30. april, 2019  |  Skrevet af Rikke Luell Printz

Orihuela - Alicante-provinsens kulturelle hovedstad

Vi står i lav morgensol på broen Puente de Poniente i Orihuela og mærker duften af friskbrygget kaffe fra en bar lige ved siden af. Under os flyder Río Segura - langsomt og dovent. 20 kirkeklokker oplyser simultant byens 32.000 indbyggere om, at det er på tide at komme i gang med dagens aktiviteter.
Orihuela ligger sydvest i Alicante-provinsen, cirka 30 km øst for Murcia. Byen er omgivet af frugtbare landbrugsområder, her dyrkes appelsiner, citroner, bomuldsplanter, grøntsager, oliven og mandler. Udover at være Alicante-provinsens kulturelle hovedstad, bliver Orihuela også kaldt for Alicantes spisekammer.

En vandring i historien

Vi fortsætter over broen. På nordsiden af Rio Segura ligger den gamle, kompakte bydel med kulturskatte på rad og række.
Orihuelas mest besøgte turistmål er Santo Domingo, som består af en kirke, et kloster og et universitet. Det er en stor oplevelse at vandre rundt i de smukke og velholdte bygninger, som er fra forskellige tidsaldre og bygget i forskellige stilarter. Her føler vi virkelig, at historien ”kommer ud af væggene”.
Catedral del Salvador y Santa Maria blev bygget på ruinerne af en maurisk moské. Kirken blev påbegyndt i 1200-tallet og blev Orihuelas katedral i 1510. Blandt interiøret findes et barok-orgel, som er i brug den dag i dag.
Apostelen Jakob, Spaniens skytshelgen, er også hædret med en kirke, Iglesia de Santiago Apóstol på Plaza de Santiago. Hans jordiske rester skal, ifølge sagnet, ligge begravet i Santiago de Compostela, det endelige mål for dem, som går pilgrimsruten i Nordspanien.

Arabisk bad med flere funktioner

Museo de la Muralla er bygget op rundt om den gamle bymur. Her ligger gaderne, som de gjorde på maurisk tid, og mange af bygningerne kan også dateres mange hundrede år tilbage. Dele af museet ligger under jorden, blandt andet et maurisk bad. Her mødtes byens elite ikke bare for at vaske sig og blive rene, men også for at slappe af, diskutere og reformere verden.
Lidt længere væk finder vi boligen til Orihuelas store søn, poeten Miguel Hernández (1910 – 1942). Gennem sin digtning gav han udtryk for stærk sympati med republikanerne under den spanske borgerkrig, og Franco sørgede for at få ham kastet i fængsel, hvor han senere døde af tuberkulose. Huset er fuldt møbleret og er et godt eksempel på, hvordan en familie levede i første halvdel af 1900-tallet.

Armengola – en af middelalderens modigste kvinder

Orihuelas skytsengel, Armengola, er hædret med et nydeligt, og brutalt, dekoreret springvand, som ligger i Calle Francisco Die. Ifølge historien arbejdede Armengola som barnepige hos den mauriske høvding Benzadón, som regerede i Orihuela i første halvdel af 1200-tallet. Sammen med sine allierede planlagde Benzadón en massakre for at udrydde alle de kristne i området. Barnepigen og hendes familie skulle dog skånes, siden den arabiske familie, og specielt børnene, var blevet så glade for hende.
Armengola overhørte imidlertid samtalen om massakren, og den modige pige tog tre spanske soldater forklædt som kvinder med sig ind i den arabiske høvdings borg, og sammen dræbte de både høvdingen og hans tilhængere. Det, som må have været en blodig affære, er gengivet på de keramiske fliser på springvandet. Midt i billedet ser vi ”soldaten” Armengola med sværd i hånden, og den arabiske høvdings hoved ved sine fødder. Handlingen skal have fundet sted natten mellem 16. og 17. juli, årstallet har man imidlertid ikke kunnet bestemme helt præcist, men mest sandsynligt skal det have været i 1243.
Den 17. juli hvert år hædres Armengola, kvinden som gav byen friheden tilbage, med en storstilet fiesta. Og hvert år får en af byens unge kvinder den ærefulde opgave at repræsentere Armengola, en titel hun kan smykke sig med helt til en anden overtager et år senere.

Fakta:

Orihuela ligger cirka 6 km fra Alicante og 3 km fra Murcia. Byen, som ofte bliver kaldt for Alicanteregionens kulturhovedstad, har ca. 32.000 indbyggere. Río Segura deler byen i to, og de fleste seværdigheder ligger nord for floden.

Seneste Nyheder

Kvalitetsstempel til fire andalusiske byer

Covid-19: stort fald i smittetallene

Costa del Sol jubler i Fase 2

Flere hoteller genåbner men...

Costa del Sol i Fase 2 fra på mandag

Restaurationer må holde åbnet til klokken 03

Annonce
Annonce

Læs også

Málagas byfest aflyst

Skrevet af La Danesa

Estado de Alarma fortsætter til 21. juni

Kvalitetsstempel til fire andalusiske byer

Covid-19: stort fald i smittetallene

Costa del Sol jubler i Fase 2

Flere hoteller genåbner men...

Den skæve vinkel: Johnny Thomsen

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Tro Håb og Afgiftning

Skrevet af La Danesa

Costa del Sol i Fase 2 fra på mandag

Skrevet af La Danesa

Restaurationer må holde åbnet til klokken 03

Skrevet af La Danesa

Turistsæsonen 2020:

Skrevet af La Danesa

Flere vacciner på vej – men tidligst om et år

Skrevet af La Danesa

Costa del Sol stiler mod Fase 2

Skrevet af La Danesa

Turistsæsonen begynder ultimo juni

Skrevet af La Danesa

Spanien indfører ny borgerløn

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce