6. September, 2019  |  Skrevet af Jeanett Lorentzen fra Birdie Vinos

Vin "En primeur"

”En primeur” er et fransk vinhandlerudtryk, som beskriver, at vinen handles i forsalg. Altså inden vinen overhovedet er færdigproduceret. Dermed får slotsejeren indtægt for vinen, inden den er færdig eller leveret, mod at køberne kan forvente, at prisen er mere gunstig, end når vinen senere udbydes til salg på markedet. En primeur-handlen er speciel for Bordeaux, hvor det primært er de store klassificerede Cru Classé-vine, der handles på denne måde. Der er dog flere af de større Cru Bourgeois-vine, der længe har haft samme tradition, og de spanske vinhuse har også tilbudt sine vine en primeur men tidligere mere i vinklubber med et mindre antal medlemmer. Mange flere af de mindre kendte slotte ”Petit Châteaux” forsøger ligeledes at blive etableret i ”en primeur markedet” og hvert år kommer flere af de spanske vinhuse med. I juni måned prøvesmagte vi 50 franske og 15 spanske vine fra høsten 2018 og har bestilt vores del af de flotte vine den årgang byder på. Her i Spanien sælges for eksempel Pingus-vinene fra danske Peter Sisseck en primeur, og vi har da også sikret os en del af hans vine fra 2018-årgangen. Den er nu købt og betalt, men vi må vente med at modtage, indtil Peter og de andre internationale producenter vurderer, at deres vine er klar til at komme på markedet. Indtil nu har vi aldrig tilbudt vores kunder at handle en primeur, men det gør vi i år og ser om det overhovedet har vores kunders interesse.

En primeur-vinen udbydes også generelt til priser, der ligger et godt stykke under salgsprisen i vores butik, men man skal altså have tålmodighed til at vente på, at ens investering bliver leveret. En anden væsentlig grund til at købe en primeur er, at mange sjældne vine hurtigt bliver uopdrivelige, og at man er nødt til at købe dem en primeur, hvis man vil have fingre i dem.

Viña Sastre fra Ribera del Duero - En Primeur

I hjertet af Ribera del Duero i den lille by La Horra ligger vinhuset Bodegas Hermanos Sastre. Et moderne vinhus, der ligger omgivet af vinmarker. Bodegas Hermanos Sastre har skabt en serie af moderne og anmelderroste vine, som har gjort, at vinhuset i dag er en reference inden for vindyrkning og produktion på højde med Dominio de Pingus og Vega Sicilia. Årligt producerer vinhuset ca. 250.000 flasker vin, hvor bl.a. topvinen Pesus er i en klasse for sig. Vinhusets historie starter tilbage i 1950erne hvor Severino Sastre begyndte at plante de første vinstokke. Siden er flere marker blevet opkøbt og til sidst i 1992 blev selve drømmen om at skabe eget vinhus en realitet. Tre generationer har i samarbejde skabt et velanset vinhus med vine, som alle anmelderne roser i høje toner. De nu mere end 60 år gamle vinstokke, som Severino plantede i 50erne, producerer druerne til de tre vine, som de i deres 2018-årgang udbyder en primeur. Årgangen er klassificeret som "muy buena" (yderst/meget god).
 
PAGO DE SANTA CRUZ - er 100 % Tempranillo-druer med ca. 16 måneder på amerikanske egetræsfade. Vin med en flot intens kirsebærrød farve, kompleks og vedvarende næse fyldt med modne røde frugter, krydderier, muskatnød og snært af vanilje, kokos og kanel. Med god krop og struktur. Levende med markante, men modne og runde tanniner. Lækker og lang fløjlsblød eftersmag. Velegnet til rødt kød, diverse oste og tapas.
 
Primeur-pris: 36,50 € Normal butikspris ca.: 44,95 € - SPAR 8,45 € PR. FLASKE
 
REGINA VIDES - er ligeledes 100 % Tempranillo, men fra vinstokke op til 90 år gamle, og med ca. 19 måneders lagring på 100 % franske egetræsfade. Her er farven dybere og med violette toner. Kompleks næse med noter af frugt, blommer, toast og kaffe på en bund af mineraler og diverse krydderier. Kanel, peber og en smule vanilje. Ligeledes duft af træ (sandeltræ) og et strejf af timian. Potent med en flot fyldig krop. Vinen egner sig godt til vildt, rødt kød og lam.
 
Primeur-pris: 60,00 € Normal butikspris ca.: 79,50 € - SPAR 19,50 € PR. FLASKE
 
PESUS - er lavet af 85 % Tempranillo- og 15 % Cabernet Sauvignon- og Merlot-druer fra vinstokke mellem 80 og 100 år gamle, lagret ca. 18 måneder på nye franske egetræsfade. Vinen har en meget flot intens kirsebærrød farve med granatrød kant. Komplekse og potente aromaer af blommer, svesker, karamel, ristet kaffe, let læder og mineraler. Fadet har efterladt lette elegante noter af peber, kanel, vanilje og mentol. En af Ribera del Dueros store vine, elegant og smagfuld.
 
Primeur pris: 290,00 € Normal butikspris: 325,00 € - SPAR 35,00 € PR. FLASKE
 
Investering i vin er på nuværende tidspunkt en højst attraktiv form for investering, og der er årligt høje værdistigninger. Indenfor de seneste år har investorer opnået afkast på helt op til 20-25 %. Vininvesteringer er derfor også i massiv fremgang, og dette fænomen ser på ingen måde ud til at stoppe. Der er store muligheder for prisstigninger på de kommende årgange. Det er ikke kun udbuddet, der skaber prisstigninger i øjeblikket, men også efterspørgslen som bevæger sig med hastige fremskridt. Dette fænomen skyldes i høj grad den stigende efterspørgsel fra det fremadstormende Asien, hvor asiaterne lige så stille bevæger sig tættere på vestlige levestandarder og integrerer flere europæiske effekter i deres hverdag. Det har fået især de nyrige kinesere til at rette blikket mod vine fra specielt Bordeux, Bourgogne, Rioja og Ribera del Duero, som i henhold til eksperterne i de kommende år vil blive mere og mere eftertragtede i Asien.
Har du lyst til at prøve at købe nogle af Viña Sastres vine "En Primeur", kan du lige nå det her i september måned.
Annonce
Annonce

Seneste Nyheder

Freepik slår alle rekorder

Verdens miljøproblemer skal løses i Madrid

Bedste udsigt i Torre del Mar

Málagas gamle posthusbygning solgt

Málaga mister sit direkte fly til New York

Billigere AVE-tog på vej

Annonce
Annonce

Læs også

Fire voldsomme drab på én måned

Skrevet af La Danesa

Ny regering på vej

SolarVenti – billigere og nemmere solenergi

Freepik slår alle rekorder

Verdens miljøproblemer skal løses i Madrid

Bedste udsigt i Torre del Mar

Málagas gamle posthusbygning solgt

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

En hyggelig juledag i Málaga

Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

El Gordo - Det store spanske julelotteri

Skrevet af Rikke Iuell Printz

Kære læser (december 2019)

Skrevet af La Danesa

Flor Valentin byder på årets julemesse og nordiske juledekorationer

Skrevet af La Danesa

Málaga mister sit direkte fly til New York

Skrevet af La Danesa

Billigere AVE-tog på vej

Skrevet af La Danesa

Regeringen forhandler med separatisterne

Skrevet af La Danesa

Sådan undgår du at blive snydt på Black Friday

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce