Rul ned for at komme til La Danesa
Luk Annonce
6. december, 2019  |  Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

Come fly with me… Museo Aeronáutico de Málaga

Bliver man nogensinde for gammel til at imponeres, når flyvemaskinerne roligt daler ind over vejen på vej til landingsbanen? Jeg gør ikke. 

Hvis du er interesseret i flyvemaskiner eller blot interesserer dig for historien bag Málagas lufthavn, så er luftfartsmuseet et besøg værd. Entre er gratis og der er parkering lige uden for døren – hvad venter du på?

Jeg parkerer direkte uden for receptionen og går ind ad døren for at melde min ankomst på museet. Foran mig findes skranken, men noget er helt galt. Der er træpaneler og vintageplakater på væggene i lokalet, og da øjnene har vendt sig til den mørkere belysning indenfor, ser jeg, at personen bag skranken ikke er receptionist men derimod en stewardesseklædt mannequin. Det er ikke receptionen men derimod den gamle lufthavnsterminal, jeg befinder mig i, og lettere pinligt berørt traver jeg over pladsen til den egentlige museumsreception, hvor jeg får udleveret et tiltrængt kort over selve museet.

Før jeg begiver mig over til hangaren med de store fly kigger jeg inden for i bygningen ved siden af receptionen. Her findes montre efter montre med flymodeller i ministørrelse. Desuden er flere ældre stewardesseuniformer fint udstillet. Det, som øjeblikkeligt drager opmærksomheden i dette rum, er dog flykabinen i den ene ende af hallen, som indeholder de fire første rækker plus cockpit. Selvom flyet står her på jorden, er det alligevel sjovt at opleve flyfornemmelsen, når man går rundt mellem rækkerne og snager i pilotens sager.

Ude på gårdspladsen går jeg på ny over til det, jeg nu med sikkerhed ved ikke er receptionen. På et skilt uden for står der (her oversat fra spansk): "Velkommen til lufthavnen anno 1948. Malagenserne lever af landbrug. Der er ikke TV, og radioen har kun lydt i mindre end 15 år. I provinsen findes der kun to hoteller, ingen af dem er femstjernede, men vi har netop åbnet el Parador de Gibralfaro. Det mest almindelige transportmiddel er hestevogn og det tager en hel dag at komme til Granada. Indtil forrige år var det nødvendigt med en særlig tilladelse til at rejse i Spanien. Provinsen har brug for en ny økonomisk løftestang: turismen. Efter 10 års konstruktion åbner Málaga sin første flyterminal."

Inde i terminalen, der ikke er større end en villa, kan man bevæge sig rundt i ventesalen og eller hænge ud i baren, før man boarder, hvilket sker ved at træde direkte ud på landingspladsen.

Iberia-flyet set her foran San Miguel-bryggeriet.

Museets historie

Efter endt rundtur får jeg en snak med museumsansvarlig Joaquín de Carranza París, som fortæller: "Turismen kom til Málaga, før lufthavnen gjorde. Flyene havde brug for at lande et sted og her, hvor lufthavnen ligger nu, var der en lang flad strækning, der egnede sig som landingsbane. Man opkøbte blot den gård, der lå her på området og begyndte at bruge den som lufthavnsbygning."

Jeg spørger Joaquín, om bygningen, han refererer til, er den gamle lufthavnsterminal, jeg netop kommer fra, da den ligner en gammel finca."Nej, det er det ikke. Den gamle lufthavnsterminal er bygget i komplet traditionel stil, da den blev opført under Franco-regimet, hvor det drejede sig om kun at kigge indad. Derfor bærer terminalen ingen præg af inspiration fra resten af Europa. Fincaen, som oprindeligt blev opkøbt for 100 år siden, findes stadigvæk og kan akkurat skimtes fra museet.

Tilknyttet museet er også godt 100 "venner af museet", heraf er 30 aktive på jævnlig basis. Umiddelbart kunne man tro, at det er pensionerede piloter og flymekanikere, men Joaquín fortæller, at det for det meste er pensionister, som har haft helt andre karrierer men som altid har bevaret en interesse for fly, som de via vennerne får lov at udfolde med frivilligt arbejde på fly, motorer, i arkiver osv."Via vennerne har jeg 15.000 frivillige arbejdstimer om året. Det er rigtig meget," siger Joaquín stolt og tilføjer, at biblioteket, vi sidder i, eksisterer udelukkende på grund af donationer fra vennernes personlige biblioteker.

Foruden fly er der også helikoptere på museet. Her et pensioneret tráfico-fly fra Córdoba.

Museets største 'berømtheder'

Flyentusiasterne kan godt glæde sig, for der findes nogle rigtig finde eksemplarer og memorabilia på museet.

CONVAIR 440

Ude i det åbne står en CONVAIR 440 fra finske KAR AIR. Det var det første charterfly i Málaga. Faktisk var det det første fly til at lande på den asfalterede landingsbane i Málaga lufthavn, som før blot havde været grus. Det var med andre ord dette fly, som startede turismen her.Det er dette fly, du kan se fra vejen, når du kører langs Avenida de Velázquez.

DC-3

Dette fly er lidt af en filmstjerne og har været med i utallige indspilninger. Modellen, som befinder sig på museet, er fra 1945 og dermed museets ældste fly. Det er særligt bemærkelsesværdigt, fordi dette fly aldrig har mistet sin flyvetilladelse.

Spantax

(BEECH B-185)I 1950'erne var dette fly en favorit for velhavende familier, der havde råd til et privatfly. Det var dette fly, der lagde grunden for museet, da man ønskede at finde en måde at bevare dette og et andet fly, og ideen til museet opstod. 

Museet har på nuværende tidspunkt 10 forskellige fly. Foruden fly er der også helikoptere som BELL 47, der i 1947 blev den første helikopter, som var godkendt til privat brug.
Málagas lufthavn fyldte 100 år i marts 2019 og har igennem et århundrede serviceret mere end 400 millioner passagerer.

Praktiske oplysninger

Der er gratis entre på museet, som har åbent tirsdag fra 10 – 20, onsdag og lørdag 10 – 14. Der er gratis parkering lige uden for museet.

Av. del Comandante García Morato, 29004, Málaga

www.aeroplaza.org

Seneste Nyheder

Dystre udsigter for turismen i 2020

De coronafri landsbyer

Spanien lukker nu helt ned

Costa del Sol er fortsat godt forberedt

Vintervejret viser sig igen

Coronavirussen spreder sig fortsat

Annonce
Annonce

Læs også

Coronakrise: Spanien oppe i omdrejninger

Skrevet af La Danesa

Tre millioner har mistet deres job

Dystre udsigter for turismen i 2020

De coronafri landsbyer

7 tips til at arbejde hjemmefra

Den skæve vinkel: Sara López

Online træning med Thomas Frank PT

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Kære læser (april 2020)

Skrevet af La Danesa

Spanien lukker nu helt ned

Skrevet af La Danesa

Costa del Sol er fortsat godt forberedt

Skrevet af La Danesa

Vintervejret viser sig igen

Skrevet af La Danesa

Coronavirussen spreder sig fortsat

Skrevet af La Danesa

Toppen nås først til april

Skrevet af La Danesa

De internationale feria-dage aflyses

Skrevet af La Danesa

6 gode råd til et sikkert og komfortabelt hjemmekontor

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce