28. august, 2019  |  Skrevet af La Danesa

Spansk ex-konge opereres for 17. gang · Flere parkeringsbøder end nogen sinde · God sæson for Málaga-vinen

Spansk ex-konge opereres for 17. gang

Den afgåede spanske konge, Juan Carlos, gennemgik i weekenden en omfattende bypass-operation. Et lægetjek i juni måned antydede et hjerteproblem hos det tidligere spanske statsoverhoved, som lægerne valgte at undersøge til bunds. Juan Carlos ankom, trods sine 81 år og udsigten til en kompliceret operation, i godt humør til hospitalet i Madrid i weekenden. De efterfølgende dage var præget af besøg fra nærmeste familie og en række lægetjek. Både familien og lægerne forsikrer, at Juan Carlos er ved godt mod, og at operationen er gået godt. Det er 17. gang den tidligere konge er på operationsbordet. Hidtil er det primært knæ og hofte, der har vakt problemer.
 
 
 
{loadposition google_native} 
 
 
 

Flere parkeringsbøder end nogen sinde

parkering

Lokalpolitiet i flere kystkommuner udsteder bøder som aldrig før. I flere kommuner er mængden af parkeringsbøder denne sommer både blevet doblet og tredoblet i forhold til de forudgående somre. Og det er både turister og fastboende, der må til lommerne. I juli måned har lokalpolitiet i Marbella udstedt 2.115 parkeringsbøder. I Benalmádena hedder tallet 913. I begge byer er det en fordobling i forhold til tidligere år. Tendensen er den samme i mange andre byer som Fuengirola og Nerja. I førstnævnte by blev der sidste år samlet udstedt over 46.000 trafikbøder (ikke kun parkeringsbøder), hvoraf næsten 50 procent blev udstedt over sommeren. Man kan mene, Costa del Sol mangler parkeringspladser, omend det unægteligt er svært at finde plads til alle, når biludlejningsbranchens 20.000 biler kommer på gaderne i sommervarmen.
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 
 

God sæson for Málaga-vinen

Malaga vin

Årets høst bliver god for Málagas vinbønder – både de store og små. Vel bliver høsten mindre end sidste år. Til gengæld bliver kvaliteten den bedste i flere år takket være den beskedne mængde regn, som hindrer fugt og dermed insekter i at angribe frugten. Langt den største produktion finder sted i Axarquía og er præget af mange mindre producenter. Bodega Jorge Ordóñez har dog fået stor succes med sin ekspansion med eksport for øje. 25 procent af bodegaens produktion eksporteres i dag til USA. Ellers sælges og nydes Málaga-vinen oftest indenfor landets grænser. Vinen produceres i flere varianter, men er forholdsvis sød og kan nydes som både aperitif og dessertvin.
 
 
 
{loadposition google}
 
 
 
 

Seneste Nyheder

Kvalitetsstempel til fire andalusiske byer

Covid-19: stort fald i smittetallene

Costa del Sol jubler i Fase 2

Flere hoteller genåbner men...

Costa del Sol i Fase 2 fra på mandag

Restaurationer må holde åbnet til klokken 03

Annonce
Annonce

Læs også

Málagas byfest aflyst

Skrevet af La Danesa

Estado de Alarma fortsætter til 21. juni

Kvalitetsstempel til fire andalusiske byer

Covid-19: stort fald i smittetallene

Costa del Sol jubler i Fase 2

Flere hoteller genåbner men...

Den skæve vinkel: Johnny Thomsen

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Tro Håb og Afgiftning

Skrevet af La Danesa

Costa del Sol i Fase 2 fra på mandag

Skrevet af La Danesa

Restaurationer må holde åbnet til klokken 03

Skrevet af La Danesa

Turistsæsonen 2020:

Skrevet af La Danesa

Flere vacciner på vej – men tidligst om et år

Skrevet af La Danesa

Costa del Sol stiler mod Fase 2

Skrevet af La Danesa

Turistsæsonen begynder ultimo juni

Skrevet af La Danesa

Spanien indfører ny borgerløn

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce