30. september, 2019  |  Skrevet af Else Byskov, fotos av Jesper Gram-Hansen og Else Byskov

El Knollo - bedre kendt som Sierra Elvira

Lad det være sagt med det samme: man kan ikke på noget kort finde stedet El Knollo. Det er noget Jesper har fundet på. El Knollo ligger helt tæt på storbyen Granada, og dens rigtige navn er Sierra Elvira. Når vi nu synes, at den skal hedde El Knollo, er det fordi, da vi første gang fik øje på denne protuberans midt på den flade slette vest for Granada, synes vi den lignede en umotiveret knold. Vi stod oppe i bjergene Sierra de Huetor og kiggede mod vest ud over Granada sletten og der, lige midt i vores synsfelt, lå denne knold. Den tiltrak sig vores opmærksomhed og vi tænkte, at den måtte vi udforske nærmere. Siden da har vi altid refereret til den som El Knollo. Og nu skal vi hen og se, hvad det er for noget med den knold.

Knolden hedder Sierra Elvira og den ligger i den nordvestlige udkant af Granadaområdet, 9 km. fra centrum, mellem småbyerne Albolote og Pinos Puente. Man kommer lettest dertil ved at køre rundt om Granada på A 44 (når man kommer sydfra) og så dreje af hvor A 44 krydser A 92 mellem Murcia og Antequera. Her drejer man mod vest (Málaga, Sevilla) og drejer straks derefter fra ved afkørsel 238 hvor der står Atarfe, Las Canteras. Vi kører nu ind i landet og følger skiltene mod Las Canteras. På et tidspunkt kommer vi forbi et skilt hvor der står Ermita til højre. Men vi fortsætter mod Las Canteras, som er et picnic sted. Så snart vi kommer frem, parkerer vi.

Nu ser vi, at El Knollo faktisk slet ikke er nogen knold, men en lille bjergkæde med adskillige toppe. Men set fra vest, var den kun en knold. Interessant ser den ud og vi er fyr og flamme. På Wikiloc har Jesper fundet en cirkulær rute på ca. 7 km. og den vil vi ud på. Ruten starter på picnicpladsen Las Canteras og vi er fire friske pensionister, der har valgt at bruge dagen i Elviras selskab. Elvira er faktisk det navn, som Granada provinsen bar under maurerne, så navnet er altså bevaret her på El Knollo.

Faktisk har man fundet ruiner af en gammel arabisk by her nedenfor bjergkæden. Byen hed Medina Elvira eller Madinat Ilbira og der finder arkæologiske udgravninger sted, idet der er gjort flere interessante fund af en borg, en bymur og fæstning. Nogle af fundene kan dateres helt tilbage til før romerne, men byen var arabisk. Se mere på: http://www.medinaelvira.org Her kan man se fotos af udgravningerne og diverse fund.

Herlig ser den ud, den lille bjergkæde, som den ligger der i solen. Og nu ser vi, at den ene af de mange toppe ligner et bryst, med en fin symmetrisk runding og en dup foroven. Vi er derfor ikke sene til at døbe den El Patto. Og nu går vi op ad stien, som går af mod højre lige ved indkørslen til Las Canteras. Snart drejer stien til venstre hen imod El Patto. Det er en fin sti, som bugter sig op og ned. På højre hånd har vi bjergkæden og på venstre La Vega de Granada – sletten, som er helt flad. Efter ca. 1 km. skal vi dreje af mod højre op ad en sti, der stiger opad imod bjergene. Stien drejer efterhånden svagt mod venstre og vi kan se, at den fører opad imod et pas, der ligger mellem El Patto til venstre og et højere bjerg til højre. På det tidspunkt vidste vi ikke, at El Patto hedder Peñon Ventana (938 m.) og at toppene til højre hedder El Piorno (1084 m.), Morron de Enmedio (1182 m.) og Morron de la Punta (1052m.) Efter ca. 2,5 km. når vi op i passet ved El Patto, og vi har en fin udsigt ned over sletten mod vest. På vores Wikiloc rute kan vi se, at vi nu skal gå ned ad en stejl sti for derefter at dreje til højre og påbegynde bestigningen af El Piorno. Både Anne og Erik er lidt betænkelige ved dette projekt, grundet svage ankler og knæ, så de beslutter at vende om og gøre besøget hos Elvira til en lille 5 km. rute i hendes skørter. Det skulle vi alle sammen have gjort. Men nej, Jesper og Else skulle partout op på toppen af både El Piorno og Morron de Enmedio. Jo, jo... vi er nogen for hvem det at blive klogere ligger lidt tungt.

Ergo skilles vores gruppe i to ved passet og efter en kort nedstigen af en fin sti, fortsætter vi, Jesper og jeg, forbi en fin hule (som vi ser bag os) og opad stien, som går lige op til kammen og som er meget stejl. Storpustende og svedende kæmper vi os opad. Vi skal 300 højdemeter op. På et tidspunkt ser vi en bjergged med store horn kigge på os oppe fra en klippe på toppen. Det lykkedes Jesper at fotografere den, og den så ud til at have god tid, for den sad længe og kiggede ned på os. Den undrede sig sikkert over, hvad det var for svæklinge, der kravlede op ad dens bjerg i et uhyre langsomt tempo.

Halvvejs oppe møder vi en mand, der i fuldt firspring løber ned ad den stejle bjergside. Uha, uha, tænker vi. Modigt gjort, og han var ikke helt ung. Vi hilser benovet på ham.
Efter en sej kamp når vi op til et pas, hvor vi pludselig har en landsby liggende lige for vores fødder til venstre. Det er Pinos Puente som vi her ser. Vores sti fortsætter opad til højre, men nu er vi snart oppe på kammen. Pludselig får vi udsyn mod nord, og ad besynderlige grunde er det bygget et hegn helt oppe på kanten af kammen. Vi følger nu sydsiden af hegnet og beundrer udsigten til alle sider. Mod syd ligger byen Santa Fe, hvorfra Los Reyes Católicos, Isabel og Fernando, belejrede Granada, som i 1492 overgav sig uden kamp. I dag er byens gader stadig udlagt som lejrens var. Jo, Santa Fe er en lille historisk perle. I dag ligger Granadas lufthavn lige bagved byen og den kan vi se heroppe fra.

Og nu lige et par ord om bjergbestigning. Jo, jo... Sierra Elvira er kun en lille, lav bjergkæde og det er ikke nogen stor bedrift at bestige den. Men alligevel føler man sig cool og sej, når man står oppe på toppen. Dermed vil jeg sige, at man kan føle bestigertriumf mange steder i verden og da ikke mindst her i Spanien, som jo er overbroderet med bjerge. Man behøver derfor ikke at tage til Himalaya og risikere liv og lemmer i kulden på Everest og K2. En ´rigtig´ bjergbestiger vil naturligvis føle hån overfor denne observation, men jeg vil bare sige, at man også kan føle bjergtilfredsstillelse i mindre format. Det gjorde vi i hvert fald oppe på El Knollo.

Vi fortsætter hen langs kammen med El Piorno (1084 m.) og Morron de Enmedio (1182 m.) og vi kan på vores højdemåler se, at vi rent faktisk ER oppe i 1182 moh. Her på kammen er der af og til vældige huller, hvorfra en varm vind blæser op i vores ansigter. Lidt specielt er det. Vi er spændte på, om den sti, der skal føre os ned igen, er lige så stejl som stien op, og vi er nu gået godt i gang med at hidse hinanden op med stejlhed, højdeskræk og manglende fodfæste. Og så har vi læst ruten forkert. Vi tror, at vores ned-sti ned skal komme før den rent faktisk gør, og da vi pludselig står foran endnu en stejl og drabelig opstigning til Morron de la Punta breder panikken sig, og vi nægter at gå mere opad. For vi skal jo også ned igen. Vi tager derfor den lidet anbefalelsesværdige beslutning at krydse ned uden sti ad bjergsiden på højre hånd. Dernede i bunden kan vi se den sti, vi kom ud af, som gik op til passet, hvor vi skiltes. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: det skal man aldrig gøre. Og alligevel gjorde vi det. Så før Morron de La Punta forlod vi stien og begyndte at traversere ned ad bjergsiden igennem rullesten, kratværk og buske. Det var en nervepirrende færd, men heldigvis var bjergsiden ikke alt for stejl, og efter en halv times kamp nåede vi ned på det flade uden større mén.

Herfra gik det hastigt tilbage til bilen, hvor Erik og Anne var ved at miste tålmodigheden. Men de var da glade for at se os i nogenlunde god behold (lidt skrammer og rifter blev det jo til), og nu skal vi op og se den Ermita (lille helligdom) som vi kunne se fra det meste af ruten.

Vejen op til La Ermita ligger kun ca. 1 km. fra Las Canteras, hvor vi holder, så inden længe er vi oppe ved siden af dette lille kapel. Vi parkerer helt oppe og ser nu, at der er anlagt en lille park med forskellige himstregimser og en vandkanal. Det er et fint sted med en pragtfuld udsigt ned over Granada og sletten. Der er også en restaurant heroppe og at dømme efter de uafryddede borde, har de haft mange besøgende i dag. Og det kan ikke undre, for denne Ermita er et fint og specielt udflugtsmål.

Men det bedste ved La Ermita er den helt fantastiske udsigt man har over Sierra Elvira heroppe fra. Her kan vi få fine fotos af hende og vi kan se det kæmpemæssige marmorbrud der ligger lige nedenfor. Her er også inspiration til nye ruter, så vi er glade for at vi tog herop.

Man kan se vores ruter på elsebyskov.com under Hikes, Maps and routes, la Danesa. For en ordens skyld lægger vi også den Wikiloc rute ind, som vi skulle have fulgt. Lad det være sagt, at ruten op på El Knollos kam ikke er for svæklinge og sofahængere. Man skal være en erfaren vandrer med udstyret, herunder gode vandrestøvler og stave, i orden og man skal kunne vandre efter en GPS-rute. Man skal også have en rimeligt god kondition. Men kan man det og har man det, venter der en uforglemmelig dag på El Knollo.

PS. Jesper og jeg kunne ikke dy os, så efter et par uger tog vi op til Elvira igen og gennemførte Wikiloc ruten. Den er ikke for de kuede, for der var meget stejle steder, hvor højdeskrækken blev sat på en alvorlig prøve. Oppe fra kammen så vi til vores forbavselse en stor fæstning mod nord og tænkte: hvad er det? Jesper tog en pejling, og fandt ud af, at der er byen Moclín, så der måtte vi op. Læs videre i næste nummer.

Seneste Nyheder

Voldsom nedbør i marts

Husk at handle ind

Coronakrise: Spanien oppe i omdrejninger

Tre millioner har mistet deres job

Dystre udsigter for turismen i 2020

De coronafri landsbyer

Annonce
Annonce

Læs også

Coronakrisen: smittetal skræmmer fortsat

Skrevet af La Danesa

Lyntests er kommet frem

Voldsom nedbør i marts

Husk at handle ind

Atleten (og verdensmesteren) Leon Kofoed får aldrig nok af Costa del Sol

Det spanske boligmarked – fup eller fakta

Vin til påske

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Veras Veranda: Mormors nøddesmåkager

Skrevet af Natalina Atlanta Bramsted

Palos de la Frontera – opdagelsesrejsens vugge

Skrevet af Else Byskov, fotos af Erik Gadegaard og Else Byskov

Pelota (vasca): Verdens hurtigste boldsport er spansk

Skrevet af Sara Laine, sara@norrbom.com

Spanien sørger

Skrevet af Javier García León

Få dit lokalsamfund godt igennem krisen - tre simple råd

Freeliving – mere frihed, mindre 9-17

Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

Boligspalten: Hvordan laver jeg den bedste boliginvestering?

Skrevet af Per Mønsted og Jacob Johansen

Dario Campeotto: Direkte fra Döss til Grand Prix

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce