3. januar, 2020  |  Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

D-A-D rockede Madrid i sænk

Det er skolekammeraterne, der har lavet musik sammen i 35 år og har 12 albumudgivelser bag sig. De havde deres internationale gennembrud i 1989 med nummeret No fuel left for the pilgrims. Jesper Binzer, Jacob (Copper) Binzer, Stig Pedersen og Laust Sonne udgør bandet D-A-D, også kendt som Disneyland After Dark.

Med deres "A tour for the loud"-turne har de blandt andet været i Bilbao, Barcelona og Madrid, hvor La Danesas udsendte oplevede dem på spillestedet Copérnico i centrum af Madrid. Forinden fik vi en snak med forsangeren om bandet og deres vedvarende tag i Spanien.

"Vi fik etableret noget dengang med Sleeping," siger Jesper Binzer og refererer til starten af halvfemserne, hvor bandet turnerede ovenpå succesen fra singlen Sleeping my day away og fortsætter: "siden da har vi været i forbi Spanien omtrent hver andet år. Der er gerne nogle rockfestivaler, hvor vi lægger vejen forbi, og vi er rigtig glade for at blive modtaget så godt år efter år." Både i Spanien, Italien og Portugal er en kerne af hardcore fans, der har holdt ved siden dengang. Det er måske ikke de mest indbringende koncerter, men det er noget 'con amore' over det. Så kan man få stjålet sin håndtaske om dagen og gå ud og optræde om aftenen," griner Jesper.

"Spanierne er generelt til traditionel rock. Altså, det der lyder som druk og hor," griner Jesper og tilføjer, at der altid gerne er nogle danskere til stede til disse koncerter, og at den nationale stolthed viser sig på en lidt anden måde i dag: "Der er ikke så meget af det der 'sig noget på dansk' og folk står heller ikke og vifter med dannebrog længere. Man forstår ligesom godt, hvad der foregår. Jeg tror også, det er måde at se sit yndlingsband i en international ramme. Billetpriserne er lavere i for eksempel Spanien end de er i Danmark," griner han.

Til spørgsmålet, om D-A-D ikke kommer til Solkysten og giver koncert en dag, tygges der lidt på det, før svaret kommer: "Jamen der har aldrig rigtig været bud efter os på Costa del Sol. Måske er der ikke så stort et rockpublikum," siger Jesper lidt eftertænksomt og tilføjer så i en frisk tone: "Men hvis de ringer en dag.."

Til marts giver D-A-D koncert i Jyske Bank Boksen i Herning og i Royal Arena i København hhv. den 20. og 21. marts, hvor man regner med 10 – 15.000 publikummer. Billetter kan købes på www.ticketmaster.dk

"Vi kommer til at spille nogle af de nye numre fra albummet Prayer for the Loud blandet med nogle af vores andre hits. Som sædvanligt når D-A-D går på scenen, har vi malet os helt op i et hjørne med gevandter og show," griner Jesper og afslører dermed, at det bliver to koncerter der på alle måder lever op til bandets image med masser af glam, røg og nå ja, lyden af druk og hor.

It's what the church of blues is about, Yeah we've got love and we've got it loud, See it's never growing old, Bless your ears and soul, We're living rocknroll
– A Prayer for the Loud, 2019

Seneste Nyheder

Ny regering indsat

Spar på el – trods prisstigninger

Nu bliver det nemmere at bygge i Fuengirola

VTC'erne stormer frem i Málaga

Málaga forbindes til Qatar

Ny Rotary Club på Kysten

Annonce
Annonce

Læs også

Andalusien satser stort

Skrevet af La Danesa

Arabere vil ombygge for seks millioner euro

Ny regering indsat

10 gode råd til et sikkert januarudsalg på nettet

Spar på el – trods prisstigninger

Nu bliver det nemmere at bygge i Fuengirola

VTC'erne stormer frem i Málaga

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Víctor Sánchez del Amo suspenderet

Skrevet af La Danesa

Historiens laveste antal trafikulykker i 2019

Skrevet af La Danesa

Markante prisstigninger på boliger

Skrevet af La Danesa

Natlig druehøst på Dezcalzos Viejos – muligvis Spaniens mest ejendommelige vingård

Skrevet af Karethe Linaae

Salamanca

Skrevet af Rikke Juell Printz

God livskvalitet i Málaga

Skrevet af Ingvild Mørkved

Smukke og fyldige læber

Skrevet af Nana Norrbom, autoriseret kosmetolog og linergist

Cabo Finisterre

Skrevet af Tom Halvorsen, tom@norrbom.com
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce