1. maj, 2020  |  Skrevet af Louise Mercedes Frank

Bandolero-museet i Ronda – De lovløses paradis

En historiefortæller beretter vidt og bredt om en bandoleros gerninger til stor underholdning for de omkringværende.

Hvis du mangler en undskyldning for at lægge vejen forbi Ronda, der befinder sig godt en times opadgående kørsel fra kysten, så kunne Bandolero-museet passende være årsagen.
De bandoleros, du kan møde på museet, er for det meste mænd, men der fandtes enkelte kvindelige bandolers. Faktisk har museet tilegnet en hel væg til de kvindelige lovløse. Her en historie, der er tilegnet Juana la Valerosa.

Museet slog dørene op i 1995 og har i dag godt 1.400 forskellige genstande, herunder bøger, våben, dokumenter, kostumer, litografier, pressemateriale, tegneserier, fotografier, samlekort, film og meget mere. Det er på dette museum, du kan lære historien om de mest berømte 'bandolros', der kan oversættes til 'lovløs' eller 'bandit', som Tragabuches, Tempranillo, Diego Corrientes, Pernales og Lunges.

Tonerne fra et TV summer let ud over de besøgende, da jeg træder ind i museet denne formiddag. Det er en gammel optagelse af en TV-serie, der danner lydtæppet. Selv er jeg ikke specielt kendt i Ronda, men jeg genkender med det samme de unikke klippeformationer, som helten og heltinden udspiller deres drama foran.

Museet har en stor samling tegneserier, som har medvirket til at give de lovløse den særlige kultstatus blandt den spanske befolkning.

Som dansker kan vi måske bedst relatere til karaktererne Zorro eller Robin Hood, når det kommer til de andalusiske bandoleros. Ligesom at disse karakterer også var kendt for at tage loven i egen hånd og tilgodese de fattige, har de berømte bandoleros fra Andalusien også opnået legender, der er helte værdige. De mange farverige tegneserier med de forskellige personligheder på forsiden vidner også om, at deres personaer blev dyrket i vid udstrækning.

Meget mere end tegneseriefigurer

Museets bandoleros er dog ikke blot tegneseriefigurer. "Med undtagelse af én person har alle bandoleros, som der henvises til her på museet, levet i virkeligheden. Det er der talrige dokumenter, der bekræfter, og mange af disse dokumenter indehaver vi også," fortæller ejer og forvalter af museet Jesus Almazán stolt. På en af væggene fremviser han noget, der kan betegnes som en primitiv tegneserie. Jesús Almazán forklarer, at dette var metoden til at sprede historierne om de forskellige bandoleros i gamle dag. Med en plakat, der i friser forklarede legenden om den enkelte personlighed og dennes gerninger, stillede historiefortællere sig op på pladser og fortalte vidt og bredt til de interesserede lyttere. Mod en skilling som tak, naturligvis.

Ejer Jesús Almazán har drevet Bandolero-museet i 25 år med en passion for at formidle denne særlige del af Andalusiens historie, som spanierne kalder 'bjergenes sørøvere'.

Museet er en stor turistattraktion og er det eneste museum om lovløse, som findes i Spanien. Jesus Almazán fortæller:"Museet er en selvstændig enhed. Vi får ikke støtte på nogen måde. Alligevel har vi besøgende fra over hele verden. Det viser registeret på vores hjemmeside, og det ses i de mange forskellige nationaliteter, der lægger vejen forbi museet hver dag."

Bandolero-museet er fint og hyggeligt, men noget stort museum er det ikke, og du bør derfor have andre seværdigheder i baghånden, så du kan få det fylde udbytte af Ronda.

Det kan anbefales at gå ned og se de arabiske bade, der er Spaniens med velbevarede af slagsen. Disse findes blot et par trappetrin fra museet.

Antikke håndvåben findes i rigt mål på museet, både originaler som her og i form af replikaer, der kan erhverves i receptionen.

Seneste Nyheder

Ny finanslov på vej

Covid-19: Málaga siger godnat kl. 23.00

Covid-19: Stabil udvikling på Costa del Sol

Axarquía får Spaniens tredje længste hængebro

Covid-19: 31 mio. vacciner på vej til Spanien

Covid-19: fortsat lave smittetal på Costa del Sol

Annonce
Annonce

Læs også

Covid-19: Grænserne lukkes i flere andalusiske byer

Skrevet af La Danesa

Sidste skål klokken 22.30 på Costa del Sol

Ny finanslov på vej

VoxPop: Livet under Covid-19

På den rigtige bar på det rigtige tidspunkt

Den skæve vinkel: Thomas Harder Johansen

Et dusin + 1 grund til at tilbringe en weekend i romantiske Ronda

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Bautasten og megalitcirkler ved Evora samt Portugals mest autentiske by Monsaraz

Skrevet af Else Byskov

Forskelle i køkkenet - hvorfor Spanien er anderledes, når det kommer til mad

Skrevet af Hans Eguinoa, grundlægger af www.bonitonorte.com

Din julemand på fire hjul

Skrevet af La Danesa

JENSEN CROWN MED ALOY® 3.0 SPRINGS

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Málaga siger godnat kl. 23.00

Skrevet af La Danesa

Covid-19: Stabil udvikling på Costa del Sol

Skrevet af La Danesa

Axarquía får Spaniens tredje længste hængebro

Skrevet af La Danesa

Den smukke træbro over Guadalhorces delta er nu åbnet

Skrevet af Else Byskov
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce