Rul ned for at komme til La Danesa
Luk Annonce
4. februar, 2020  |  Skrevet af Morten Møller

Dario Campeotto, optræder på Restaurant Döss

Dario Campeotto – klar til at optræde på Restaurant Döss den 5. marts. Foto: Anja Wolff.

La Danesa rundt om unikt sang-jubilæum, der nu også skal fejres på Costa del Sol

"Når jeg dør, skal det være på scenen"

Livskunstneren, smørtenoren, charmøren, der med sine italienske rødder tog Danmark med storm, Dario Campeotto, optræder på Restaurant Döss


Det var den legendariske skuespiller, instruktør og tekstforfatter Volmer Sørensen, som opdagede hans åbenlyse talent. Og det blev en invalidepensionist, der fra den ene dag til anden gjorde ham berømt i Danmark - og kendt i hele Europa. Aksel V. Rasmussen fra Køge forfattede sangen ”Angelique” – Dario Campeottos sejrssang i det danske Melodi Grand Prix i 1961. På Fredericia Teater dengang.

Og herefter med en flot placering som nummer 5 i den internationale finale ”Eurovision Song Contest”.

Mens Volmer Sørensen døde i København som 68-årig, farer Dario Campeotto som 80-årig lyslevende rundt på danske scener og i forsamlingshuse med sit 60-års sanger-jubilæum. Smørtenoren med de italienske forældre, Emma og Ernesto – faderen med karriere i Danmark som driftsleder, Fiat-forhandler og senere direktør for Fiat-Danmark – kan ikke slippe sin metier og store publikum.

Han arbejder hårdt, fortæller hans søn Filippo, der har arbejdet som ejendomsmægler på Costa del Sol. 

I godt Dansk Top-selskab.

Sønnen på Kysten

Han vil være blandt gæsterne, når den danske supporterklub af Málaga CF, La Peña de Dinamarca, torsdag den 5. marts, lukker dørene op på Restaurant Döss i Cabopino for Dario Campeottos populære jubilæumsshow. Med direktøren fra Nykøbing Falster Revyen Mickey Pless ved pianoet – som på succes-turneen i Danmark.

”Jeg glæder mig til min event-aften på Restaurant Döss med det italienske islæt. Jo et meget rammende sted for mig. Og til at se lidt mere af Costa del Sol”, fortæller Dario.

Drenge-drømmen

”Når jeg dør skal det være på scenen,” siger den 80-årige kækt. ”Men jeg har forhåbentlig mange gode år tilbage.

Da jeg var 11 år vidste jeg allerede, at jeg ville være musiker. Der var simpelthen ikke en anden beskæftigelse, jeg kunne se mig selv i. Jeg ville ud og gøre folk glade. Underholde dem med musik”.

Og så et fly til Málaga

Er alderen begyndt at sætte sine spor?

”Måske…”

For livet i din branche er vel hårdt?

”Nej, egentlig ikke. Når man tager i betragtning, at jeg lever af min hobby og trives i selskab med andre ”trosfæller” og hele tiden skal tilpasse mig nye omgivelser: Den ene dag et TV-studie, den næste et cirkustelt og den tredje en flyvetur til Málaga…”

Gertrud og Dario sammen med Filippo ved en cirkuspremiere i Danmark. Siden tog Filippo en smuttur til Costa del Sol.

Mit hjerte ”herhjemme”

Er du politisk interesseret?

Faktisk ikke. Jeg er så engageret i mit arbejde, at jeg ikke kan rumme for mange andre påvirkninger. Især fra politik, som kræver en kæmpeindsigt i de forskellige partiers programmer.

Så der må jeg melde pas!”

Det bedste ved Danmark?

Det er DANMARK. I al sin udstråling af hygge og ærlighed – i hvert fald når jeg tænker på min barndom og opvækst i 50erne. Min far kunne ikke få nok af landet, så det blev til 35 skønne år for ham her – hvor jeg og min lillesøster Renata kom til verden.

Og ved Italien?

ITALIEN er ITALIEN lige som DANMARK er DANMARK – og naturligvis elsker jeg Italien. Og jeg kan heldigvis genkende mig selv som italiener, når jeg er blandt italienere i Danmark. Og på ferie i Italien om sommeren, men mit hjerte og arbejde ligger nu en gang for alle ”herhjemme” i Danmark.

Men Torino er ”Vores by”

Har ikke været hjemme siden

Om gennembruddet med sejren i det danske Melodi Grand Prix fortæller Dario:

”Jeg plejer at sige, at jeg vandt Melodi Grand Prix i 1961, og så har jeg ikke været hjemme siden. Det er, hvad jeg i dag kan konkludere. Siden har jeg været rejsende i sang og musik…”

Efter et par italienske udflugter repertoiremæssigt, kom der gang i det danske sprog med sangene ”Mon du har din røde cykel”, ”Spil nu din sang”, ”Det er din dag”, ”Oh min Papa” og julealbummet ”Jul, Jul, Dejlige Jul”.

Den – julen – fejredes i 2019 i Danmark.

Sammen med familien. Filippo havde han jo ikke set i lang tid.

En hyldest-collage for Dario Campeotto i det danske ugeblad Se&Hør.

Dario privat

Født den 1. februar 1939 på Frederiksberg.

Italienske forældre, Emma og Ernesto Campeotto.

Hans tipoldeforældre er svenske Larsson, som udvandrede til Italien, hvor de blev ejer af otte vinmarker. Campeotto-familien ejer stadig en ved Torino. Dario drev på et tidspunkt en dansk kunstforretning i byen.

Hans storesøster Anna Elena, som lige har rundet de 90 år, bor i Torino.

Gift to gange. 

Først med skuespilleren Ghita Nørby. De boede i en årrække i Italien.

Der gift med Gertrud fra Bornholm i 1977.

De tre børn har fået de italienske navne Giacomo, Claudia og Filippo.


Mistede den store gevinst

Syv hurtige til Dario

Dit største idol?

Tonny Bennett – still going strong i en alder af 93 år!

Hvem har betydet mest for dig?

Bortset fra min familie Sejr Volmer Sørensen. Jeg skylder ham den største respekt og beundring for al den hjælp, jeg fik af ham i starten af min karriere. Ikke kun for de forhandlinger han førte for mig, når der skulle skrives kontrakter med de hårde drenge, men også fordi han som musiker altid havde tid til at rette på mit sprog og måden at tolke en tekst.

Din største oplevelse?

At vinde det danske Melodi Grand Prix med Angelique. Som den bedste af 400 melodier, der blev indsendt.

Din største dumhed?

At jeg ikke brugte de penge, jeg tjente med Grand Prix-sejren i 1961 til at købe Blytsvej 8 på Frederiksberg. En ejendom med 6 lejligheder a 200 m2, hvor mine forældre boede til leje i den ene. Året efter blev hele ejendomme solgt for 420.000 kr.

I dag handles lejlighederne til 8,5 millioner kr. pr. stk.!

ØV.

Din bedste ven?

Mig selv!

Bliver Danmark Europamester i fodbold til sommer?

Det vil jeg da ønsker for Jer, men fodbold er ikke lige noget, jeg har forstand på.

PAS!

Bliver Italien?

Det kunne da være sjovt!!!


Mickey Pless – revymand ved pianoet.

Mickey Pless ved pianoet på Restaurant Döss

Vidste også som 11-årig, at han ville være musiker.

Og har nu i 22 år levet af sin hobby.

Med til at starte Ganløse-revyen sammen med skuespilleren Ulla Jessen.

I 2015 fik han chancen for at blive kapelmester i Nykøbing Falster Revyen – Danmarks 2. største.

I 2018 overtog Mickey Pless som direktør revyen efter den navnkundige Flemming Krøll.


La Peñas tredje jubilæumsshow

Det er tredje gang hyper-aktive La Peña de Dinamarca fejrer et dansk musik-jubilæum på Costa del Sol.

Først Grand Prix-vinderne Brødrene Olsens 50 års på Teatro Las Lagunas i 2015 og så Kandis – Danmarks populæreste danseorkester – 30 års i Palacio de la Paz i 2019. 

Ellers har klubben budt på Søs Egelind, Johnny Reimer, Doc Houlind (2 gange), Lonnie Kjer, Amin Jensen (2 gange) og Sweepy Swing.

Dario-eventen bliver klubbens tredje og sidste arrangement i anledning af dens 10 års jubilæum.


Her købes billetter

Unioptica, Fuengirola

Restaurant Holger Danske, Los Boliches

Restaurant La Vida, Los Boliches

Vikingos City, Los Boliches

Vikingos Minimarket, Mijas-vejen

Restaurant La Danesa/Club Danes

La Peña de Dinamarca, tlf. +34 617 700 424

info@Málaga-support.dk

Pris:

60 euro for show og 3-retters menu med vin.

Dørene åbnes kl. 18.00 på Restaurant Döss, Cabopino den 5. marts.

Gratis busser fra Feria-pladsen i Los Boliches kl. 17.15


Om Dario

Her 20 top-hits

”Stjerner på himlen”

"Desafinado”

”Nel Blu Diplirto”

”Dybt i min drøm”

“Papas vej gennem verden”

“Spil den igen”

“Carina”

“Napoli”

“Forelsket”

“Sig ingenting”

“Du”

“Bambina”

“Første gang jeg så dig”

”Pige pas på”

”Desperado”

”Jeg hented gerne himmelstjerne”

”Min sang”

”Edelweiss”

”Du får ingen roser mere”

”En bedårende blondine”

Medvirket i 10 film

Eventyrrejsen

Peters Baby

Han, hun, Dirch og Dario

Flagermusen

Min kones ferie

Nyhavns glade gutter

Hopla på sengekanten

Kærlighed ved første desperate blik

Flyvende farmor

Gooseboy

Og 21 revyer

Aalborg Vinterrevy

Amagerscenen

Holstebro Revyen

Hurup Revyen

Museumsfærgen, Nyborg

Rødvig Revyen

Sans Souci Revyen, Kolding

(1978 – 1989)

Svendborg Sommerteater

Rottefælden

Sønderborg Revyen

Stemme til to tegnefilm

Lady og Vagabonden

Biler

Priser og legater

Revyernes revy:

Årets æreskunstner 2009.

Bøger om dario

Daimi og Dario – med showbiz i bakspejlet

Dario synger

Seneste Nyheder

Dystre udsigter for turismen i 2020

De coronafri landsbyer

Spanien lukker nu helt ned

Costa del Sol er fortsat godt forberedt

Vintervejret viser sig igen

Coronavirussen spreder sig fortsat

Annonce
Annonce

Læs også

Coronakrise: Spanien oppe i omdrejninger

Skrevet af La Danesa

Tre millioner har mistet deres job

Dystre udsigter for turismen i 2020

De coronafri landsbyer

7 tips til at arbejde hjemmefra

Den skæve vinkel: Sara López

Online træning med Thomas Frank PT

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Kære læser (april 2020)

Skrevet af La Danesa

Spanien lukker nu helt ned

Skrevet af La Danesa

Costa del Sol er fortsat godt forberedt

Skrevet af La Danesa

Vintervejret viser sig igen

Skrevet af La Danesa

Coronavirussen spreder sig fortsat

Skrevet af La Danesa

Toppen nås først til april

Skrevet af La Danesa

De internationale feria-dage aflyses

Skrevet af La Danesa

6 gode råd til et sikkert og komfortabelt hjemmekontor

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce