Kære læser - Forunderlige liv: Proportioner - Intellektuel bulimi - Røveribranchen

Forunderlige liv - TAKE 156: Proportioner

Barcas scoring til 6-1 over Paris udløser et jordskælv. Godt nok kun 1,0 på Richter-skalaen, men alligevel... Erdogan tildeles virkelig meget taletid på internationale medier til brok over, at hans ministre ikke må føre valgkamp i EU om noget så udemokratisk som hans eget enevælde. Vil han føre valgkamp for udlandstyrkere, kunne han jo invitere dem en tur hjem. Bananstat kalder han Holland. Nazister kalder han tyskerne. En ballade af Muhammedtegning'ske dimensioner ville det udløse, hvis det var Rutte, Merkel eller Løkke, der kaldte Tyrkiet for det samme. Vi tør knapt at kritisere Tyrkiets stikkerlinje af frygt for at virke forudindtagede og racistiske. 2,3 mia. kr. beder PostNord skatteyderne om at punge ud med. Til gengæld får de så en markant forringelse af servicen. Det kan nu tage syv dage (SYV DAGE) at få bragt et brev ud i Danmark. Helt ude af proportioner! Landet måler 43.000 km2, for pokker da! Er tiden mon inde til at stoppe med at hoIde de udtjente monopolfossiler kunstigt i live! Sluk respiratoren, og læg servicen ud til nogen, som kan trække vejret ved egen kraft.
Er det offentlige udbud altid ringere end det private? Er det blevet en vane at brokke sig over det offentlige, det statsejede udbud? Sundhedsvæsenet, politiet, skolerne, togene, tv-kanalerne og ja, postvæsenet...? Det kunne meget vel være blevet en vane, men er det så det offentliges eller borgernes skyld? Tag nu bare Skat, som er helt pinligt langt bag ud med indkrævninger - og som gav 'udbytte-Sven' det stempel i hånden, der forærede 12,3 mia. skattekroner til udenlandske svindlere. En vanemæssig mistillid kan næppe overraske. Det er trods alt Skat, der sørger for, at borgerne betaler til alle de andre offentlige udbydere. Har de ikke styr på deres egne folk og opgaver, ja så er det ikke så underligt, at deres kolleger ovre i sundhedsvæsenet, politiet og skolerne brokker sig over manglende midler. Er det mon derfor, tognene kører bus, og Arbejdstilsynet fik en sur Smiley?
Det er svært at få øje på den ofentlige succes i skoven af bortforklaringer og dårlige undskyldninger om manglende hænder, digitalisering og sparerunder. Formår ingen at omstille sig til 'new normal'? I forhold til hvad det koster, kunne man vel forvente det? Eller er det simple krav helt ude af proportioner?

Forunderlige liv - TAKE 157: Intellektuel bulimi

Alt, det vi ved, det vi tænker, er baseret på noget, vi har hørt, set, lugtet, smagt eller følt. Vores bevidsthed er bygget op af de fem sanser - i bedste fald tilsat en vis portion 6. sans. Vi baserer altså vores viden på noget, som nogle andre allerede ved. Hvor og med hvem mon det begyndte...?
Nå, men det er ikke det samme som, at vi ikke skal udtænke løsninger, formulere meninger etc. selv. At videreformidle andres opfindelser, holdninger og udgydelser er gået hen og blevet en slags intellektuel bulimi. Det er blevet for nemt. For dovent. Tænk bare på nutidens studerende, der kan google sig frem til aflevering af deres projekter og afsluttende specialer - i stedet for at forske, undersøge, opfinde deres eget materiale. Vi æder løs af andres viden, indtil vi ikke kan rumme mere - og så kaster vi den op, som var den vores egen.
Aldrig har vi haft tilgang til så mange lærere, instruktører, coaches, eksperter og mentorer til at fortælle os, hvad vi skal vide, mene og gøre. For slet ikke at tale om regeringer, religiøse autoriteter, akademiske ledere, nyhedsmedier, bloggere, kommercielle aktører, chefer, forældre og tusindvis af venner på Facebook. Selvfølgelig skal vi lære af hinanden, men som det er nu, ser det ud til at overvælde os og gør os dovne. Udfordringen er, at vi har så meget viden lige for enden af fingerspidserne. Alt det, andre har skrevet ned, lyd- eller billedoptaget, er digitaliseret for hurtig og nem Google-tilgang. Det ligger lige for. Statistikker over forskningsresultater antyder da også, at der er færre epokegørende videnskabelige gennembrud i dag end for 10 år siden - måske fordi vi er ved at miste evnen til at tænke selv, fordi vi har så travlt med at involvere os i andre menneskers liv og følge deres viden og meninger via SoMe.
Hvordan får vi aktiveret den allermest kraftfulde ressource? - os selv? Vores egen indre stemme, intuition og instinkt? Det ville klæde os at genskabe kontakten til denne efterhånden oversete ressource, så vi ikke hovedløst fortsætter med at studere andres viden, men skaber vores egen.
Anvendt viden bliver til visdom. Så vi skal ud at prøve vores egne teorier af, udvikle idéer i stedet for at lede efter andres svar på livets store spørgsmål. Det er ikke derude, men indeni os selv, hver især, hvor det venter på at blive opdaget og udforsket. Nøgleordet er, tror jeg, tillid. Tillid til os selv. Tillid til hinanden. Mod!

Forunderlige liv - TAKE 158: Røveribranchen

Jeg undres, når jeg igen læser, at myndighederne advarer folk mod at øve selvtægt mod indbrudstyve. Hvorfor ikke vende det om, og advare tyvene mod at bryde ind i det, som er ethvert menneskes 'allerhelligste' sted, ens hjem? Man må ikke engang assistere politiet ved at offentliggøre fotos eller videooptagelser af indbrudstyven, som ville give større chance for at få gerningsmanden bag lås og slå. Moren, der delte en optagelse af manden, der havde blottet sig for hendes datter - og fik en bøde (senere frikendt, fordi det ikke var hendes egen optagelse, hvilket principielt burde have være ligegyldigt: Hun skulle have lov til at dele den) større end blotteren fik for sin forbrydelse. Det er simpelthen blevet sådan, at tyve anmelder deres ofre for at lægge billeder af forbrydelsen ud på Facebook... Gad vide, hvordan en politibetjent reagerer på en sådan anmeldelse? Nej, det vil jeg faktisk helst være fri for at vide.
I Grindsted fangede man en flok butikstyve, ringede efter politiet, som ikke have tid til at komme - og i stedet bad dem om at slippe tyvene løs igen.
Og så var der Lars Seiers ur. Principielt fuldstændig ligegyldigt hvem det er og hvad uret koster. Det handler om, at man ikke længere kan gå sikkert i et af Danmarks hovedstads 'pæne' kvarterer og at politiet - og menigmand på Facebook håner den skadeslidte ved dels ikke at hjælpe med at fange forbryderen og få sagen anmeldt, og dels at være småligt misundelig. Og det er så måske bare to sider af samme sag?
Jeg kan godt forstå, at tidens forældre har svært ved at forklare deres poder, hvilke eksempler, der er værd at følge. Hvad der er ret og hvad der er uret.
Nu er det snart påske - en højtid som ikke gør det nemmere at forklare, hvorfor det ikke umiddelbart er forbryderen, der straffes.
 

Kære læser...Forunderlige liv - TAKE 154 & 155

Forunderlige liv - TAKE 154: Ja, det er det, det er...

Forunderligt mere end egentlig underligt. Livet. Heldigvis! Forunderligt levner ligesom mere plads til bevægelse i tingene, til forbedring. Det giver håb. Mens underligt er mere bombastisk permanent. Lader alt håb ude. Nogle ting er imidlertid så underlige, at det er svært at går forunderlig på dem, men lad mig prøve alligevel. I Danmark piber man over, at uligheden er blevet større, at der er flere fattige og hjemløse, at de gamle får virkelig ringe kost på plejehjemmene, at patienter venter sig ihjel... Alligevel samles kultureliten med landets mest hjertevarme politikere til DR's store, årligt tilbagevendende satsning: Danmarks Indsamling. Den lader vi lige stå et øjeblik. Smag på det: Danmarks Indsamling. Jeg ved ikke, om det kun er mig, men lyder det ikke bare lidt, som om det er Danmark, der samler ind til danskerne? Burde det ikke være sådan? Er det er så svært at regne ud, at mennesker, der har det godt i deres land, er mere villige til at hjælpe mennesker udenfor deres land. Det er da forunderligt, er det ikke? Forestil jer lige, hvor meget de 90 mio. kr., som man samlede ind til fattige børn ude i verden i år, kunne have givet af indlysende nødvendig velfærd i Danmark. Ikke at jeg har noget problem med at se det usammenlignelige i en i forvejen for velnæret dansk pensionist, der brokker sig over den udbragte mad og så et underernæret, forældreløst gadebarn i Indien. Uretfærdigheden gør ondt helt ind i sjælen. Og det skal den også. Men prioriteterne og rækkefølgen skal bringes i orden her. Nøjagtigt ligesom med al anden konsensus. Måske er jeg naiv, men jeg fornemmer, at vi alle, i både mit fædreland og mit bopælsland, vil gøre en stor indsats for at hjælpe ude i verden, når vi har kræfterne til det. Og mange kræfter kunne danskerne få med den milliard kr., som er det beløb, Danmarks Indsamling har fået danskerne til at punge ud med i de sidste 10 år. Mange af mine venner gør en kæmpe indsats for både mennesker og dyr i bl.a. Asien og Afrika, og deres beretninger og billeder frister mig til at følge deres eksempel. Men så er det, jeg kigger mig omkring i mit lokalområde, hvor afrikanske flygtninge lokket hertil af skrupelløse menneskesmuglere kæmper for at opretholde deres eget og familiens liv derhjemme i Afrika ved at sælge kopitasker, -ure og solbriller. Jeg ser mishandlerede og udsultede heste og æsler, seniorhunde og hvalpe, som hjerteløst efterlades i campoen. Jeg oplever mennesker i min egen by, som ikke har råd til mad, tøj og bøger til deres børn... Der er nok at gøre her. Hjælp dine egne først, og overskuddet til at hjælpe ude er skabt. Det er ikke ligefrem raketvidenskab. Selv stewardesser ved det, og siger det under sikkerhedsproceduren på alle flyvninger: Hvis trykket falder ... så tag selv masken på, før du hjælper andre.

Forunderlige liv - TAKE 155: Trumpeterne

For første gang i meget lang tid prydes de danske netavisers forsider ikke af en fed bræmme af Anti-Trump-opstød blæst ud af hæren af 'trumpeter', som jeg har døbt dem. Hver dag siden 20. januar er det kommet lige efter Breaking News om snevejr og færdselsuheld. Er gassen ved at fise af ballonen? Er der nogen, som trods alt må erkende, at det er lidt svært at være imod at sætte en stopper for ulovlig indvandring. Kan man overhovedet være imod det, medmindre man er indvandreren selv? Ikke rigtigt, vel? Det ligger ligesom intrinsisk i ordene: Ulovlig indvandring. Og hvad med 'køb amerikansk'? Jeg mindes ikke, at der var nogen, der havde noget imod 80'er kampagnen 'Køb dansk', som oven i købet fik en renæssance efter Muhammedtegningesagen i 06. Der ligger ikke blot jobskabelse og skattedollars, -euro eller -kroner til velfærd i sådan en kampagne. Den indeholder også en del stolthed over egen præstation. Og hvem har ikke brug for et skulderklap? Amerikanerne har efter otte underlige (for ja, de var mere underlige end forunderlige) år med Obama. For nylig var USA's nye FN-ambassadør, Nikki Haley, til sit første møde i Sikkerhedsrådet om problemerne i Mellemøsten. Det fandt hun underligt. Underligt fordi ingen talte om Hizbollahs oprustning i Libanon, det handlede ikke om Irans økonomiske støtte til terrorister, der var ingen snak om, hvordan vi skal komme IS til livs eller hvordan vi kan holde Assad ansvarlig for nedslagtningen af tusindvis af civile. Nej, mødet handlede om at kritisere regionens eneste egentlige demokrati, Israel. Personligt er jeg ikke den store fan af Israel og deres bosættelsesprojekter, men endnu mindre vild er jeg med FN, som er en alt for dyr, alt for bureaukratisk og alt for udtjent pamperorganisation. Tænk bare på, at Lykketoft har været formand der. Uffff! Tilbage til trumpeternes vanligt ensidige dækning af Trumps gøren og laden. Er der da slet ingen journalister, der tænker ved sig selv: Nej, nu må jeg altså lige trykke på reset-knappen engang, og begynde at dække stoffet politisk - og ikke barnligt fornærmet over, at det blev en lidenskabeligt engageret forretningsmand og ikke en pamper, der vandt valget.
Sjovt nok falder den manglede Trump-bræmme sammen med balladen i Stockholm, som man så allerede på andendagen fravalgte som stof vigtigt nok til forsiden i nabolandet. Damn, havde ham Trump alligevel ret i sin kritik af Sveriges hjertevarme? Så må vi hellere gå i flyverskjul og lade som om, vi slet ikke har opdaget det. Men kan trumpeterne blive ved at komme uden om, at det kunne være godt for USA (ved europæiske journalister overhovedet, hvad amerikanerne gerne vil? Det er der ikke meget, der tyder på, når man tænker på trumpeternes overraskelse, da Trump vandt), at præsidenten rent faktisk vil bekæmpe terror, finde en form for fodslag med Putin, styrke erhvervslivet, rette op på fejlene i ObamaCare osv. osv. Lad nu bare trumpeterne tone ud, og trompeterne overtage underlægningsmusikken ('Star spangled banner' er så flot på trompet), mens præsidenten og hans mænd og kvinder får the job done. Og så kan vi jo kritisere det bagefter.
he

Nyt fra Norrbom Marketing: Vi sælger frihed!

Norrbom Marketing hjælper dig ikke kun med at lave din marketingplan – vi fører den også ud i livet, mens du passer din forretning og alle de nye kunder, som vil strømme til.

gruppe kontakt2"Det er vores pitch til Costa del Sols mange virksomheder", siger den ene af Norrbom Marketings to indehavere, Helle Espensen. "Da vi etablerede firmaet for små 30 år siden, var det netop marketing, som var vores primære service. I mellemtiden har vores velkendte magasinproduktion taget en stor del af vores fokus, men med det fantastiske og diversificerede team, vi har i dag, er tiden inde til at gå tilbage til fremtiden og dele den enorme erfaring og viden, vi har om at skabe kontakt mellem virksomhed og kunde. Vi laver B2B til vores B2C-kunder både offline i form af annoncer i vores printmedier, tryksager etc., og på samtlige online platforme".
 
Det seneste år er Norrbom Marketing udvidet både service og produkter, og skabt et fantastisk online-univers, som nu skal komme kunderne til gode. Samtidig er teamet blevet udvidet med leverandører af værdiskabende værktøjer til online annoncering, SEO, mobilvenlige hjemmesider, social medie-strategier etc. etc. - og flere af de eksisterende medarbejdere har taget kurser i videoproduktion, AdWords, Facebook-annoncering, og mange andre spændende tiltag, som nu er gennemprøvede og klar til blive præsenteret for kunderne.
 
martin norrbom2912"Det er noget af en jungle at bevæge sig ud i", siger Martin Norrbom. "Selv for os, der har arbejdet med faget i mange år.
At det kan virke helt uoverskueligt for vores kunder at lave og udføre postplaner, optage, klippe og redigere videoer, køre kampagner på Google og finde ud af, om og hvordan de virker med Google Analytics, kan jeg sagtens forstå. Vores kunder skal passe deres forretninger, købe ind, udvikle nye tiltag, sælge og servicere - og det skal de have deres frihed til. Og den frihed sælger vi dem i form af GrowBiz med Norrbom Marketing!"
 
For at gøre det nemt for kunderne tilbyder Norrbom Marketing forskellige pakkeløsninger, som man kan kombinere efter behov, fx GrowBasic, GrowMedium, GrowBig, GrowBiz Special, GrowBoost og GrowCasa.
 
"I begyndelsen kan der være brug for en stor pakke, som kunden kan ændre til en mindre version, når hjulene er kommet godt i gang – og undervejs kan sæsonsvingninger betyde, at man igen får brug for mere.
GrowBiz er en særdeles fleksibel løsning, hvor kunden betaler for de timer, vi bruger - og får 50% rabat på vores vanlige timepris", slutter Helle Espensen og giver her nogle eksempler på, hvad pakkerne kan indeholde:

Med en GrowBiz-pakke får du:

• en marketingafdeling, som arbejder for dig, uden at du skal tænke på løn, seguridad social, kontorplads etc.
• mere end 25 års erfaring i international marketing på Costa del Sol.
• et team af professionelle marketingfolk, der altid har en finger på pulsen.
• en dybdegående analyse af dine behov som grundlag for din marketingplan.
• en ensartet linje i din annoncering, som tilpasses de forskellige platforme og kystens mange forskellige nationaliteter.
• personaliseret design- og sprogmanual.
• mediekontakt.
• skabelse/styrkelse af brand både online og offline.
• udarbejdelse af slogans og grafisk identitet.
• social mediestrategi og postplan samt evt. udførelse af denne.
• pressemeddelelser, artikler, blog og nyhedsbreve.
• webdesign og SEO/SEM. Udvikling af webkoncept og e-shop samt tilpasning af website til mobile enheder.
• video (firma-, produkt- og boligpræsentation samt 'animated explainer video')
• fotografering (også HDR) samt styling af personer, produkter og location.
• eventplanning.
• netværk.
• grafisk design (i kontraktperioden giver vi dig 20% på trykning af fx brochurer, visitkort etc.).
• kurser i brug af sociale medier, video, etc.
• jævnlige evalueringsmøder, responsanalyse og brainstorming.
 

For mere information og booking af et uforpligtende møde om GrowBiz, er du meget velkommen til at kigge forbi, ringe til os eller maile:

Du finder os i Centro Idea på Mijas-vejen, du kan ringe til os på +34 952 58 15 53 og maile til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - Vi glæder os til at give dig frihed til at gøre det, du gør bedst, mens vi tager os af din markedsføring.
 
 

Efter stormfloden

Det var den værste stormflod siden 1989, som søndag den 4. december ramte Sydspanien, primært den vestlige del af Costa del Sol.

I løbet af ca. 12 timer væltede over 200 liter vand pr. m2 ned over området.
Det medførte et kaos med oversvømmende bygninger, da dræningssystemer og kloaker ikke kunne følge med. Floder og andre vandløb gik over bredderne. Mange veje konverteredes til rasende floder, hvilket førte til lukkede strækninger, bl.a. Avenida de Velázquez omkring Málagas lufthavn. Skilte, trafiklys og broer væltede. I bjergene opstod der kløfter og vandløb, hvor der før ikke havde været andet end tørke og afsvedet buskads.
To personer druknede. En rumænsk kvinde omkom, da den natklub i Estepona, hvor hun arbejde, blev oversvømmet. En spansk mand blev skyllet væk af vandmasserne under arbejdet med en elektrisk installation i La Línea de la Concepción.
Folk måtte reddes i land af redningspersonale i en lang række af Kystens byer. Alene i Mijas Costa havde omkring 30 personer brug for hjælp for at undslippe vandmasserne.
Flere steder blev folk reddet i sikkerhed af helikoptere, da de havde søgt tilflugt på bil- eller hustage, bakketoppe og deslige. Yderligere måtte dykkere ud i vandmasserne for at hente dem ind, som vandet havde revet med sig.
Málagas metro var lukket, flere bus- og togafgange kom ikke af sted, og skoler holdt lukket den efterfølgende mandag.
I Andalusien modtog nødhjælpsnummeret 112 over 1.000 opkald, heraf kom ca. 800 fra Málaga-provinsen.
Spaniens meteorologiske institut, Aemet, udsendte den røde alarm, der skal forstås som ’ekstrem fare’; hvormed folk bliver opfordret til at blive indendørs.

