12. juli, 2020  |  Skrevet af Else Byskov, fotos af Erik Gadegaard og Else Byskov

Casabermeja – en lille fin by med Andalusiens største arkæologiske frilands ´museum´

Casabermeja betyder ´det røde hus´ og her har engang ligget en borg bygget i røde sten. I dag er der ikke noget tilbage af borgen, men byen ligger der nok så fint med ryggen til Malaga og havet, på en nordvendt skrænt. Byen kaldes også porten til Malaga og der er kun 20 km. ned til ´hovedstaden´ og havet. Lidt udenfor byen ligger der et betydeligt arkæologisk fundsted – ja det størst i hele Andalusien der ikke er under tag. Det må vi ud at kigge på.

Vi starter med at tage ind i selve Casabermeja, for på trods af, at vi er kørt forbi byen hundredvis af gange, har vi aldrig være inde i den. Vi parkerer på en gade oppe til højre, når man kommer ind i byen og tager på opdagelse. Det første vi ser er tre barer/ restauranter, der ligger på rad og række på gaden Paseo Puerto de la Horca. Nu spotter vi kirken og går op mod den. For enden af kirken ligger byens turistkontor og det er åbent. Derinde får vi et bykort, adskillige brochurer og info om byen af den venlige dame. Jeg spørger om kirken er åben, men det er den ikke. Men damen vil meget gerne ringe efter en, der kan lukke mig ind, hvis jeg vil. Men det synes jeg er for meget ulejlighed. Man kan ringe på 952758275 for at bestille tid til besigtigelse.

Jeg har læst på byens website: casabermeja.es at der er et Centro de Interpretación de la Cabra Malagueña – altså et informationscenter for Málaga geden, og det finder jeg lidt morsomt, så det vil jeg gerne se. Men ak, centret er kun åbent på bestilling, men vi får at vide, hvor det ligger og vil lige gå hen og checke det ud. Det ligger på Calle Corralón, og det indebærer en fin lille vandretur gennem byen, som har 3500 indbyggere. Det er en meget hyggelig og fin by med ret stejle gader. Alt er pænt og vedligeholdt, og der ser ud til at være velstand og glade dage. Vi går hen over 1. maj pladsen, hvor der findes en stor reproduktion af Picassos maleri Guernica.

Pludselig står vi foran gedecentret og det er ganske rigtigt lukket, men vi kan læse, at stedet tilbyder forskellige aktiviteter, såsom et besøg på et gedeosteri, hvor man kan lære at lave sin egen gedeost og tilmed få masser af smagsprøver. Man skal være mindst 20 personer og det koster 25 € per næse. Gad vide om centeret vil få succes med dette tiltag. Man kan også komme ud og prøve at være gedehyrde for en dag og få taget fotos af sig selv som sådan – med andre ord et gedehyrdefotostunt. Det lyder jo besnærende, og dette stunt koster ´kun´ 21 € per person og igen skal man være mindst 20 personer. Hvad kan jeg sige? Lyder det ikke sjovt?

Nå, en af hovedattraktionerne i Casabermeja er byens kirkegård, og den går vi nu hen til, vejledt af bykortet. Kirkegården er ganske rigtigt meget fin og smuk med specielle buede rum til kisterne. En dejlig atmosfære af fred og skønhed hviler over stedet, som bestemt er et besøg værd. 

Herefter går vi op ad Calle San Sebastian og lige i starten af gaden kan man se nogle romerske ruinrester. For, jo, romerne var også her. Nu kalder de tre barer vi så i starten på vores ganer og vi stiler derhen for at få kaffe og pan con tomate. Og således opmuntrede må vi ud og lede efter Andalusiens største arkæologiske frilands museum fra stenalderen. Stedet hedder Peñas de Cabrera og vi fik en brochure over stedet henne på turistkontoret. 

Til den ende kører vi ud ad MA 3100 som snart går over i A 356 i retning af Colmenar. Vi skal kun ca. tre km. hen ad vejen før vi skal dreje af mod højre ved en urbanisation, der hedder Alcaide. Her kører man ned ad en lille vej og over en bro over floden Guadalmedina, som er den flod, der løber gennem Malagas centrum. I dag er den udtørret, men det er den jo ikke altid. Lige så snart man er kommet over broen, skal man køre til venstre hen ad en grusvej. Den skal man følge ca. to km. Man skal ikke lade sig forlede til at dreje op til højre men blot følge floden. På et tidspunkt ligger der en kæde nede på vejen, men vi fik at vide på turistkontoret, at den skal man blot køre over. Når man passerer en eukalyptuslund på højre hånd, skal man parkere i skyggen af disse store træer. Hvis man passerer 3 badekar, der står på rad og række, er man kørt for langt. 

Nu stiller man sig med ryggen til floden og kigge mod syd – op ad bakken, som hedder Cerro de Cabrera. Man ser en cortijo på venstre hånd og en hvid ruin på højre hånd. Man ser også antydning af et hjulspor i midten. Det er her man skal gå op, og så ligger frilandsmuseet lige 200-300 meter oppe ad den flade skrænt. Men når det nu er Andalusiens største arkæologiske frilands museum fra stenalderen, hvorfor er der så ikke opsat skilte og vejvisning? Jeg var så fuld af undren, at jeg måtte ringe til turistdamen for at spørge. Jeg fik at vide, at det er fordi området er på private hænder, ja faktisk tilhører det den cortijo, kaldet Cortijo la Cabrera, der ligger på venstre hånd. Ejerne er ikke interesserede i for meget rend, så derfor er man overladt til sig selv. Vi gik alligevel ind på gården, hvor der gik en masse geder og en hyrde. Vi spurgte hyrden og han var meget flink og venlig. Han pegede gang på gang op ad skrænten og sagde: ”allí arriba, allí arriba”. Er det langt, spurgte jeg.... no, no ”allí arriba”.  Nå, mere kunne vi ikke få et vide, så vi gik ud for at lede. Vi legede ”Hvor er Holger”, og det var sjovt.

Og ganske rigtigt: blot ca. 200 m. fra cortijoen og lidt til venstre går man ind i et landskab med masser af klipper og halvhuler, kaldet ´abrigos´. Og nu breder der sig en speciel atmosfære af primitiv menneskelig bosættelse, fred og ingen fare, gode vibes og overlevelse. Det er svært at beskrive den ambiente, jeg oplevede, men den var venlig og god. Jeg kan godt forstå, hvorfor stenaldermennesker slog sig ned her. De kunne jo ikke bygge huse, men her var der masser af naturlige halvmure og små huler, hvor man var beskyttet mod vejr og vind. At et lille samfund er opstået her er ganske naturligt, for her har naturen sørget for omkring 80 små primitive boliger. 

Man mener, at stedet kan dateres til den sene stenalder (neolítico) – for ca. 8000 år siden. I 29 af halvhulerne har man fundet 130 hulemalerier – de fleste af dem forestiller antropomorfe (menneskelignende) figurer, men der er også dyrefigurer. Vi gik på opdagelse efter dem og fandt ganske rigtigt nogen, en ti stykker måske. Den mest spektakulære var en meget fin tegning af et tusindben. Vi gik rundt i området en halv times tid og jeg var meget betaget af det hele. Spændende var det sådan at være blevet inviteret indenfor hos stenalderfolk, hvor man fik lov til at gå rundt på egen hånd og besigtige deres boliger. Vi stødte dog ikke på ”El Tajillo del Moro” som er en megalitisk gravplads, altså en grav opbygget af store sten. Denne grav tyder jo på, at de mennesker, der boede på stedet kunne bygge noget – måske ikke en bolig men dog en gravplads omkranset af store sten. Man kan se strukturen ved at Google El Tajillo del Moro. 

Og så er der kun tilbage at sige, at det var en fin udflugt vi havde til Casabermeja og stenalderen. 

Seneste Nyheder

Stor tumult omkring ny skolelov

Black Friday kan slå alle rekorder

Kommuner sparer formuer på årets julebelysning og events

Covid-19: Restriktionerne revideres i weekenden

Covid-19: Positiv udvikling i det meste af Spanien

BBVA køber måske Banco Sabadell

Annonce
Annonce

Læs også

Kære læser (December 2020)

Skrevet af Martin Norrbom

Black Friday: Undgå at blive snydt når du handler online

Covid-19: Andalusien forlænger restriktionerne

Covid-19: Plan for vaccinering af befolkningen klar

Stor tumult omkring ny skolelov

Black Friday kan slå alle rekorder

Kommuner sparer formuer på årets julebelysning og events

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Covid-19: Restriktionerne begynder at virke

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Endnu en vaccine på vej til Spanien

Skrevet af La Danesa

Kæmpe bankfusion på vej

Skrevet af La Danesa

Den nye P.A.D. kalender er nu færdig, så bliv klar til 2021 og hjælp dyrene på samme tid!

Skrevet af La Danesa

Masser af nye byggeprojekter på vej

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Faldende smittetal i Andalusien

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Mundbind bliver billigere

Skrevet af La Danesa

Tom Halvorsen - Din norske vicevært i Spanien!

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce