindelser.

Vi må støtte vores immunsystem på alle måder. Vi lever stadig i en verden med pandemi  med trusler og usikkerhed.  Denne pandemi truer både vores liv, helbred og økonomi. Vi har ingen anelse om, hvad fremtiden bringer os. Selvom vi frygter for fremtiden, må vi slappe af og reducere vores frygt og angst. Vi må gøre det bedste vi kan, så vi bliver rolige og afslappede og har en god og glad hverdag. Sørg så vidt muligt for at komme ud hver dag og hav nogle dejlige oplevelser gerne iblandet med sjov og latter.

Arthur Brooke sagde en gang, at kærlighed er den bedste medicin mod frygt. Når du er mest bange så sørg for at bringe kærlighed ind i dit liv. Modtag den og giv den videre. Det kan bare være, at du sender lys og kærlighed ud i verden nogle minutter dagligt. At give omsorg og kærlighed videre hjælper også dit eget helbred. Undersøgelser viser, at det at give omsorg til andre hjælper dit eget helbred, sænker blodtrykket, reducerer stress og nervøsitet samt øger niveauet af dit velbefindende. Selvom det kan være svært så vær opmærksom på, at når du taler med andre så sørg for at snakken handler om noget dejligt og positivt i stedet for den nuværende stressende situation. Undersøgelser viser, at når vi snakker om stressfyldte emner, påvirker det os, og dræner vores mentale og emotionelle vitalitet.

Kosten

En af mine yndlingsforfattere afdøde Florence Scovel Shinn skriver i sin bog den emmelige dør til succes: ”Vi hører meget om afbalanceret kost, men hvis du ikke har et afbalanceret sind, kan du ikke fordøje det, du spiser, kalorier eller ikke kalorier.” Endvidere skriver hun:

”Intet menneske, der tager vare på sin krop, kan tillade sig at svælge i had”

Kloge ord skrevet af denne vidunderlige forfatter i 1940, hvor der også var krise i verden.

Din krop fungerer bedst på en god kost. 

Lige nu har jeg lige fået en 5 – liters dunk af god jomfru olivenolie ind ad døren. Jeg elsker olivenolie. Jeg synes, det både smager og lugter dejligt, og jeg er så heldig, at i min blodtypekost for blodtype O står anbefalet olivenolie, så jeg fråser med bedste samvittighed med olivenolie. Olivenolie kaldes også for det flydende guld. Blandt meget andet hjælper det hjernen og dermed hukommelse. Der er ligefrem teorier om, at det måske kan være et brugbart remedie mod Alzheimer.

Yderligere er det også kendt for at kan hjælpe på inflammationer samt stabiliserer dit blodsukker.

Du kan bruge det overalt,  som dressing til dine salater, i dine smoothies, over dit brød i din sovs. Der er kun fantasien, der sætter grænser. Hvis du bruger rigeligt med olivenolie, er det er det godt for både hjerte, hjerne og hele kroppen.

Du kan også bruge det til at stege i, men så ændres den kemiske struktur og dens healingskraft reduceres.

En gang jeg var på rejse i Mexico fik jeg af ukendte årsager en forfærdelig forstoppelse. Jeg måtte på apoteket, intet hjalp indtil jeg kom i tanker om min elskede olivenolie. Fik købt en flaske af dyreste og bedste kvalitet og tog 4 spiseskefulde. Det hjalp på en dejlig og god måde og resten af ferien blev der spist 4 spiseskefulde hver dag.

Undgå alle former for sukker. Det skaber let ravage i dit blodsukker, og dermed stresses du lettere.  Skal du bruge noget sødt, så brug evt. lidt honning eller måske lidt kokossukker. En moset banan søder også godt til forskellige former for madlavning. Det er allerbedst at holde dig til en afbalanceret økologisk fuld kost.

Spiser du mælkeprodukter, så sørg for at få dem økologiske. Selv finder jeg, af det er lettere fordøjeligt med økologiske produkter fra geder, og jeg synes, det smager ganske dejligt.

Spis overvejende basisk. Det hjælper dig til at holde dig lettere rask.

Sørg for at drikke nok med vand af god kvalitet. Drikker du vin, så drik et glas vand for hver glas vin. Det samme gælder,  hvis du nyder en kop dejlig kaffe. Sørg for at drikke et glas vand efter. 

Kosttilskud

Udover en god og alsidig kost er der en del kosttilskud, der kan hjælpe dit immunsystem.

  • Din lever har måske været på overarbejde med for meget dårlig mad og drikke her i sommerens løb. Hvis din lever er lidende, kan det være svært at optage alle de gode kosttilskud. Derfor kan det være en god ide at tage en udrensningskur for leveren. Hvis din lever er lidende, er dit immunsystem det også. Den nu afdøde A. Vogel skrev i en af sine bøger, at hvis du har en stærk og sund lever er det svært at blive syg. Hører du til den ældre generation, arbejder din lever ikke så godt, og så er det især vigtigt at rense den og passe godt på den. Leveren er det organ i din krop, der arbejder hårdest.
  • Produkter med Marietidsel er et velkendt  og uundværligt hjælpemiddel til leveren. Mange af produkterne er tilsat andre leverstyrkende midler såsom artiskok, gurkemeje, og cholin.
  • Cholin hedder officielt phosfatidylcholine. Udover at hjælpe hjerne og hukommelse hjælper Phosfatidylcholine også  leveren, især hvis din lever er beskadiget af alkohol. Der er lavet forsøg på rotter med beskadiget lever. Inden for 30 timer begyndte deres lever at regenerere.
  • Det er vigtigt med et tilskud af et godt multivitamin/mineralprodukt. Sørg for at dit valg indeholder så mange vitaminer og mineraler som muligt, samt er let optageligt. Der findes multivitaminer til enhver type både til kødspisere, vegetarer, veganere, børn og voksne.  
  • Det er nødvendigt med gode fedtstoffer. Det er nødvendigt både for hjerne og nervesystem. Find din balance mellem omega 3 – 6 -7 -9 olierne. 
  • For at booste dit immunsystem kan du med fordel supplere med C-vitamin. Find dit individuelle behov. Selv tager jeg 3 gram dagligt, mens min søn f.eks. har det bedst på bare 1 gram. Føler du en spirende forkølelse er på vej så øg gerne dosis og trap stille ned igen, når faren er ovre.
  • Tag gerne ekstra D-vitamin. D-vitamin er virkelig en booster.
  • Suppler også gerne med ekstra zink.
  • Echinecea er god både både som forebyggende og behandlende evt i kombination med Hyldebær.
  • Kan Jang er min personlige favorit som hjælp til vinterens infektioner. Jeg  har opdaget, at hvis jeg tager det i tide med øget dosis af C-vitamin, kan det stoppe en af de almindelige infektioner jeg somme tider får om vinteren. Kan Jang består af Andrographis Paniculata (kayurt) og russiskrod.

Tips

Jeg tror, vi alle bærer håbet i vores hjerter, at vi stille og roligt vågner op til en dag, hvor vi mærker, at nu går verden i den rigtige retning. De fleste af os fornemmer, at vores kære moder jord lige nu er ved at gennemgå enorme omskiftelser på alle planer. Det føles både spændende og udfordrende, og vi må nysgerrigt følge, med så godt vi kan.

En ting har jeg lært mig, at vores tanker er utrolig stærke, og vi hver især indeholder meget mere power, end vi overhovedet aner.

Vi skal ikke hver især gå ud og revolutionere verden, men et dansk ordsprog siger ”små bække, gør en stor å”

Det hver enkelt kan gøre, er at leve vores hverdag på en måde, der er bedst muligt for hver af os og sprede glæde og lys til vores omgivelser evt. bare med et venligt ord eller tanke.

Den egenomsorg du kan give dig selv er, at være tilfreds med din hverdag, elske dig selv og vær din egen bedste ven. Stil ikke for store krav til, hvad du burde gøre. Når du gør noget dumt og fortryder, så sig til dig selv, at vi alle gør nogle dumheder. Vi kvajer os alle sammen af og til. Det er en del af at være menneske. Så lær at sige PYT og så bestem dig for, at i morgen,  gør du tingene lidt bedre end i dag.

Undgå stress, og gør hver dag noget, så du føler dig glad og tilfreds.

Seneste Nyheder

Stor tumult omkring ny skolelov

Black Friday kan slå alle rekorder

Kommuner sparer formuer på årets julebelysning og events

Covid-19: Restriktionerne revideres i weekenden

Covid-19: Positiv udvikling i det meste af Spanien

BBVA køber måske Banco Sabadell

Annonce
Annonce

Læs også

Kære læser (December 2020)

Skrevet af Martin Norrbom

Black Friday: Undgå at blive snydt når du handler online

Covid-19: Andalusien forlænger restriktionerne

Covid-19: Plan for vaccinering af befolkningen klar

Stor tumult omkring ny skolelov

Black Friday kan slå alle rekorder

Kommuner sparer formuer på årets julebelysning og events

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Covid-19: Restriktionerne begynder at virke

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Endnu en vaccine på vej til Spanien

Skrevet af La Danesa

Kæmpe bankfusion på vej

Skrevet af La Danesa

Den nye P.A.D. kalender er nu færdig, så bliv klar til 2021 og hjælp dyrene på samme tid!

Skrevet af La Danesa

Masser af nye byggeprojekter på vej

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Faldende smittetal i Andalusien

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Mundbind bliver billigere

Skrevet af La Danesa

Tom Halvorsen - Din norske vicevært i Spanien!

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce