Temadebat
2. September, 2019  |  Skrevet af Jette Christiansen. Fotos: Carlos González Armesto

Et interview med Peter Sisseck i Ribera del Duero

Egentlig var det bare et eksperiment på at lave vin på 90 år gamle vinstokke, som Peter Sisseck foretog tilbage i 1995. Han var blevet fristet til at arbejde med Ribera del Dueros vinarv og mener selv, at det var held, der bragte ham til de vinmarker og de druer, der skulle blive til Pingus.
”Jeg havde en idé om, hvor jeg skulle kigge, men jeg var sindssygt heldig. Jeg blev meget overrasket over vinens kvalitet. Jeg havde simpelthen aldrig smagt noget lignende. Der var heldigvis andre og vigtigere personer, som syntes det samme. Det var meget overvældende,” fortæller Peter Sisseck.
Siden da har han år efter år, snart et kvart århundrede, produceret en af ikke blot Spaniens, men verdens bedste vine.
 
La Danesas udsendte møder Peter Sisseck i hans vinkælder, gemt mellem en sidegade i landsbyen Quintanilla de Onésimo og floden Duero. Vi er midt i vindistriktet Ribera del Duero.
 
De to seneste årgange af Pingus og Flor de Pingus ligger her på fad. Den første Pingus blev skabt i et hjørne af en kælder, som en ven havde lånt til Peter. Men da Pingus blev en succes, overtog han denne bygning, som er fra 1832, hvilket gør den til en af de ældste vinkældre i området. Den er god, fordi temperaturen er konstant, og den fugt, som trænger ind fra floden, er helt rigtig.
Efter Pingus fulgte som bekendt vinene Flor de Pingus og PSI, og i dag har Peter omkring 40 hektar beplantet med vinstokke. PSI-vinene modner i hans vinkælder i Aranda del Duero.
Quintanilla de Onésimo ligger 14 km fra vingården Hacienda Monasterio, som i 1990 bragte ham til Spanien, og som han stadig er tilknyttet, nu som konsulent.
Pingus’ vinmarker ligger 50 km mod øst, ved byen La Horra.
Det er i dette område, at vinmageren har valgt at slå sig ned.
”Det interessante ved Spanien, det som har tiltrukket mig, er at her var masser af gamle vinstokke med lokale druesorter. Man behøver ikke, som i de nye vinlande, at lave imitationer af Carbernet Sauvignon eller Chardonnay. Vi har noget unikt,” forklarer Peter begejstret.
 

Klassisk tempranillo og vinrevolution

”Pingus laves på tempranillo-druen, som er den klassiske kalkstensvindruesort, der har været her siden 1800-tallet. Pingus-vinstokkene er fra 1929, selvom alderen i sig selv ikke er så afgørende. Det er jordbunden derimod,” forklarer han.
I sin begejstring for det oprindelige har han alligevel bidraget til en revolution i den spanske vinverden.
”Da jeg kom hertil i 1990, var vinbranchen en industri, drevet af store selskaber. I andre vinlande som Frankrig og Italien, laver vinbonden sin egen vin. Italien har nogenlunde samme antal hektarer land med vinstokke som Spanien, men der er 35.000 vinproducenter i Italien og kun 4.000 i Spanien. Der er ikke blevet lagt vægt på de forskellige markers beliggenhed, selvom det er jordbunden, der differentierer vinene. Man blandede ligesom det hele sammen, og det har resulteret i ensartethed.”
I den nye generation, som han tilhører, har mange studeret i udlandet og set, at hvis man kunne dyrke sine egne druer, kunne man producere originale vine. For Peter har det ikke været revolutionerende, men det har det været i Spanien, hvor de ti bedste vine i dag alle er fra små kældre.
 

Årgange, kærlighed og forventninger

Peter fortæller om Pingus’ forskellige årgange. Han husker kendetegnene ved hver høst og hver årgang. Nogle har han et kærlighedsforhold til, andre ikke.
En årgang, som skiller sig særligt ud, er 2014. Kort tid før høst blev området ramt af hagl. Den ene side af klaserne blev ramt, og druerne fik en slags arvæv. Så gik alle mand i gang med at sortere druerne, klase for klase, og kun de ubeskadigede kom med i vinproduktionen.
”Vi lykkedes med at lave en fantastisk vin,” smiler han.
De seneste to årgange har været henholdsvis kompliceret og godt.
”Frem imod 2017 fik vi først frost, mens der i vækstperioden var for tørt og varmt. VI mistede mange druer til Flor de Pingus, der var nede på 60 procent af den normale produktion. Pingus var ikke ramt helt så slemt,” forklarer Peter, som i midten af august kunne hælde den uheldsramte vin på flaske.
”Det er ikke nogen katastrofe, men man kan godt smage, at det ikke er den bedste årgang. 2018 derimod er glimrende.”
Forventningerne til årgang 2019 er ikke de højeste, grundet en utrolig tør vinter og et koldt forår. I dag har det regnet i Quitanilla de Onésimo, og han frygter, at det kan komme til at regne ved vinmarkerne, og at denne regn, som det så ofte falder på denne tid af året, kommer med hagl.
”Der er lang vej hjem, og jeg forventer lidt det samme som i 2017. Men det endte jo alligevel med at være meget godt.”

 

peter sisseck

 

Regn og faglig stolthed

Høstens mængde og kvalitet afhænger meget af regn, fordi Peter ikke vil vande. Han mener ikke, at det er nødvendigt, da tempranilllo klarer sig, hvis den er i den rigtige jord. Men selv, hvor det ikke er nødvendigt, vander folk, og det mener han, er spild af ressourcer.
”I Spanien er vandmangel et stort problem og bliver det endnu mere fremadrettet. I 1950erne og 1960erne, altså under Franco, var man så forudseende, at man byggede de store dæmninger og reservoirer. Det har bevirket, at her overhovedet er vand. Men derfor skal man stadig være meget bevidst om, hvordan man bruger vandet.”
Han ser desuden et problem i en tiltagende affolkning af området; de unge søger ind til storbyerne.
”Vingårdsarbejde har været anset for at være lidt andenrangs. Alle vil gerne arbejde i kældrene. I gamle dage vidste de fleste, hvordan man f.eks. beskar en vinplante, men det er fuldstændig gået fløjten. Vi arrangerer nu kurser og indprenter alle, at det er druerne, der skaber vinen. I kældrene skal vi bare passe på ikke at ødelægge den,” siger Peter, der er forbavset over, hvor spændende han synes, det er, at der er kommet denne sociale dimension ind i hans arbejde.
Han kan mærke en holdningsændring, en større faglig stolthed hos dem af de 25 medarbejdere, der arbejder i markerne.
 

PSI, traditioner og at redde gamle vinstokke

PSI-vinen er det seneste tiltag.
”Ribera del Duero har mistet mange af de gamle vinstokke. Da jeg kom hertil, var der vinstokke på over 50 år på omkring 6.000 hektar ud af 9.000, altså ca. 60 procent. Nu, 30 år senere, er her 22.000 hektar, så vi har mere end fordoblet arealet, men der er kun 2.000 hektar tilbage af de gamle vinstokke,” siger Peter, der begræder, at man har mistet noget så originalt, der er erstattet med mindre stedtypiske vinplanter.
Peter forsøger at redde nogle af de gamle planter ved at lave PSI, som høstes på 742 forskellige marker, hvilket er ca. 10 procent af samtlige gamle vinstokke i Ribera del Duero.
Alt foregår på den traditionelle måde. Planterne bliver ikke hængt på espalier, hvilket ellers effektiviserer høsten og betyder, at man kan høste maskinelt. Men alle druer til alle tre vinmærker høstes manuelt.
”Vi gør det, som man har gjort det i århundreder. Det fungerer for os, så det har jeg ikke tænkt mig at ændre på.”
Det siges, at han selv og kun han tramper druerne. De trampes dog ikke alle år, idet det bl.a. afhænger af druernes modenhed.
”Men hvis de skal trampes, så er det mig, der gør det.”
 

Økologi og filosofi

Vinene fremstilles både økologisk og biodynamisk. Miljø er blevet en rød tråd for Peter.
”Nogle påstår, at økologisk landbrug ikke giver nok udbytte og er besværligt. Jeg har dyrket økologisk fra starten. Alle bør tænke på det, for i virkeligheden har det at gøre med bæredygtighed. Det kan ikke være meningen, at vi har et system, der kræver så mange resurser. Det er nemt at sige, at man kun bruger sprøjtemidler, men de påvirker klimaet, jordbunden og vores helbred.”
Peter taler sig varm, emnet ligger ham meget på sinde.
”Man kan dyrke økologi på mange måder. Der skal fokuseres på en høj kvalitet, på selve oplevelsen. Nogle vil sige, at det er nemt nok for mig at sige.”
Men han har en filosofi, og han følger den.
 

Køer, græsmarker og oste

Når druerne dyrkes økologisk og biodynamisk, kan det være en udfordring at finde den rette gødning. Derfor har han anskaffet sig en flok køer. Foreløbig otte køer og fem kalve, der er på hans gård i Valbuena. Han vil på sigt lave sin egen stamme af en krydsning.
Køerne går altid ude på markerne, spiser kun græs eller hø, og derfor er der brug for store græsmarker.
”Når du så har køer, skal de have foder, og du skal have nogle marker. Konklusionen er i hvert fald, at vi begynder at se os som landmænd. Vinen er selvfølgelig det vigtigste, men det er samtidig en stor helhed. Nu har vi 40 hektar vingård og 40 hektar landbrugsjord.”
Han er også startet med at dyrke grøntsager på forsøgsniveau, og kommer han frem til noget godt, vil han begynde at producere i større mængder.
En sidegevinst ved køer er, at de giver mælk, og i stedet for at sælge det til et mejeri, er Peter begyndt på en osteproduktion.
”Det er jo en helt ny disciplin. Osten bliver teknisk set en Gouda-type. Det vi ikke ved endnu, er, hvor lang tid vi skal eller kan lagre ostene. Det må tiden vise. Det er fantastisk spændende.”
 

Sherry kommer næst

I 2020 lancerer Peter sin første sherry. Han har erhvervet to vinmarker i Balbaina-området ved Jerez de la Frontera. Vingården hedder Bodegas San Francisco, men han har endnu ikke besluttet, hvad hans sherry skal hedde.
Han mener, at sherry, specielt fino, er den store gave, som spansk vin har givet til verden. Desværre har sherry fået et så dårligt omdømme, at man kan købe en flaske til 5 euro, og han vil gerne reparere på både produkt og omdømme.
”At sherry er endt med at blive, hvad det er, er forfærdeligt. Der er en masse forvirring omkring det, fordi der er mange typer,” mener Peter, der udelukkende vil lave fino, som han finder mest spændende, da den modnes under flor.
Han har allerede fremstillet den første sherry, men solera-systemet gør, at sherry kræver tid, og han vil gerne vente med at lancere den, til den bliver mere hans egen.
Han bemærker, at udviklingen indenfor gastronomien er gået i retningen af en type mad med meget umami, og umami er tit svær at sætte vin til, men fino er fantastisk.
Det bliver spændende at se, om Peter kan påvirke sherry-regionen, som han har gjort det med Ribera del Duero.
”Det ved jeg ikke, om jeg kan, men jeg vil prøve, og jeg er da blevet modtaget med åbne arme.”
 

Magi og genopfindelse

Da han fremstillede den første Pingus, var det også bare en prøve. Det blev til og er stadig en af verdens bedste vine.
På spørgsmålet om, hvad han kan, som andre ikke kan, svarer han:
”Jeg ved det ikke. Jeg synes ikke, jeg gør noget usædvanligt. Jeg bliver nogle gange overrasket over, at andre kan synes det. Men det kan skyldes, at når jeg har en klar idé, så afviger jeg ikke fra den.”
Det er innovativ ideer, men samtidig bygger de på gamle rødder.
”Fuldstændig. Vi genopfinder bare hjulet.”
Han har altid været interesseret i landbrug, og det er denne interesse for landbrug frem for økonomi, der driver ham.
”Man laver ikke vin for at tjene mange penge. Det vil jeg gerne understrege. Men det er sjovere at dyrke vin end at dyrke hvede, synes jeg.”
Men skulle han beskæftige sig med noget andet, ville han måske alligevel dyrke korn, og så ville han fremstille og sælge sit eget brød.
 

Peter og Spanien

Han trives i området, hvor han også bor. Castilianernes mentalitet, det hårdføre, det ydmyge og det ærlige, tiltaler ham, mens han ser med bekymring på den politiske situation i Catalonien.
Han rejser ca. halvdelen af året. Det er bl.a. til Bordeaux, hvor han siden 2010 har haft vingården Chateau Rocheyron i Saint- Émilion. Det er også til Jerez, hvor han netop har købt et hus, hvor han, når huset er blevet renoverellt, planlægger at tilbringe mere tid.
”Jeg kan virkelig godt lide Jerez, Andalusien er noget helt andet.”
Han skruer tiden tilbage, til da han i 1990 kom til Ribera del Duero. Han blev mødt med en vis skepsis.
”Jeg oplevede også, hvordan jeg var interessant for dem, der ville sælge mig noget. En blåøjet dansker. En forsøgte sågar at sælge mig sprøjtemidler,” slutter Peter.
Den indstilling ændrede sig hurtigt. Om ikke før, så med den første Pingus i 1995.
 
Annonce
Annonce

Seneste Nyheder

Ugentlige Nyheder

Valgresultat uden klarhed · Ingen æseltaxa til de tunge drenge · Uvejr på vej

Ugentlige Nyheder

Virksomheder byder ind på togstrækningen Málaga – Madrid

Ugentlige Nyheder

Ny økoturisme i Málaga · Ingen klarhed omkring valget · Ingen vil plukke jordbær

Ugentlige Nyheder

Andalusisk offensiv på World Travel Market · Iberia køber Air Europa · Nyt MercaCentro på vej i Fuengirola

Ugentlige Nyheder

Svensk kvinde anholdt for børnepornografi · Drastisk fald i nye boliglån · Massive vaccinationer mod influenza

Ugentlige Nyheder

Gigantisk temapark på vej · Mijas vil have status som turistby · Unicaja Banco kan

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce