Det danske magasin i Spanien
Den 1. april oplyste den nye præsident for Junta de Andalucía, Juanma Moreno, at regionalregeringen den 9. april ville afskaffe 99 % af arve- og gaveafgifterne.

Desuden vil Junta de Andalucía sænke de direkte indkomstskatter over fire år og, hvad angår flere andre afgifter og skatter, rette ind efter Madrid-regionens fordelagtige system. Også skødeafgiften skal nedsættes i visse tilfælde.
”Således kan skatteflygtningene i Madrid trygt vende tilbage til Andalusien med deres surt opsparede penge uden risiko for udhuling af formuen,” udtalte Juanma Moreno.
Hvad Juanma synes at have til hensigt er at undgå beskatning af de samme penge flere gange og samtidig sætte skub i Andalusiens økonomi.
Disse skatteforanstaltninger trådte i kraft allerede torsdag den 11. april 2019 (lovdekret nr. 1/2019 af 9. april). Denne finanspolitiske reform placerer Andalusien blandt de mest skatte- og afgiftsvenlige regioner i Spanien. Ja, i hele Europa.

Arveafgiften

Den andalusiske regering har i praksis elimineret arveafgiften for ægtefæller og nærmeste familiemedlemmer ved at give en rabat på 99 %. Det vil sige, at ægtefæller, forældre, børn og børnebørn, der modtager arv, kun betaler 1 % af den oprindelige arveafgift. Dog er den første million euro helt afgiftsfri.
Tilsvarende er gaveafgiften reduceret med en rabat på 99 % regnet fra den første til den sidste euro.

Indkomstskatten

Ifølge BOJA (det regionale ’statstidende’) nedsættes beskatningsprocenterne over fire år med mere end tiendedel i en tid, hvor vi ellers kun ser skattestigninger.
Juanma, der er en ægte Málaga-dreng, lovede i sin valgskamp ”un cambio” (en ændring). Det løfte må man i høj grad sige, han har holdt.
 
Ønsker du disse nye fordele uddybet, er du velkommen til at rette henvendelse til mig på telefon +34 952 661 200 på hverdage mellem kl. 10 og 14, eller på email edp@isconsul.com.

3 gode råd til tilflyttere

1. Benyt advokat, når du skal købe bolig i Spanien.
2. Lad ikke hverken sælger eller mægler bestemme hvilken advokat.
3. Vælg selv og vælg inden du skriver under på en reservationsaftale og/eller indbetaler et depositum.
Af advokat Elizabeth Dover Petersen

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.