stormflod2Stormflodens økonomiske konsekvenser

Den regionale regering, Junta de Andalucía, har opgjort stormflodens regnskab. I Málaga-provinsen anslås skaderne til at være løbet op i over 100 millioner euro. Eksempelvis estimeres de umiddelbare skader i Marbella kommune til 28,5 millioner euro, i Estepona kommune 27 millioner, mens tallet lyder på 5,1 millioner i Mijas kommune. Det er den offentlige side af sagen.
Fra privatpersoner har forsikringsselskaberne foreløbig modtaget sammenlagt 1.952 ansøgninger om skadeserstatninger efter ødelæggelser på huse, forretninger, biler mv., oplyser forsikringsselskabernes øverste organ, Consorcio de Compensación de Seguros, som hører under Økonomiministeriet.
Strandene led også stor skade under den voldsomme regn, hvilket blev forstærket af de intensiverede udløb fra floder og andre vandløb. Det gik også ud over mange golfbaner, som blev oversvømmet, og på klubberne vågnede man mandag morgen op til et grumt scenarie.
Blandt dem er direktøren på Mijas Golf, Lorenzo Pérez Cortés. Klubbens to baner lukkede den 4. december, og den ene forventes først åbnet igen i slutningen af januar.
”Regnen kom så hurtigt og så voldsomt. I Mijas blev der målt over 200 liter pr. m2.
Først den 13. december kunne vi genåbne for spil på ni af de 18 huller på den bane, som hedder Los Olivos, de resterende ni huller følger efter. Men der er meget seriøse skader på banen Los Lagos, som vi ikke regner med at kunne tage i brug igen før i slutningen af januar,” fortæller Lorenzo Pérez Cortés, som endnu ikke kan give et bud på, hvor meget regnen har kostet og på sigt får af økonomisk betydning for klubben. Han bekræfter dog, at skaderne er omfattet af klubbens forsikring.
”Det er gået ud over banernes græs, gangstier og søer. Heldigvis er bygningerne uskadte,” fortsætter Lorenzo Pérez Cortés, der har svært ved at se noget positivt ved regnen.
”Jeg kan ikke se, at det kan gavne. Meget af området har stået under en meter mudder, og så meget regn på én gang gør mere skade end gavn. Det skulle da lige være, at det har haft en gevinst for vandstanden i vandreservoirerne.”

stormflod3Noget godt ved en stormflod?

Sydspanien har i flere år savnet vand, og dommedagsprofetier om snarlig ørkendannelse står i kø for at overdøve hinanden. Så én af de ting, man netop kunne håbe på, ville komme ud af en stormflod, er fyldte vandreservoirerne. Men realiteterne lever ikke op til forhåbningerne.
Størstedelen af Costa del Sols primære forsyningskilde er reservoiret La Concepción ved Marbella. Området var blandt de værst ramte af regnen, og det betød, at vandbeholdningen steg fra 40,45 kubik hektometer til 51,83 kubik hektometer, hvilket bringer det op på 83,8 procent af kapaciteten.
Men Málaga-provinsen har syv af reservoirer, og efter stormfloden indeholdt de sammenlagt 278,54 kubik hektometer vand. Før var der 251,50, hvilket vil sige en stigning på 27,03 procent. Det betyder, at den samlede vandstand stadig kun er er på 45,1 procent af kapaciteten. Det skyldes ganske enkelt, at det regnede mere tæt på kysten, mens de fleste reservoirer er at finde i baglandet.
Derfor er havafsaltningsanlægget i Marbella stadig i brug.
”Det er det nu nærmest altid. Vi administrerer udledningen af vandet til kommunerne. Og er der meget vand i reservoirerne, ledes kun lidt ud fra afsaltningsanlægget, og er der lidt vand, ja så er det modsatte tilfældet,” forklarer Juan Gaitán, der presseansvarlig for Mancomunidad de la Costa Costa del Sol Occidental (kommunesammenslutningen for det vestlige Costa del Sol).

Illegalt byggeri i oversvømmende områder

Mange spørger sig selv, hvorfor det går så galt, hver gang det regner. En af dem er Pia Bruun fra Spanien i Dag - hun er også naturvejleder. Hun mener ikke, at spørgsmålet er svært at svare på.
”Uvejret rammer især det byggeri og infrastruktur, der ligger for tæt på floder og bække.
Man løser ikke problemet, så længe kommunerne ser igennem fingrene med ulovligt byggeri og tillader bebyggelse i lavtliggende områder, der er udsat for oversvømmelser,” påpeger Pia Bruun.
Direktøren for afdelingen for Planificación y Gestión del Dominio Público Hidráulico, i Junta de Andalucía, Juan Serrato Portillo, er delvist enig. Han udtaler i et interview, som er gengivet i flere aviser, at ’det er indlysende, at den bedste måde at undgå skader er at lade være med at bygge i de oversvømmelsestruede områder.’
Han henviser til, at de største problemer opstod i byer og områder, der tidligere har været berørte, heriblandt Cártama, Campanillas og ved floden Guadalhorces bredder og udmunding.
Heromkring er der iflg. Juan Serrato Portillo hundredevis af boliger og andre bygninger, som ikke kun er opført illegalt, men altså også i lavtliggende, oversvømmelsestruede områder, hvor dræningen af vand er mangelfuld. Men flere af de berørte kommuner har modsat sig Juntaens seneste plan for prævention af oversvømmelser, der netop skal forbyde byggeri i de truede områder, påpeger Juan Serrato Portillo.

Dyrenes skæbner

Udover de to mennesker, som omkom, gik stormfloden også udover andre skabelser. Dyr som køer, grise, heste, får, geder, høns, hunde og katte. Selv de sidstnævnte blev set svømme i deres forsøg på at overleve. Men alene på en gård i San Pedro de Alcántara druknede 40 husdyr, som blev fanget af kaskaderne.
Derudover er der alle de vilde dyr, som ingen holder tal på.
Det gør man derimod på de mange dyreinternater, hvoraf mange havde store problemer. Denne søndag viste dog også, at nogle mennesker gerne risikerer liv og lemmer for at tage ud for at hjælpe andre. Også for at hjælpe dyr.
Et af de oversvømmede dyreinternater var CYD Santa María i Alhaurín el Grande. Her vogtede man over stedets ca. 60 heste, æsler og muldyr samt diverse kræ, efterhånden som regnen intensiveredes, og vandet nåede dyrenes hove og knæhaser.
Virginia Soler, den ene af de to ledere af stedet, fortæller: “Det var et par meget intense dage med store oversvømmelser. En skrænt på en højere liggende nabogrund styrtede ned, jorden ramte vores hegn og elektriske installationer. Vores dyr stod på mudder. Vi bad om hjælp, og vi appellerede til alle om at donere halm, så specielt de ældre og syge dyr kunne få et tørt sted at sove.”
Der kom halm, og det samme gjorde mange frivillige.
”Dagen efter havde vi brug for hjælp til at gøre rent og fjerne mudder, og jeg tror, her kom 50 frivillige. Heldigvis har alle vores dyr det nu godt. Dog er der sket store ødelæggelser på internatet,” siger Virginia Soler.

Solidaritet og øjenvidneberetninger

Denne solidaritet har Pia Bruun også bemærket.
”Naboerne gik sammen om at hjælpe hinanden med at gøre rent og tørre op, og der blev også arrangeret en indsamling til fordel for dyreværnsforeninger, som huser hjemløse dyr,” fortæller Pia Bruun, som om sin egen situation ift. regnvejret siger:
”Jeg frygtede det værste. Heldigvis ligger mit hus så højt i Enterríos i den vestlige del af Mijas, at det ikke ville blive oversvømmet. Men hos flere naboer stod vandet ind i husene.
Biveje var lukkede på grund af mudder, og selv den trafikerede Carretera de Coín var spærret for trafik, fordi en mur var væltet hen over kørebanen. Det betød, at vi måtte køre ned over La Cala, for at komme til Fuengirola. Der er kun én vej til og fra, og hvis den bliver oversvømmet, er vi isolerede.”
En af de frivillige, som allerede den 4. december var midt i stormflodens vrede på CYD Santa María, var Pedro Cánovas. Han er fra Málaga, er IT-programmør, og han fortæller om sine oplevelser:
”Det var frygteligt. Det virkede som om, at det aldrig ville holde op med at regne, og der opstod flere og flere problemer. Mere og mere vand og mudder akkumuleredes, og området er ganske stort. Halm og hø blev vådt, og også det var bekymrende. Den første dag var vi kun fire personer her. Flere frivillige forsøgte at komme frem, men måtte opgive. Vi måtte flytte alle dyrene for at de kunne stå så tørt som muligt, og vi gravede kanaler i selve mudderet i et forsøg på at kanalisere noget af vandet væk.”
Pedro Cánovas vil gerne slå et slag for det frivillige arbejde med dyrene. Indtil han lærte CYD Santa María at kende, havde han aldrig haft kontakt med heste eller frivilligt arbejde.
”Her foregår alt med tanke på dyrene, og alt er velorganiseret. Som frivillig medhjælper har man altid bestemte opgaver, som man selv har ansvaret for. Det gør, at man tager herfra igen med følelsen af at have udrettet noget nyttigt. Det har gjort mig stærkere som menneske.”
Mange dyreinternater tager gerne imod en hjælpende hånd. Og et bidrag. Specielt efter den 4. december. Således også på CYD Santa María. Den største mangelvare lige nu er hø og halm, og Pedro Cánovas understreger: ”Alt er velkomment.”

Statistikkerne siger

- Den gennemsnitlige, årlige nedbør i Málaga-provinsen er 524 mm, i Almería-provinsen bare 196 mm, og i Cádiz-provinsen 598 mm.
- Gennemsnitligt regner det 43 dage i Málaga-provinsen.
- 50 procent af regnen falder fra november til januar.
- Den største nedbørsmængde målt var den 27. september 1957, hvor der ved Málagas lufthavn faldt 313 mm på et døgn.
- Málaga har dog hvert år 3.059 solskinstimer. Huelva er den mest solbeskinnede by i Spanien, mens Málaga kommer ind på andenpladsen.
- Den årlige gennemsnitstemperatur i Málaga-provinsen er 18,5 grader.
Liter vs. mm
I Spanien opgives nedbørsmængden oftest i liter. En nedbørsmængde på 1 liter vand pr. m2 svarer til 1 mm. Læser man, at der er faldet 200 liter vand, svarer det altså til 200 mm. Det vil sige, at Málagas kyststrækning den 4. december på ca. 12 timer modtog 2/5 af et års gennemsnitlige nedbør.
Heste, æsler og muldyr reddes
På CYD Santa María i Alhaurin el Grande har man de seneste 10 år reddet mange efterladte og mishandlede dyr. Først og fremmest er det heste, æsler og muldyr, men også andre dyr har fundet et fristed på centret.
I dag er her ca. 60 dyr, selvom der er plads til flere på det store område. Men foreningen drives fortrinsvist på donationer, og udgifterne til foder, dyrlæger mv. er høje.
Alene en enkelt hests foder koster så meget som 150-250 euro om måneden, så bare på den konto er der udgifter på mindst 1.800 euro om året, og dertil kommer dyrlæge og meget andet.
Se mere på www.asociacioncydsantamaria.es.

Den lille regering med de store udfordringer

rajoy regjeringen0711
Efter to valg og næsten et helt års tovtrækkeri har Spanien endelig fået ny regering. Helt ny en den imidlertid ikke, for det er det samme parti, den samme statsminister og mange af de sammen ministre som sidst, der på ny står i spidsen for landet. Men panoramaet for den nye regering er helt anderledes denne gang og kravet til kompromisser og konsensus er større end nogensinde. Partido Popular kan kun regne med fast støtte fra Ciudadanos og det gør det nye regeringsgrundlag yderst spinkelt.
 
Nogle ånder lettet op. Andre tager sig til hovedet. Det er et spørgsmål om temperament. Sagen er, at Mariano Rajoy og Partido Popolar nu atter sætter sig i ministersæderne. Det sker takket været et kriseramt PSOE, som til sidst måtte smide håndklædet i ringen og acceptere Rajoy & Co.
Socialistpartiets accept er imidlertid ikke et signal om nye tider med brede forlig i spansk politik. Det var derimod sidste udvej for at undgå endnu et nyvalg, som med allerhøjeste sandsynlighed ville have givet partiet endnu en valglussing.

De 150 punkter

Trods hårde perspektiver i spansk politik har optimismen gode kår i Partido Populars hovedsæde i det centrale Madrid. Naturligvis er man glad for den nye regeringsdannelse, men forhåbningerne til et bedre samarbejde med PSOE er større end tidligere. Også selvom socialistpartiet udadtil ikke vil støtte regeringen.
”Jeg håber socialistpartiets accept af mig som statsminister også vil blive en accept af et bedre og bredere samarbejde mellem partierne, præcis som vi ser det i andre europæiske lande, hvor ét parti ikke kan samle flertal,” sagde Rajoy lige efter sin udnævnelse.
Vel er PSOE’s ledelse i dag af midlertidig karakter, men sandheden er, at attituden er væsentlig mere samarbejdsvenlig, end da Pedro Sánchez stod ved roret. Sandt er det også, at partiet selv var med til at udarbejde størstedelen af de 150 punkter, som i dag er fundamentet i samarbejdet mellem PP og Ciudadanos. Det kan PSOE ikke løbe fra, og heri ligger den nye regerings håb for at få de fornødne reformer og tiltag gennemført.

Et hurtigt overblik

De 150 tiltag kan inddeles i de fire kategorier: Økonomiske reformer, socialpolitik, administrative reformer og en national pagt.
Det mest iøjnefaldende blandt de økonomiske reformer er regeringens løfte om en nedsættelse af indkomstskatten for alle med to procentpoint, i det øjeblik de offentlige budgetunderskud kommer under de tre procent, som Spanien skal efterleve ifølge aftale med EU. Tilsvarende vil regeringen via skattevæsenet efterforske skatteforholdene hos samtlige af de borgere, der i 2012 tog imod regeringens tilbud om skattemæssigt amnesti. Dette punkt er et af Ciudadanos’ mærkesager.
På det socialpolitiske område vil regeringen dedikere 1.300 millioner om året til lønsikring til den del af arbejdsstyrken, der arbejder til mindstelønnen og tilsvarende 1.000 millioner for at bekæmpe fattigheden blandt børn.
Under administrative reformer skal der skæres 1.000 millioner euro til landets regionsråd og senatet i bestræbelserne på at få udgifterne til den offentlige administration reduceret. Tilsvarende er man blevet enig om en antikorruptionspagt, som betyder, at man ikke kan bestride et offentligt hverv, så længe man er under anklage for korruption eller andre uregelmæssigheder.
Punkterne under den nationale pagt bekræfter blot, at regeringen vil gøre alt for at holde Spanien samlet og indsætte alle lovlige midler mod den catalanske regionalregerings arbejde på et uafhængighedsvalg.
Totalt er der præcis 150 punkter, som skal danne rammen for de næste fire års regeringssamarbejde. Både Mariano Rajoy og Albert Rivera fra Ciudadanos ved, at det kommer til at koste blod, sved og tårer at få lovene og reformerne gennemført. Men de er ikke de eneste, der kommer på hårdt arbejde.
I PSOE kommer der også til at flyde både blod, sved og tårer.

PSOE i knæ

2017 bliver begyndelsen på en ny start for det spanske socialistparti. Sådan formulerer partiet det selv. Andre spørger sig selv, om det ikke bliver starten på sidste kapital som stormagt i spansk politik.
Ved de sidste tre parlamentsvalg har partiet slået rekord i disciplinen historiens dårligste valg ved at styrtdykke fra 169 mandater i 2008 til 85 parlamentsmedlemmer i dag. Det er en halvering på bare otte år!
Endnu værre er den dybe interne splittelse og åbenlyse mangel på mærkesager. Den dybe krise i PSOE har sikkert mange årsager og skyldige, men i foråret 2010 skete der noget drastisk, som selv de rødeste kernevælgere sent glemmer. Daværende statsminister José Luis Zapatero var kaldt til hastemøde i Bruxelles. Den spanske arbejdsløshed og det offentlige budgetunderskud var løbet fuldstændig løbsk og Bruxelles krævede reformer og spareplaner. Nikkedukken Zapatero glemte alt om de røde faner og knyttede næver, og accepterede blankt EU’s højreorienterede ønsker. Det blev dyrt for både Zapatero og PSOE. Rigtigt dyrt. Man kan med rette mene, partiet selv befrugtede det Podemos-æg, de i dag kæmper indædt med om at blive landets næststørste parti. Vel er flere af de fremtrædende Podemos-politikere ikke de mest velklædte og soignerede at se på, men stikker man næsen i deres valgprogram, ser man, at flere klare mærkesager er tyvstjålet fra socialistpartiet. Det gælder f.eks. sager som højere mindsteløn, kortere arbejdsuge for ældre, større tilskud til videregående uddannelser og en stigning i topskatten for private og virksomheder. Det sker, mens PSOE bare ser til. Ved valget i både 2015 og ’16 har partiet kun villet det modsatte af Partido Popular. Tiden har vist, at det spanske temperament ikke længere er til løs snak.
Næste år får partiet ny leder, men man kan spørge sig selv, om det vil ændre ved noget, for der er kun to kandidater til formandsposten: Pedro Sánchez og Susana Díaz. Førstnævnte stod bag de to sidste katastrofevalg og har vist, at han hverken formår at samle partiet eller udarbejde et læseværdigt partiprogram.
Andalusiske Susana Díaz står derimod for mange som håbet for PSOE. Og bliver hun partiets nye spidskandidat, er det fordi hun udstråler håb. Det bliver ikke på hendes resultater. Vel er det svært at skabe mirakler i dagens Spanien, men i de tre år, hun har stået i spidsen for Junta de Andalucía, er der ikke blevet leveret noget mærkbart, for Andalusien ligger fortsat i bunden af tredje division, når snakken falder på den spanske beskæftigelse, produktion og gæld.
Hæderkronede PSOE i er knæ. Så dybt i knæ, at de kun kan folde hænderne, kigge mod himler og håbe på hjælp ovenfra.

Rajoy er ren

Hjælp ovenfra har Mariano Rajoy til gengæld allerede fået. Den kom fra en helt uventet kant – men måske den bedst tænkelige. For efter ni års forberedelse kører retssagen i den storstilede korruptionssag Gürtel nu for fuldt plus. Kort fortalt går sagen på bestikkelse og ulovlige returkommissioner ved en lang række offentlige udliciteringer. Den hovedanklagede er forretningsmanden Francisco Correa Sánchez, som siden slutningen af 80’erne drev en række virksomheder med tætte relationer til Partido Popular. Herunder et eventbureau, som stod for partiets mange konferencer, valgmøder, osv. Relationerne blev så tætte, at Correa var fast inventar i PP’s hovedsæde i Madrid, for han viste sig også som en god formidler mellem erhvervslivet og partiet, når der skulle ”forhandles” udliciteringer og andre samarbejdsaftaler på plads. Samarbejdet omfattede ikke kun Madrid men også andre PP-styrede kommuner og regioner i landet. Francisco Correa har delvist erkendt sin skyld, og hans forklaringer på hvordan partiet modtog de gyldne tre procent i returkommissioner på offentlige udliciteringer, skaber ikke længere røre, da tiden har vist, at det nærmest har været almen praksis i hele landet. Men hans forklaring på hvorfor han i 2004 flyttede sit kontor og aktiviteter fra PP-hovedsædet i Madrid til Valencia er derimod opsigtsvækkende.
”Da Mariano Rajoy blev formand for partiet i ’04 rensede han sammen med Cospedal hovedsædet for B-penge, tvivlsomme samarbejdsaftaler og samarbejdspartnere. Derfor måtte jeg flytte til Valencia for at få arbejsro.”
(Cospedal er en af Rajoys mest betroede kollegaer, og i Valencia sad PP tungt på magten i både kommunen og regionen indtil for få år siden.)
Correas udtalelse falder som vand på en tør plante for Rajoy, som den sidste håndfuld år har været i konstant krydsild grundet partiets mange korruptionssager. Udsagnet betyder bestemt ikke, at Mariano Rajoy nu er guds bedste barn og det udelukker heller ikke, at han i sine yngre dage havde hånden lidt for langt nede i kagedåsen præcis som mange af sine gamle kollegaer. Men udtalelsen giver begrundet håb om, at Spanien har en statsminister, der gør sit for at komme korruptionen til livs. Måske giver udtalelserne også Rajoy lidt luft og arbejdsro. For nu skal der arbejdes.
Efter et års stilstand er der rigeligt at tage fat på.

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29