26. august, 2019  |  Skrevet af Tom Halvorsen, tom@norrbom.com

Sommeren er her – og det er kakerlakkerne også!

Når varmen stiger og luftfugtigheden øges, som sædvanlig på Costa del Sol om sommeren, får vi ofte besøg af nogle særdeles ubehagelige kryb her på Solkysten, og ofte i store mængder. Der er dermed en eksplosion i kakerlakbestanden på Costa del Sol denne sommer, blandt andet som følge af de ekstremt høje temperaturer. Og arten af kakerlakker, som er mest udbredt, lyder det lidet flatterende navn Tysk Kakerlak.
 

Ikke farlige

Det findes over 4000 arter kakerlakker i verden, hvoraf otte af dem lever i Danmark, og en del flere i Spanien. De varierer i størrelse fra ca. 1 cm. til 10 cm., og nogle af de store arter fra Madagaskar holdes sågar som kæledyr og forsøgsdyr. Lad os med det samme slå følgende fakta fast; ingen kakerlakker er farlige. De har kraftige kæber, og store arter kan give et bid, som kniber lidt i huden, noget undertegnede selv har oplevet, da jeg vågnede på et halv-tarveligt hotelværelse i Laos af at en stor tropisk kakerlak smagte lidt på min ryg. Så store arter finder man ikke i Spanien, og som nævnt er det sædvanligvis arten Tysk Kakerlak (Blatella germanica), som invaderer vores hjem på disse kanter. Dette er en lille kakerlak på godt 10-12 mm, og den er let at kende på de to sorte striber på hovedet. Tysk Kakerlak har en utrolig formeringsevne, og under gode forhold kan to eksemplarer blive til 10.000 eksemplarer på kun et år. Potentielt kan kakerlakker sprede sygdomme, men dette er sjældent tilfældet.
 

Ækle kryb

De fleste vil være enige i, at kakerlakker er ækle dyr at have i huset, og de efterlader sig også en sød, kvalmende og modbydelig lugt. Kombineret med at de som oftest opholder sig på varme og fugtige steder som f.eks. på badeværelset samt regelmæssigt er at se i spisekammeret, så er kakerlakker noget alle gerne vil af med. Er de først ankommet, vil det i de allerfleste tilfælde være tilrådeligt at tilkalde et skadedyrsfirma, som er specialister og ved målrettet indsats kan blive af med plagen for bestandig. Dog kan man købe kakerlakfælder og sætte ud selv, men disse egner sig bedst til at detektere, hvor stort problemet virkelig er – var der en enkelt kakerlak i fælden har man måske været heldig og undgår invasionen, men var der flere bør man indkalde hjælp. Man kan også købe ”Kakerlak-dræber”, et insektmiddel, i supermarkederne og havecentrene. Nogle opnår gode resultater ved at bruge disse, særligt hvis det er små mængder kakerlakker, men husk at midlet også er giftigt for andre dyr og mennesker, så brug det forsigtigt.
 

Forebyggelse er vigtig

For at forhindre at kakerlakkerne indtager hjemmet, er den vigtigste forholdsregel at opbevare alle madvarer i tætte beholdere. Altså ikke i poser, som har været åbnede. Tøm f.eks. sukker og morgenmadsblandinger over i tætte plastbeholdere med låg og opbevar dem ikke i originalindpakningen af pap eller papir. Gør rent i køkkenskabene regelmæssigt, og tør vand op på badeværelsesgulvet og andre steder så hurtigt som muligt. Sørg for at der ikke er nogen tilgængelige kilder med mad, fjern chips-skålen om aftenen, smid skraldespanden ud hver morgen, og brug en skraldespand med tæt låg i køkkenet. Husk at Tysk Kakerlak også klarer sig godt indendørs i Danmark, og der har været mange tilfælde af invasioner også der. Hvis du har kakerlakker i dit hjem i Spanien og skal rejse til Danmark, anbefales det derfor at støvsuge kufferten indvendig og tjekke tøjet nøje, så du ikke får blinde passagerer med til dit danske hjem.
 

Ekstremt hårdføre

Kakerlakker har en stor tilpasningsevne og tåler det meste. De kan gå længe uden mad og vand, og de kan overleve i alle slags miljøer, selv om de foretrækker varme og fugtighed. Det påstås også, at kakerlakker er de eneste dyr, som vil overleve en atomkrig, men denne påstand eksisterer der ikke videnskabeligt bevis for. Der er intet, som tyder på, at de tåler stråling bedre end andre arter, men derimod lever kakerlakkerne ofte en skjult tilværelse i kloakrør, under jorden osv., og ud fra det kan man konkludere, at de måske vil kunne undslippe strålingen fra en atombombe og være blandt de første dyrearter, som genkoloniserer et område efter en atomkrig.
 

Seneste Nyheder

Ruta del Sol kommer til Mijas

Al-Thani fjernet – Málaga CF styres nu af administrator

Mellem 50 og 100 narkotika-mafiaer på Costa del Sol

Kæmpe erhvervsprojekt på vej i Málaga

Ny helikopterlandingsplads på vej

På skøjter for Cudeca

Annonce
Annonce

Læs også

Hotel Villa Padierna blandt verdens bedste

Skrevet af La Danesa

Málaga forbindes med Tel Aviv

Ruta del Sol kommer til Mijas

Al-Thani fjernet – Málaga CF styres nu af administrator

Mellem 50 og 100 narkotika-mafiaer på Costa del Sol

Kæmpe erhvervsprojekt på vej i Málaga

Ny helikopterlandingsplads på vej

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

33 år gammel mordsag genoptages

Skrevet af La Danesa

Stort event-show på restaurant Döss

Skrevet af La Danesa

Andalusien forberedt på coronavirus

Skrevet af La Danesa

N-340 fra Nerja til Almuñécar er farlig

Skrevet af La Danesa

Forårsvejret forsætter

Skrevet af La Danesa

Det nye ”outlet” på Plaza Mayor klar til indvielse

Skrevet af La Danesa

Flere kureres for kræft i Málaga

Skrevet af La Danesa

Arbejdsløshed: Forfærdelig januar måned

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce