Kære læser - Forunderlige liv - TAKE 161, TAKE 162, TAKE 163

Forunderlige liv - TAKE 161: Med døren på klem

Vi er en flok unger i 'legeværelset'. Vi ligger på skibsbrikse og på jernbanefløjlsbetrukne skumgummimadrasser på gulvet. Væggene har hessian på, og der er masser af udklip, tegninger og hjemmelavet vægpynt sat op med farvestrålende tegnestifter. Rummet er indrettet til hygge og umiddelbarhed. Kassettebåndoptageren spiller Smuk og Dejlig med Shit & Chanel. Sangen er god og ny - og får ord som 'Knæhøj karse' med på vejen. Vi spiser boller med tandsmør, og piller rosinerne ud. Aldersspændet er stort. De største af drengene kan få de orange “Klik-klakkere" til at bumbe sammen både over og under hånden med den der helt særlige, ikoniske lyd. De mindste sover under et hæklet tæppe, mens én i mellemstørrelse sidder i vindueskarmen og drømmer og piller bussemænd. Vinduet ud til haven står åbent, og der dufter af nyslået græs ovre fra naboen. Hans slåmaskine har rugbrødsmotor ligesom min fars. Jeg kender lyden. Monoton. Tryg. Der er også duer, nattergale og ugler. Vi er mange, som går til spejder. Andre går til fodbold eller jazzballet i skolens gymnastiksal. Og så er der et par stykker, som har en knallert. En boret Yamaha eller en grøn Puch Maxi. Og en enkelt er snart så stor, at han skal i gang med at tage kørekort.
Jeg får lov til at låne en af de store spejderes sovepose. Døren ind til stuen står på klem. Derindefra hører jeg vores forældres stemmer. Jeg kender dem alle sammen. Hver eneste mandag aften året rundt mødes de skiftevis hos hinanden efter badminton. Vi børn må gerne komme med. Og det vil vi hver gang. Om sommeren, når der ikke er badminton, mødes de til bordtennis inden kaffen. Mødes vil de. Nogle gange er der bål i haven og snobrød. Andre gange må vi køre efter sneploven på vejen hjem. Vi gør det hver mandag.
Selv efter vi flytter hjemmefra, kommer vi med, når vi er på besøg i vores barndomsby på en mandag. Det er omtrent et halvt århundrede siden, jeg var med første gang. Vores forældre mødes stadig hver mandag aften. Og vi er velkomne.
Det føles trygt, at døren stadig står på klem.

Forunderlige liv - TAKE 162: Én lang samtale

Minderne fra badmintonaftnerne dukker op i weekenden, hvor min barndomsven er på besøg. Han kommer sent torsdag aften og rejser hjem til Danmark tidligt søndag morgen. Samtalen begynder, idet han stiger ud af taxaen foran mit hus - og den slutter først, da han stiger ind i taxaen igen for at tage i lufthavnen. Kun afbrudt af få timers søvn kører samtalen mellem min ven, min mand og jeg. Uforstyrret, frit, ubesværet. Jeg har købt en masse ind til forskellige menuer. Indkøbene står stadig i køleskabet. I stedet krydres samtalen med enkeltheder som ost og rødvin på terrassen + en enkelt middag hos vores helt egen overstrømmende, ultrabegejstrede Hr. Schwann i Málaga. Samtalen afbrydes her blot af bestilling og senere af betaling. Ligesom indkøbene ligger udflugtsplanerne ubrugte hen. Min ven har aldrig været her før, så der er umiddelbart nok at opleve. Ingen af os har dog lyst eller behov. Da vi søvndrukne tager afsked to og et halvt døgn efter hans ankomst, er vi alle tre enige om, at det har været givende, umiddelbart, lærerigt, effektivt, afslappende, hyggeligt, overraskende. Og magisk, synes jeg. Én lang samtale.
 

Forunderlige liv - TAKE 163: Det er senere, end du tror...

Sådan lyder titlen på en blog, jeg følger. Og hvor er det rigtigt. Selv husker jeg mig ofte på, at det er bedre at dø med minder end med drømme. Det samme budskab. ¡Haga algo, hoy mismo! Sådan lød overskriften i en af de første brochurer, vi i Norrbom Marketing lavede for en af vores kunder. Og hvorfor skriver jeg det lige nu? Fordi vi bliver nødt til at huske hinanden på det. Fordi vi er alt for bange for at tage et forkert skridt, og derfor slet ikke tager et. I et nyt BBC-program advarer videnskabsmanden Stephen Hawking os om, at Jorden måske slet ikke er beboelig længere om blot 100 år. Det kan han meget vel have ret i. Så brug tiden godt! Vent ikke til børnene er konfirmerede, til sommer eller til du går på pension. Noget af det, der stopper os, er frygten for at kigge frem i stedet for tilbage.
"Et færdselsuheld skete, fordi damen kiggede i bakspejlet, og derfor ikke opdagede, at bilen foran hende havde bremset op"... Et enkelt billede på problemet.
For nylig talte jeg med en veninde, som er single og som gerne vil have en kæreste. Hun sagde: Det er svært at finde en mand på min alder, som ikke bruger mere tid på at kigge tilbage og tale om 'den gang', end en der lige som jeg hellere vil tale om alt det, som endnu kan, skal og bør ske. Om ønsker og drømme, om planer og kommende begivenheder.
Vi skal også få tingene sagt! Nogle danser så meget rundt om sagens kerne, at formålet udvandes, inden de får sagt det, der skal siges. Det kan pludselig være for sent. I hvert fald er det senere, end du tror.
Vær hellere ødsel end nærig med ordene og med handlingerne.
Vent ikke på, at andre gør eller siger noget først.
¡Haga algo, hoy mismo!

Kære læser - Forunderlige liv: TAKE 159 - 160

Forunderlige liv - TAKE 159: Testosteron, instinkt og pandekager

I aftes var der et indslag i de danske tv-nyheder om, at mænds testosterontal falder, når de lever i fast parforhold. Det har man fundet ud af på Riget. Hvorfor det overhovedet er interessant, har jeg lidt svært ved at få øje på. Personligt kender jeg mange mænd, som er lykkeligt gift med skønne kvinder, uden at de har fået tynde arme og tævepatter af den grund. Nej, det der var interessant - eller måske nærmere skræmmende ved indslaget, var the venue: Et slags træningslokale, hvor en snes mænd lå på gulvet med deres babyer og sagde underlige lyde. De var i gang med at 'være sammen med' deres små børn, hvilket der i sig selv ikke er det mindste galt med. Man skal være sammen med sine børn, elske dem betingelsesløst, give dem tryghed, kærlighed, næring og kærtegn. I den grad! Men hvorfor er det blevet noget, man skal gå på kursus for at lære. Det er da fuldstændig absurd, at et voksent menneske ikke kan forbinde sig med sit instinkt og være forælder for sit afkom uden at der står en hipstertype med polarskæg og hyggebukser, og anviser hvordan. Lige der fik jeg sådan en voldsom lyst til at springe på flyet til DK, opsøge FarogBarn-holdet og råbe højt. Forhåbentlig fik de bank af deres koner, da de kom hjem.
At være forælder er efterhånden blevet et projekt med meget høje standarder. Så høje at helt almindelige og sunde familieværdier ingen plads har i ... husbåden eller storby-'loftet' (for mindre kan vel ikke gøre det ud for børnefamiliens hjem?). Jeg bliver vred oppe i hovedet og trist i hjertet, når jeg tænker på børns egentligt ret simple grundbehov: At få lov til at komme i allerførste række hos deres forældre - bare engang i mellem. Bare et lille øjeblik, hvor det er helt ligegyldigt, om de hedder Jens, Susanne eller Erik (nej, det er ikke længere in at hedde Urt, Tallulah eller William Alexander), om de har bogstavsdiagnoser eller er allergiske overfor de rigtige ting, om de er gode til parkour, fridykning eller styrtløb (børnefamilier skal stadig på skiferie i uge 7), om de er veganere, går i skovbørnehave og har en iPhone 7 med keramikholder - som barnet selv har lavet på fars keramikaftenskolehold til far-barn-eventet, og som er blevet delt i kunstnerisk redigeret form på Instagram med hashtaggene #farogbarnlaverkeramiksammen #farsbarnerkunstner, på Facebook i Gruppen FarogBarn og på Pinterest under emnet: FarogBarn.
Bare et lille øjeblik med kærlighed og pandekager...
 

Forunderlige liv - TAKE 160: Alliancer og respekt

Forleden trådte en af mine mandlige venner til side for en ung dame, så hun kunne gå ind i elevatoren før ham. Han holdt døren for hende. Hun blev vældig fortørnet, og spurgte, hvad han bildte sig ind. Hun ville i hvert fald ikke udsættes for kønsdiskrimination. Jeg troede, det var løgn. Troede, at vi var kommet videre. Var det ikke dengang, vi kvinder smed bh'erne, røg pibe og huggede brænde? - helt tilbage i 60'erne og 70'erne? Okay, nu smed de spanske kvinder måske ikke bh'erne i 60'erne, men noget må da have flyttet sig. Min ven var blot dannet og høflig... hvilket så lige er et karaktertræk, jeg savner hos unge mænd i dag (men de er sikkert også blevet påduttet at lege med dukker i børnehaven og at sidde ned, når de skal tisse, så hvad kan man forvente?). Min ven tog trappen.
Personligt er jeg, af princip, holdt op med at bruge hammer, søm og boremaskine. Skal der bores, skal det ske til duften af mand, mens jeg lakerer negle, knuser et peberkorn og falder lidt i staver. Jeg ved jo godt, at jeg kan selv. Jeg kan bygge en bivuak i skoven, sørge for brænde og musefælder. Jeg kan skifte hjul på bilen og sætte tvillingmontering på en traktor, hvis det skulle blive nødvendigt. Og jeg er ikke for fin til at grave ud til et nyt lokum eller feje døde kakerlakker ud fra kælderrummet. Jeg kan betale mine regninger, bygge huset om og skifte olie på bilen. Men at jeg kan skifte olie på bilen, betyder ikke, at jeg vil.
Jeg gider godt at være kvinde, og det gør jeg, fordi jeg har en mand, som ikke er bange for at være det: En mand! Og jeg elsker det. Det handler om balance. Både kvinder og mænd er udstyret med maskuline og feminine sider, som vi kan forbinde os til, når der er behov for det. Og det handler ikke om, hvem der er mest sammen med børnene, hvem der bager brødet eller hvem der tjener mest. Det handler om en stærk alliance mellem ægtefællerne, om respekt og kærlighed - og at hver part i forholdet gør mest af det, som han eller hun nu er bedst til. Hjemme hos os er det fx min mand, der bager brødet og mig, der skifter dæk på bilen - uden at jeg behøver være mindre kvinde, og min mand mindre mand. Helt fint for dem der vælger yderpunkterne - men megaskønt for dem der tør veksle. Ville det ikke være et fint grundlag at opfostre børn på?
Med til denne svada hører, at jeg gerne ville se flere mænd, der er stolte af deres maskulinitet, og som tør sige nej!, hvis de ikke gider sidde på første parket til en fødsel eller gå til far-og-barn-kurser og sige underlige lyde, mens de ligger på gulvet (og så var der sgu ovenikøbet tv på). Mænd der ikke gør det til et projekt at være sammen med deres børn, men er FAR for dem, giver dem tryghed, kærlighed, visdom, cykelspænder og plaster på.
he

Kære læser - Forunderlige liv: Proportioner - Intellektuel bulimi - Røveribranchen

Forunderlige liv - TAKE 156: Proportioner

Barcas scoring til 6-1 over Paris udløser et jordskælv. Godt nok kun 1,0 på Richter-skalaen, men alligevel... Erdogan tildeles virkelig meget taletid på internationale medier til brok over, at hans ministre ikke må føre valgkamp i EU om noget så udemokratisk som hans eget enevælde. Vil han føre valgkamp for udlandstyrkere, kunne han jo invitere dem en tur hjem. Bananstat kalder han Holland. Nazister kalder han tyskerne. En ballade af Muhammedtegning'ske dimensioner ville det udløse, hvis det var Rutte, Merkel eller Løkke, der kaldte Tyrkiet for det samme. Vi tør knapt at kritisere Tyrkiets stikkerlinje af frygt for at virke forudindtagede og racistiske. 2,3 mia. kr. beder PostNord skatteyderne om at punge ud med. Til gengæld får de så en markant forringelse af servicen. Det kan nu tage syv dage (SYV DAGE) at få bragt et brev ud i Danmark. Helt ude af proportioner! Landet måler 43.000 km2, for pokker da! Er tiden mon inde til at stoppe med at hoIde de udtjente monopolfossiler kunstigt i live! Sluk respiratoren, og læg servicen ud til nogen, som kan trække vejret ved egen kraft.
Er det offentlige udbud altid ringere end det private? Er det blevet en vane at brokke sig over det offentlige, det statsejede udbud? Sundhedsvæsenet, politiet, skolerne, togene, tv-kanalerne og ja, postvæsenet...? Det kunne meget vel være blevet en vane, men er det så det offentliges eller borgernes skyld? Tag nu bare Skat, som er helt pinligt langt bag ud med indkrævninger - og som gav 'udbytte-Sven' det stempel i hånden, der forærede 12,3 mia. skattekroner til udenlandske svindlere. En vanemæssig mistillid kan næppe overraske. Det er trods alt Skat, der sørger for, at borgerne betaler til alle de andre offentlige udbydere. Har de ikke styr på deres egne folk og opgaver, ja så er det ikke så underligt, at deres kolleger ovre i sundhedsvæsenet, politiet og skolerne brokker sig over manglende midler. Er det mon derfor, tognene kører bus, og Arbejdstilsynet fik en sur Smiley?
Det er svært at få øje på den ofentlige succes i skoven af bortforklaringer og dårlige undskyldninger om manglende hænder, digitalisering og sparerunder. Formår ingen at omstille sig til 'new normal'? I forhold til hvad det koster, kunne man vel forvente det? Eller er det simple krav helt ude af proportioner?

Forunderlige liv - TAKE 157: Intellektuel bulimi

Alt, det vi ved, det vi tænker, er baseret på noget, vi har hørt, set, lugtet, smagt eller følt. Vores bevidsthed er bygget op af de fem sanser - i bedste fald tilsat en vis portion 6. sans. Vi baserer altså vores viden på noget, som nogle andre allerede ved. Hvor og med hvem mon det begyndte...?
Nå, men det er ikke det samme som, at vi ikke skal udtænke løsninger, formulere meninger etc. selv. At videreformidle andres opfindelser, holdninger og udgydelser er gået hen og blevet en slags intellektuel bulimi. Det er blevet for nemt. For dovent. Tænk bare på nutidens studerende, der kan google sig frem til aflevering af deres projekter og afsluttende specialer - i stedet for at forske, undersøge, opfinde deres eget materiale. Vi æder løs af andres viden, indtil vi ikke kan rumme mere - og så kaster vi den op, som var den vores egen.
Aldrig har vi haft tilgang til så mange lærere, instruktører, coaches, eksperter og mentorer til at fortælle os, hvad vi skal vide, mene og gøre. For slet ikke at tale om regeringer, religiøse autoriteter, akademiske ledere, nyhedsmedier, bloggere, kommercielle aktører, chefer, forældre og tusindvis af venner på Facebook. Selvfølgelig skal vi lære af hinanden, men som det er nu, ser det ud til at overvælde os og gør os dovne. Udfordringen er, at vi har så meget viden lige for enden af fingerspidserne. Alt det, andre har skrevet ned, lyd- eller billedoptaget, er digitaliseret for hurtig og nem Google-tilgang. Det ligger lige for. Statistikker over forskningsresultater antyder da også, at der er færre epokegørende videnskabelige gennembrud i dag end for 10 år siden - måske fordi vi er ved at miste evnen til at tænke selv, fordi vi har så travlt med at involvere os i andre menneskers liv og følge deres viden og meninger via SoMe.
Hvordan får vi aktiveret den allermest kraftfulde ressource? - os selv? Vores egen indre stemme, intuition og instinkt? Det ville klæde os at genskabe kontakten til denne efterhånden oversete ressource, så vi ikke hovedløst fortsætter med at studere andres viden, men skaber vores egen.
Anvendt viden bliver til visdom. Så vi skal ud at prøve vores egne teorier af, udvikle idéer i stedet for at lede efter andres svar på livets store spørgsmål. Det er ikke derude, men indeni os selv, hver især, hvor det venter på at blive opdaget og udforsket. Nøgleordet er, tror jeg, tillid. Tillid til os selv. Tillid til hinanden. Mod!

Forunderlige liv - TAKE 158: Røveribranchen

Jeg undres, når jeg igen læser, at myndighederne advarer folk mod at øve selvtægt mod indbrudstyve. Hvorfor ikke vende det om, og advare tyvene mod at bryde ind i det, som er ethvert menneskes 'allerhelligste' sted, ens hjem? Man må ikke engang assistere politiet ved at offentliggøre fotos eller videooptagelser af indbrudstyven, som ville give større chance for at få gerningsmanden bag lås og slå. Moren, der delte en optagelse af manden, der havde blottet sig for hendes datter - og fik en bøde (senere frikendt, fordi det ikke var hendes egen optagelse, hvilket principielt burde have være ligegyldigt: Hun skulle have lov til at dele den) større end blotteren fik for sin forbrydelse. Det er simpelthen blevet sådan, at tyve anmelder deres ofre for at lægge billeder af forbrydelsen ud på Facebook... Gad vide, hvordan en politibetjent reagerer på en sådan anmeldelse? Nej, det vil jeg faktisk helst være fri for at vide.
I Grindsted fangede man en flok butikstyve, ringede efter politiet, som ikke have tid til at komme - og i stedet bad dem om at slippe tyvene løs igen.
Og så var der Lars Seiers ur. Principielt fuldstændig ligegyldigt hvem det er og hvad uret koster. Det handler om, at man ikke længere kan gå sikkert i et af Danmarks hovedstads 'pæne' kvarterer og at politiet - og menigmand på Facebook håner den skadeslidte ved dels ikke at hjælpe med at fange forbryderen og få sagen anmeldt, og dels at være småligt misundelig. Og det er så måske bare to sider af samme sag?
Jeg kan godt forstå, at tidens forældre har svært ved at forklare deres poder, hvilke eksempler, der er værd at følge. Hvad der er ret og hvad der er uret.
Nu er det snart påske - en højtid som ikke gør det nemmere at forklare, hvorfor det ikke umiddelbart er forbryderen, der straffes.
 

Kære læser...Forunderlige liv - TAKE 154 & 155

Forunderlige liv - TAKE 154: Ja, det er det, det er...

Forunderligt mere end egentlig underligt. Livet. Heldigvis! Forunderligt levner ligesom mere plads til bevægelse i tingene, til forbedring. Det giver håb. Mens underligt er mere bombastisk permanent. Lader alt håb ude. Nogle ting er imidlertid så underlige, at det er svært at går forunderlig på dem, men lad mig prøve alligevel. I Danmark piber man over, at uligheden er blevet større, at der er flere fattige og hjemløse, at de gamle får virkelig ringe kost på plejehjemmene, at patienter venter sig ihjel... Alligevel samles kultureliten med landets mest hjertevarme politikere til DR's store, årligt tilbagevendende satsning: Danmarks Indsamling. Den lader vi lige stå et øjeblik. Smag på det: Danmarks Indsamling. Jeg ved ikke, om det kun er mig, men lyder det ikke bare lidt, som om det er Danmark, der samler ind til danskerne? Burde det ikke være sådan? Er det er så svært at regne ud, at mennesker, der har det godt i deres land, er mere villige til at hjælpe mennesker udenfor deres land. Det er da forunderligt, er det ikke? Forestil jer lige, hvor meget de 90 mio. kr., som man samlede ind til fattige børn ude i verden i år, kunne have givet af indlysende nødvendig velfærd i Danmark. Ikke at jeg har noget problem med at se det usammenlignelige i en i forvejen for velnæret dansk pensionist, der brokker sig over den udbragte mad og så et underernæret, forældreløst gadebarn i Indien. Uretfærdigheden gør ondt helt ind i sjælen. Og det skal den også. Men prioriteterne og rækkefølgen skal bringes i orden her. Nøjagtigt ligesom med al anden konsensus. Måske er jeg naiv, men jeg fornemmer, at vi alle, i både mit fædreland og mit bopælsland, vil gøre en stor indsats for at hjælpe ude i verden, når vi har kræfterne til det. Og mange kræfter kunne danskerne få med den milliard kr., som er det beløb, Danmarks Indsamling har fået danskerne til at punge ud med i de sidste 10 år. Mange af mine venner gør en kæmpe indsats for både mennesker og dyr i bl.a. Asien og Afrika, og deres beretninger og billeder frister mig til at følge deres eksempel. Men så er det, jeg kigger mig omkring i mit lokalområde, hvor afrikanske flygtninge lokket hertil af skrupelløse menneskesmuglere kæmper for at opretholde deres eget og familiens liv derhjemme i Afrika ved at sælge kopitasker, -ure og solbriller. Jeg ser mishandlerede og udsultede heste og æsler, seniorhunde og hvalpe, som hjerteløst efterlades i campoen. Jeg oplever mennesker i min egen by, som ikke har råd til mad, tøj og bøger til deres børn... Der er nok at gøre her. Hjælp dine egne først, og overskuddet til at hjælpe ude er skabt. Det er ikke ligefrem raketvidenskab. Selv stewardesser ved det, og siger det under sikkerhedsproceduren på alle flyvninger: Hvis trykket falder ... så tag selv masken på, før du hjælper andre.

Forunderlige liv - TAKE 155: Trumpeterne

For første gang i meget lang tid prydes de danske netavisers forsider ikke af en fed bræmme af Anti-Trump-opstød blæst ud af hæren af 'trumpeter', som jeg har døbt dem. Hver dag siden 20. januar er det kommet lige efter Breaking News om snevejr og færdselsuheld. Er gassen ved at fise af ballonen? Er der nogen, som trods alt må erkende, at det er lidt svært at være imod at sætte en stopper for ulovlig indvandring. Kan man overhovedet være imod det, medmindre man er indvandreren selv? Ikke rigtigt, vel? Det ligger ligesom intrinsisk i ordene: Ulovlig indvandring. Og hvad med 'køb amerikansk'? Jeg mindes ikke, at der var nogen, der havde noget imod 80'er kampagnen 'Køb dansk', som oven i købet fik en renæssance efter Muhammedtegningesagen i 06. Der ligger ikke blot jobskabelse og skattedollars, -euro eller -kroner til velfærd i sådan en kampagne. Den indeholder også en del stolthed over egen præstation. Og hvem har ikke brug for et skulderklap? Amerikanerne har efter otte underlige (for ja, de var mere underlige end forunderlige) år med Obama. For nylig var USA's nye FN-ambassadør, Nikki Haley, til sit første møde i Sikkerhedsrådet om problemerne i Mellemøsten. Det fandt hun underligt. Underligt fordi ingen talte om Hizbollahs oprustning i Libanon, det handlede ikke om Irans økonomiske støtte til terrorister, der var ingen snak om, hvordan vi skal komme IS til livs eller hvordan vi kan holde Assad ansvarlig for nedslagtningen af tusindvis af civile. Nej, mødet handlede om at kritisere regionens eneste egentlige demokrati, Israel. Personligt er jeg ikke den store fan af Israel og deres bosættelsesprojekter, men endnu mindre vild er jeg med FN, som er en alt for dyr, alt for bureaukratisk og alt for udtjent pamperorganisation. Tænk bare på, at Lykketoft har været formand der. Uffff! Tilbage til trumpeternes vanligt ensidige dækning af Trumps gøren og laden. Er der da slet ingen journalister, der tænker ved sig selv: Nej, nu må jeg altså lige trykke på reset-knappen engang, og begynde at dække stoffet politisk - og ikke barnligt fornærmet over, at det blev en lidenskabeligt engageret forretningsmand og ikke en pamper, der vandt valget.
Sjovt nok falder den manglede Trump-bræmme sammen med balladen i Stockholm, som man så allerede på andendagen fravalgte som stof vigtigt nok til forsiden i nabolandet. Damn, havde ham Trump alligevel ret i sin kritik af Sveriges hjertevarme? Så må vi hellere gå i flyverskjul og lade som om, vi slet ikke har opdaget det. Men kan trumpeterne blive ved at komme uden om, at det kunne være godt for USA (ved europæiske journalister overhovedet, hvad amerikanerne gerne vil? Det er der ikke meget, der tyder på, når man tænker på trumpeternes overraskelse, da Trump vandt), at præsidenten rent faktisk vil bekæmpe terror, finde en form for fodslag med Putin, styrke erhvervslivet, rette op på fejlene i ObamaCare osv. osv. Lad nu bare trumpeterne tone ud, og trompeterne overtage underlægningsmusikken ('Star spangled banner' er så flot på trompet), mens præsidenten og hans mænd og kvinder får the job done. Og så kan vi jo kritisere det bagefter.
he

Nyt fra Norrbom Marketing: Vi sælger frihed!

Norrbom Marketing hjælper dig ikke kun med at lave din marketingplan – vi fører den også ud i livet, mens du passer din forretning og alle de nye kunder, som vil strømme til.

gruppe kontakt2"Det er vores pitch til Costa del Sols mange virksomheder", siger den ene af Norrbom Marketings to indehavere, Helle Espensen. "Da vi etablerede firmaet for små 30 år siden, var det netop marketing, som var vores primære service. I mellemtiden har vores velkendte magasinproduktion taget en stor del af vores fokus, men med det fantastiske og diversificerede team, vi har i dag, er tiden inde til at gå tilbage til fremtiden og dele den enorme erfaring og viden, vi har om at skabe kontakt mellem virksomhed og kunde. Vi laver B2B til vores B2C-kunder både offline i form af annoncer i vores printmedier, tryksager etc., og på samtlige online platforme".
 
Det seneste år er Norrbom Marketing udvidet både service og produkter, og skabt et fantastisk online-univers, som nu skal komme kunderne til gode. Samtidig er teamet blevet udvidet med leverandører af værdiskabende værktøjer til online annoncering, SEO, mobilvenlige hjemmesider, social medie-strategier etc. etc. - og flere af de eksisterende medarbejdere har taget kurser i videoproduktion, AdWords, Facebook-annoncering, og mange andre spændende tiltag, som nu er gennemprøvede og klar til blive præsenteret for kunderne.
 
martin norrbom2912"Det er noget af en jungle at bevæge sig ud i", siger Martin Norrbom. "Selv for os, der har arbejdet med faget i mange år.
At det kan virke helt uoverskueligt for vores kunder at lave og udføre postplaner, optage, klippe og redigere videoer, køre kampagner på Google og finde ud af, om og hvordan de virker med Google Analytics, kan jeg sagtens forstå. Vores kunder skal passe deres forretninger, købe ind, udvikle nye tiltag, sælge og servicere - og det skal de have deres frihed til. Og den frihed sælger vi dem i form af GrowBiz med Norrbom Marketing!"
 
For at gøre det nemt for kunderne tilbyder Norrbom Marketing forskellige pakkeløsninger, som man kan kombinere efter behov, fx GrowBasic, GrowMedium, GrowBig, GrowBiz Special, GrowBoost og GrowCasa.
 
"I begyndelsen kan der være brug for en stor pakke, som kunden kan ændre til en mindre version, når hjulene er kommet godt i gang – og undervejs kan sæsonsvingninger betyde, at man igen får brug for mere.
GrowBiz er en særdeles fleksibel løsning, hvor kunden betaler for de timer, vi bruger - og får 50% rabat på vores vanlige timepris", slutter Helle Espensen og giver her nogle eksempler på, hvad pakkerne kan indeholde:

Med en GrowBiz-pakke får du:

• en marketingafdeling, som arbejder for dig, uden at du skal tænke på løn, seguridad social, kontorplads etc.
• mere end 25 års erfaring i international marketing på Costa del Sol.
• et team af professionelle marketingfolk, der altid har en finger på pulsen.
• en dybdegående analyse af dine behov som grundlag for din marketingplan.
• en ensartet linje i din annoncering, som tilpasses de forskellige platforme og kystens mange forskellige nationaliteter.
• personaliseret design- og sprogmanual.
• mediekontakt.
• skabelse/styrkelse af brand både online og offline.
• udarbejdelse af slogans og grafisk identitet.
• social mediestrategi og postplan samt evt. udførelse af denne.
• pressemeddelelser, artikler, blog og nyhedsbreve.
• webdesign og SEO/SEM. Udvikling af webkoncept og e-shop samt tilpasning af website til mobile enheder.
• video (firma-, produkt- og boligpræsentation samt 'animated explainer video')
• fotografering (også HDR) samt styling af personer, produkter og location.
• eventplanning.
• netværk.
• grafisk design (i kontraktperioden giver vi dig 20% på trykning af fx brochurer, visitkort etc.).
• kurser i brug af sociale medier, video, etc.
• jævnlige evalueringsmøder, responsanalyse og brainstorming.
 

For mere information og booking af et uforpligtende møde om GrowBiz, er du meget velkommen til at kigge forbi, ringe til os eller maile:

Du finder os i Centro Idea på Mijas-vejen, du kan ringe til os på +34 952 58 15 53 og maile til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Vi glæder os til at give dig frihed til at gøre det, du gør bedst, mens vi tager os af din markedsføring.
 
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29