6. November, 2019  |  Skrevet af Mathias Krøyer Vejrup, mathias@norrbom.com

THE SALÓN VARIETÉS THEATRE - Det engelsksprogede teater på Costa Del Sol

 I Fuengirola ligger teatret Salon Varietes – et brændpunkt for teater, musik og kultur.
 
Mine håndflader brænder stadig efter, at jeg i weekenden svandt ind i 60’ernes ekko med The Beatles, Elvis og Tom Jones til koncert i The Salon Varietes.
 
Men denne formiddag står de 288 sæder tomme og luften herinde er ikke længere et koncentrat af vibrerende guitarstrenge og løssluppen teenageånd.
 
En let odør af maling hænger i rummets ophøjede rolige atmosfære. Scenografien er under forvandling, og et barsk og beskidt bybillede af 1800-tallets London åbner sig op foran mig.

Som en familie

I teatrets foyer byder Alan Boardman, bestyrelsesmedlem og marketingsansvarlig, mig velkommen og spørger, om vi skal sætte os ud i caféens udeareal, der pulserer af liv og glade dage.

Alan selv kan knap få lov at sætte sig for ansatte, gæster og forbipasserende, der vil hilse og snakke.
”Vi er som en familie”, siger Alan, smiler og sætter sig endelig.
 
Selv føler jeg også, at jeg er trådt ind i et hjem snarere end en kulturinstitution.
 
Untitled 1

”Vi ønsker at komme vores publikum ved”, fortsætter Alan, ”når forestillingerne åbner byder bestyrelsen gæsterne velkommen iklædt kjole og hvidt, og efter showet kommer skuespillerne ned i baren og får sig en drink og hilser på publikum. Vi har også en sjov tradition med at tage i byen, fuldt udklædt, efter sidste forestilling med en god del af publikummet. Det skaber altid et sjovt spektakel, at vi render rundt i gaderne med de skøre kostumer på”.

Alan har selv været aktiv som skuespiller og sanger for teatret i nu 7 år og er efterhånden blevet et velkendt ansigt i Fuengirola.

”Forleden hilste jeg på to kvinder, der fortalte, at de før havde været herinde og se stykket ’The Wizard of Oz’. De sagde, at det var et skønt show og særligt ham i rollen som tin-manden var fantastisk. Jeg spurgte, om de kendte ham, hvorefter de svarede: Nej, ikke personligt. Så gav jeg dem hånden og sagde: Det gør I nu! Og så grinte vi”, fortæller Alan med et blink i øjet.
 
salon varietes

Fra teater til biograf til teater

Teatret blev startet af lokale spaniere tilbage i 1925, indtil det blev omdannet til en biograf i 1956.

”Biografer var stort i 50’erne og det gik godt for dem indtil midt 70’erne, hvor fjernsynet blev introduceret og film også blev et privatforetagende. Til sidst måtte de dreje nøglen om i starten af 80’erne”, beretter Alan.

”Men på dette tidspunkt immigrerede mange Briter til Costa Del Sol, og en håndfuld med teatererfaring så en mulighed i biografen og slog til: De lejede bygningen og forvandlede den atter til et teater i 1985, dét som vi kender i dag”.

Selvom Salon Varietes fremstår som et hyggeligt og intimt teater, er der plads til store armbevægelser.

”De sidste tre år har vi virkelig haft vind i sejlene. Publikumsantallet er øget, både i antal og diversitet, hvilket betyder, at vi kan lave større og bredere forestillinger. Så vi har mere travlt end nogensinde, og vi får masser af henvendelser fra kunstnere og artister, der gerne vil lave en forestilling her”.

Unknown 7

Lokalmiljøet inddrages

Fremgangen har ikke blot givet Alan og teatrets ansatte et smil på læben, men også lysten til at udvide deres målgruppe.

”Vi er begyndt at arbejde mere med lokalsamfundet og for første gang i vores historie, har vi haft en spansksproget komikergruppe til at optræde”, fortæller Alan med et bredt smil.

”Noget andet nyt er, at vi prøver at inddrage de lokale skoler i vores program og producere stykker, der er tilrettelagt deres pensum. Sidste år opførte vi for eksempel ’Kammerat Napolen’ af George Orwell, fordi at den skulle eleverne læse i skolen”, fortæller Alan, der samtidigt pointerer, at de nye værdier ikke erstatter de gamle.

“Vi har selvfølgelig stadig vores kernepublikum for øje, der er engelskkyndige og typisk i 50’erne”, siger Alan sikkert og uddyber, ”Salon Varietes får ingen offentlig støtte. Selvom skuespillerne og instruktørerne ikke er lønnede, er der stadig meget store udgifter ved at drive et teater, så vi skal vise forestillinger, der kan tiltrække så mange som muligt”.

Unknown 6

Magi i Salon Varietes

Danske Henrik Hagensen, professionel skuespiller og instruktør, har i 20 år været tilknyttet Salon Varietes indtil i 2017, og han mindes glædeligt sin tid med teatret i Fuengirola.

”På Salon Varietes mødes skuespillere med meget forskellig erfaring. Der er både tidligere Westendskuespillere fra London og mennesker, som er kommet ind fra gaden uden erfaring, men med stor lyst til at lære”, fortæller Henrik, der i dag er ved at instruere Henrik Ibsens ’Et dukkehjem’ i Danmark, et stykke som han også i sin tid hos Salon Varietes opførte på engelsk.

”Jeg ser tilbage på tiden hos Salon Varietes med stor ømhed og kærlighed. Her har jeg haft mange fantastiske oplevelser med spændende kunstnersjæle og publikummer”, fortæller Henrik, der mener, at de oplevelser, man får i teatret, er helt unikke.

”Teatrets magi er vidunderlig. Det foregår lige her og nu! Når publikum giver skuespillerne respons i form af latter eller bifald, opstår der et fortryllende fællesskab mellem sal og scene”.

Selvom teatret ikke viser stykker på dansk, så er Henrik overbevidst om, at teatret er til for alle.

”Mange danskere har gennem årene haft stor glæde af teatret. De fleste forstår godt engelsk, men ellers kan man jo se en musical med dejlige sange eller en koncert. Der er noget for enhver på Salon Varietes, så sluk mobiltelefonen, glem alt om indkøb og tøjvask – luk sanserne op og modtag!”.

DSC 0050 copia copy

Fokus på talentudvikling

På teatrets café, der ligger lige ved den charmerende Plaza de la Constitución i Fuengirola, spadserer børn og deres forældre forbi i et roligt tempo. ”Det er også en stor værdi for os at være med til at hjælpe og forme de unge talenter”, siger Alan, mens vi betragter den herlige dynamik af liv.

”Lige nu har vi en 12-årig pige, Elsa, der synger som en engel, og som vi håber på at have fornøjelsen af nogle år endnu”.

De unge talenter flyver typisk fra reden når de bliver 18 år, fortæller Alan og fortsætter: ”Vi har lige sagt farvel til en anden fantastisk stemme i Fibi McCregor, der kom ind på musikkonservatoriet Trinity Laban, en af de mest prestigefyldte musikskoler i England. Hun har været her siden, at hun var blot 6 år gammel, så det var selvfølgelig hårdt at sige farvel samtidig med, at man er utrolig glad og stolt på hendes vegne. Vi holder selvfølgelig stadig kontakten”.

Det er ikke kun de unges liv, som teatret er med til at påvirke. Også hans eget liv er blevet formet af hans dedikation til de skrå brædder.
 
Unknown

Ved siden af teatret ejer Alan en butik i Mijas, der sælger smykker og ædelstene, med sin kone, der også er blevet en del af teatret som lystekniker og forestillingsleder.

”Teatret har ændret min kones og mit liv. Vi er begge meget involverede og det tager i dag størstedelen af vores tid. Men vi elsker det. Det er kun derfor, at vi gør det”.
The Salon Varietes Theatre er en familie af ildsjæle.
 

Dette sker i Salon Varietes i november og december:

RICKY LAVAZZA – FREDDIE + FRIENDS (Koncert): 2-3 November
HONKY TONK CATS (Koncert): 7-9 November
BEN HUR – A COMEDY (Teaterstykke): 15-19 November
FLAMENCO FUSION (Danseopvisning): 22-23 November
SILVERBELLS TOO (Teaterstykke): 29 November – 3 December
THE RAT PACK (Koncert): 7 December
PANTOMIME (Musical): 19-22 December
Annonce
Annonce

Seneste Nyheder

Freepik slår alle rekorder

Verdens miljøproblemer skal løses i Madrid

Bedste udsigt i Torre del Mar

Málagas gamle posthusbygning solgt

Málaga mister sit direkte fly til New York

Billigere AVE-tog på vej

Annonce
Annonce

Læs også

Fire voldsomme drab på én måned

Skrevet af La Danesa

Ny regering på vej

SolarVenti – billigere og nemmere solenergi

Freepik slår alle rekorder

Verdens miljøproblemer skal løses i Madrid

Bedste udsigt i Torre del Mar

Málagas gamle posthusbygning solgt

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

En hyggelig juledag i Málaga

Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

El Gordo - Det store spanske julelotteri

Skrevet af Rikke Iuell Printz

Kære læser (december 2019)

Skrevet af La Danesa

Flor Valentin byder på årets julemesse og nordiske juledekorationer

Skrevet af La Danesa

Málaga mister sit direkte fly til New York

Skrevet af La Danesa

Billigere AVE-tog på vej

Skrevet af La Danesa

Regeringen forhandler med separatisterne

Skrevet af La Danesa

Sådan undgår du at blive snydt på Black Friday

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce