14. november, 2019  |  Skrevet af La Danesa

PSOE og Podemos stiler mod ny regering · Flere trafikulykker i Andalusien · Broadway til Málaga

PSOE og Podemos stiler mod ny regering

 psoe podemos

Med en anelse held får Spanien ny regering inden jul. PSOE og Podemos har nemlig underskrevet et nyt regeringsgrundlag, som skal sikre en fremtidig koalition mellem de to partier. Pagten mellem PSOE og Podemos består, i korte træk, af ti punkter, som har til formål at forbedre landets beskæftigelse, økonomi og sociale ligestilling. Som en del af pagten indgår det også, at Podemos skal have ministerposter. De to partier mangler dog 20 mandater for at få deres plan gennemført. Det ventes dog, at de mindre, moderate nationalistpartier vil støtte det nye udspil. Er det ikke nok, er der berettiget håb for, at partier som Ciudadanos og Partido Popular vil stemme blankt for nu at få løst den politiske blokade, der har lammet spansk politik igennem snart et år.
 
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 
 
 
 
 
 

Flere trafikulykker i Andalusien

trafik uheld 
 
Mængden af dødsfald i trafikulykker falder i Spanien – men stiger i Andalusien. For indeværende år er 161 personer omkommet i 142 alvorlige ulykker på de andalusiske landeveje. Det er en stigning på 24 omkomne og 15 procent i mængden af ulykker. Uviklingen bekymrer Junta de Andalucía, som nu samler et råd for at udarbejde en plan for forbedret trafiksikkerhed. Det sidste årti har man kørt flere kampagner, reduceret hastighedsbegrænsningerne i flere områder og opstillet radarer for at sikre, fartbegrænsningerne overholdes.
 
 
 
 
{loadposition google}
 
 
 

Voldsomme stormskader i Málaga

uvejr malaga1989
(Foto: Málaga Hoy)
 
Med vindstød op til 74 km/t var Málaga torsdag ude i årets hidtil voldsomste stormvejr. Langs hele Costa del Sol ses i dag væltede træer og andre skader fra uvejret, men værst gik det til i Málaga by, hvor en landgangsbro i den nye lystbådehavn Muelle Uno ikke kunne stå imod den voldsomme storm. Endnu værre var det i Nordspanien, specielt i Galicien, hvor vindstødene nærmede sig de 120 km/t og havets bølger på otte til ti meter forårsagede oversvømmelser flere steder. I flere byer anbefalede myndighederne sågar beboerne at holde sig inden døre. Stormvejret forventes af tage af i løbet af fredagen – også i Málaga-provinsen.
 
 
 
 
{loadposition google}
 
 
 
 
 

Broadway til Málaga

soho teatro 
 
Siger man teater i Málaga, siger man Teatro Cervantes. Sådan har det været igennem en hel generation. Men Antonio Banderas har nu for alvor fået skabt et supplement til det gamle hæderkronede teater. Med sit teater i Málagas nye Soho-distrikt ”Teatro del Soho Caixabank” vil han bringe nye shows og ny kultur til byen. Hans første projekt ”A Chorus Line”, som er et klassisk Broadway-show, har premiere i slutningen af måneden og næsten samtlige 40.000 billetter er blevet revet væk. ”Det har kostet mig en formue at få det her projekt stablet på benene, og jeg aner ikke, om jeg nogensinde får pengene igen. Men jeg brænder for det, jeg laver, og sådan vil jeg leve resten af mit liv,” udtaler Antonio Banderas forud for premieren. Han har selv instrueret og spiller også med i stykket.
 
 

Rotaryklubbens årlige Charity Walk i San Pedro i morgen lørdag


Vejret ser lovende ud til en herlig gåtur på strandpromenaden med start ved restaurant Nuevo Reino i San Pedro. Man vælger selv hvilken strækning af de tre ruter, man ønsker at gå. Den første strækning starter kl. 9:30.

Man kan blot møde op spontant på promenaden. Dog tager de ikke flere bookinger til frokosten bagefter. Tilmelding til saraneil@hotmail.com. Det koster 20 euro at deltage, som går til fundraising.
 
 
Annonce
Annonce

Seneste Nyheder

Málaga Maraton når nye højder

Drastisk fald i bilsalget

Málaga mangler kontorpladser

Ny skandale i Junta de Andalucía

Fire voldsomme drab på én måned

Ny regering på vej

Annonce
Annonce

Læs også

Juletræ til 12 millioner euro

Skrevet af La Danesa

Billig- og hurtigtog som aldrig før

Málaga Maraton når nye højder

Drastisk fald i bilsalget

Málaga mangler kontorpladser

Ny skandale i Junta de Andalucía

Fire voldsomme drab på én måned

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Verdens miljøproblemer skal løses i Madrid

Skrevet af La Danesa

Bedste udsigt i Torre del Mar

Skrevet af La Danesa

Málagas gamle posthusbygning solgt

Skrevet af La Danesa

Den skæve vinkel: Finn Wissenberg

Skrevet af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com Foto: Mugge Fischer og Simon Goltermann

Et interview med Spaniens ambassadør til Danmark

Skrevet af Jette Christiansen

Pift pakkelegen op denne jul

Skrevet af La Danesa

En hyggelig juledag i Málaga

Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

El Gordo - Det store spanske julelotteri

Skrevet af Rikke Iuell Printz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce