7. juni, 2019  |  Skrevet af La Danesa

Frugt og grønt uden plastikemballage · Topkarakterer til Málagas plastikkirurger · Frygt for invasion af kakerlakker

Frugt og grønt uden plastikemballage

Et lokalt firma, der sorterer og pakker frugt og grøntsager, går helt nye veje i bestræbelser på at drive økologisk virksomhed. Det er virksomheden BioAlgarrobo, i den lille by Algarrobo nær Torre del Mar, der nu, via en ny teknologi, printer den obligatoriske varedeklaration direkte på deres frugter og grøntsager. Den vej rundt undgår virksomheden brug af plastik og klistermærker, som er skidt for miljøet, og som man ellers er vant til at bruge i industrien. Som forbruger skal man blot huske at skrælle sine frugter og grøntsager, for at den printede varedeklaration forsvinder. BioAlgarrobo blev etableret i 2002 med det klare formål at pakke og distribuere økologisk frugt og grønt. I dag pakker virksomheden årligt mellem seks og syv millioner kilo produkter og omsætter for tolv millioner euro.
 
 
 
bedeur LD
 
 

Topkarakterer til Málagas plastikkirurger

Flere udlændige og spaniere end nogensinde tager i dag turen til Málaga-provinsen for at få gjort lidt ved udseendet. Kvaliteten af plastikkirurgerne i Málaga har nemlig det sidste årti fået et gevaldigt løft og er i dag fuldt på højde med standarden i Barcelona og Madrid. Interessen er blevet så stor, at der i dag findes 432 klinikker i Málaga-provinsen, hvoraf de 151 ligger i Málaga by. Byens uddannelser og behandlingsmetoder er blevet forbedret, og det kommer nu de mange klinikker til gode. Da det tilmed ofte er markant billigere at blive behandlet her end andre steder i Europa, kan man med rette tale om skønhedsrejser som en lille ny industri.
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 
 

Frygt for invasion af kakerlakker

kakerlak
 
Det spanske sundhedsvæsen frygter, vi de kommende par måneder vil opleve en mindre invasion af kakerlakker. Det er den høje luftfugtighed, der ligger til grund for sundhedsvæsenets forudsigelse. Når luftfugtigheden ændrer sig og stiger markant på kort tid, har kakerlakker nemlig en tendens til at søge nye græsgange, som sagtens kan være husholdninger. Derfor er rådet fra myndighederne at opbevare alle madvarer i tætsluttende beholdere og evt. søge assistance hos de professionelle firmaer, der er specialiseret i eliminering af insekter og skadedyr.
 
 
 
{loadposition google}
 
 
 

Grundlovsdag i Casa Danesa

grundlovsdag casa danesa
Ambassadør Jens Kisling her med sin hustru (tv.) og La Danesas udsendte (th.)
 
Traditionen tro afholdtes der grundlovsfest d. 5. juni i Casa Danesa. I år med fornemt besøg af den danske ambassadør i Spanien, Jens Kisling, som holdte grundlovstalen. Ambassadøren havde naturligvis brevstemt, så grundlovsfesten kunne afholdes med god samvittighed.
Jens Kisling, som har været ambassadør på den danske ambassade i Madrid i godt et år, har tilbragt en stor del af sin karriere i stillinger, der har haft med EU at gøre. ”Det har været positivt at arbejde i Spanien det seneste år og jeg føler, at Danmark og Spanien har mange fælles synspunkter, blandt andet med hensyn til EU.
Ambassadøren havde taget toget fra Madrid og var ledsaget af sin hustru Alice Kisling.
 
 
{loadposition google}
 
 

Second hand deluxe-loppemarked i Centro Idea

Nu har du chancen for at komme af med de smukke kjoler, bluser, bukser og nederdele, du ikke kan få dig selv til at smide ud. Lad en anden give det nyt liv!



Fredag d. 21. juni afholdes der luksus-loppemarked i Centro Idea, hvor du har mulighed for at gøre et godt køb på mærkevarer og spare tusindvis af euro på fantastisk tøj af den slags, der nærmest ikke er blevet anvendt.

Har du selv designertøj, du gerne vil af med, skal du kontakte Anna på WhatsApp +34 604 286 918 senest 17. juni. Du kan blot aflevere tøjet og selv sætte prisen. Det koster 5 € at aflevere tøjet til salg, og når dagen er slut bliver salget gjort op og sælger får selvfølgelig sine penge.

Kig forbi med dine veninder fredag d. 21. juni kl. 17 – 20. Det vil også være mulighed for at købe et glas vin.
 
 

Seneste Nyheder

Voldsom nedbør i marts

Husk at handle ind

Coronakrise: Spanien oppe i omdrejninger

Tre millioner har mistet deres job

Dystre udsigter for turismen i 2020

De coronafri landsbyer

Annonce
Annonce

Læs også

Coronakrisen: smittetal skræmmer fortsat

Skrevet af La Danesa

Lyntests er kommet frem

Voldsom nedbør i marts

Husk at handle ind

Atleten (og verdensmesteren) Leon Kofoed får aldrig nok af Costa del Sol

Det spanske boligmarked – fup eller fakta

Vin til påske

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Veras Veranda: Mormors nøddesmåkager

Skrevet af Natalina Atlanta Bramsted

Palos de la Frontera – opdagelsesrejsens vugge

Skrevet af Else Byskov, fotos af Erik Gadegaard og Else Byskov

Pelota (vasca): Verdens hurtigste boldsport er spansk

Skrevet af Sara Laine, sara@norrbom.com

Spanien sørger

Skrevet af Javier García León

Få dit lokalsamfund godt igennem krisen - tre simple råd

Freeliving – mere frihed, mindre 9-17

Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

Boligspalten: Hvordan laver jeg den bedste boliginvestering?

Skrevet af Per Mønsted og Jacob Johansen

Dario Campeotto: Direkte fra Döss til Grand Prix

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce