29. marts, 2019  |  Skrevet af Sara Laine, sara@norrbom.com

Påsken fejres storslået og varieret i Málagaprovinsen

Påsken nærmer sig, og mens man i Danmark maler påskeæg og samles omkring spisebordet for at spise lam, har fejringen i Spanien og frem for alt i den sydlige del af landet betydeligt større dimensioner. Her er påsken, Semana Santa (den stille uge), den mest betydningsfulde højtid i kalenderen, og den fyldes af dybt rodfæstede traditioner og ritualer. Mange af disse har haft sin plads her siden 1500-tallet, hvilket udtrykkes i festligheder, hvori alvor blandes med glæde.
 
Påsken i Málagaprovinsen er næsten magisk. Hver by har sin fejring. På de fleste steder sker dette med processioner med smukke troner udsmykkede med blomster og levende lys samt enten en Jesus- eller Jomfru Maria-statue, men også andre helgener kan forekomme. Tronerne bæres gennem byen af forskellige broderskaber, ofte efterfulgt af bombastisk musik spillet af blæseorkester. En af de større fejringer i Andalusien finder sted i Sevilla, som om muligt er endnu mere populært end fejringen i Málaga. Her i provinshovedstaden fejres mindet af Jesu lidelser, død og opstandelse med processioner, som lokker tilskuere fra hele verden. Forskellige broderskaber bærer sine troner gennem byen og en del processioner sker allerede midt på dagen. Den magiske følelse indfinder sig dog, når mørket lægger sig og luften fyldes af duften fra røgelse, blomster og vokslys, samtidig med at orkestrernes melodiøse toner fylder gyderne, akkompagneret af klare, klingende toner fra små sølvbjæller, som hænger ned fra helgentronernes tag, der gynger i takt med tronbærernes gang. Traditionen tro løber byens børn efter tronerne for at få nogle dråber voks fra processionsdeltagernes lange vokslys på sine voksbolde, og børnene kæmper så om at få den største voksbold.
Tronbærerne kaldes for Los Costaleros og det er en sand ære at få lov til at være med og bære en trone. Tronerne kan veje mange tusind kilo og bærerne være helt op til nogle hundrede. Ved siden af disse går Los Nazarenos (bødlerne). Klædt i sine lange kåber og kegleformede capirotes (hovedbeklædningen) med blot to huller til øjnene, giver disse et næsten skræmmende indtryk. Selv for los nazarenos er det en ære at gå i processionen og de går for at sone deres synder. En del går barfodede og andre går endda på knæ for at udtrykke deres anger i ly af capiroten, hvis kegleform fører den angerfulde tættere på himlen.

Benådet fange i Málaga

Noget helt specielt i Málaga er, at der hvert år benådes en fange om onsdagen før skærtorsdag. Historien har sine rødder i år 1756, hvor Málaga var hårdt ramt af pesten og påskeprocessionerne var i risiko for at indstilles på grund af smittefaren. Dette ville fangerne i byens fængsel ikke, hvorfor de tilbød at bære en trone, et forslag som dog fik afslag. Det hindrede dog ikke fangerne, som flygtede og bar Jesustronen gennem byen hele natten, inden de vendte tilbage til deres celler ved daggry. Kort derefter var byen fri for pest, og da kong Carlos III hørte om hændelsen, bestemte han, at en af fangerne i byen skulle benådes, hvert år. Og det er blevet gjort siden da – når processionen Jesús El Rico passerer Plaza de la Aduana, og den frigivne fange følger med i processionen.

Løbende procession i Antequera

Ønskes lidt mere fart på processionerne, skal retningen sættes med Antequera. Her findes en gammel tradition, hvori processionsbilleder tog op til byens højeste punkt for at velsigne engene og markerne rundt omkring for en god høst. Dette har lagt grunden til traditionen Correr la Vega, hvor la Vega har til formål at skabe frodige sletter. Correr la Vera foretages skærtorsdag og langfredag (fra kl. 20) og sker på den måde, at broderskabet i byen (alle udenfor La Soledad), efter processionerne, på signal fra en klokke, løber langs de smalle gader og ad en stejl bakke til byens top, stadigvæk bærende på tronen. Vel oppe på toppen, med udsigt over landskabet, beder de om guds velsignelse for et godt år.

Knæfald i Álora

I Álora hedder påskefejringens højdepunkt La Despedía og falder på langfredagen. Dette iscenesætter netop det, navnet antyder – afskeden mellem Jesus og Jomfru Maria. I denne tradition går først processionerne med Jesustronen og den med Jomfru Maria, efterfulgt af orkestrer, inden de kl. 14.30 når torvet Plaza Baja de Despedía. Der stiller processionerne sig mod hinanden, hvorefter tronbærerne på samme tid går ned på knæ gentagne gange til afsked.

Rivaliserende broderskaber i Alhaurín el Grande

Under påskeugen udgør Alhaurín el Grande stedet for et anderledes skuespil. Det hele begynder under skærtorsdagen, når broderskabet Santa Vera Cruz (de grønne) begynder dramatiseringen af lidelseshistorien med ofringen af Isak, blandt andre bibelske scener, på Plaza del Convento. I løbet af torsdag aften følger det rivaliserende broderskab, Nuestro Padre Jesus Nazareno (de lilla) med dramatiseringen af blandt andet Jesus rettergang på Plaza Nueva. Disse fortsætter i løbet af tidlig eftermiddag om langfredagen og nu spiller skuespillet Marias lidelse og Jesus vej til Golgata. De grønne belyser på den anden side blandt andet korsfæstelsen. Under påskeaftenen viser begge broderskaber, adskilt fra hinanden (samme torv som ovenfor), opstandelsen, og påskedagen præges af en procession tilegnet opstandelsen, som går fra La Ermita de San Sebastián. Selvfølgelig omgives også de andre dages fejring af processioner.

Korsfæstelse i Carratraca

En relativt ung påsketradition findes i den lille by Carratraca. Det var så sent som i 1960’erne, at nogle unge i byen bestemte sig for at gøre påskefejlringen i byen mere levende, hvorfor de opsatte et stykke, som portrætterede Jesu lidelse, død og opstandelse. Med årene blev denne fejring så populær, at det besluttedes at pudse byens forfaldne tyrefægterarena op, så den kunne udgøre skueplads for stykket. I dag engagerer skuespillet af lidelseshistorien næsten alle indbyggere i byen. Til forskel fra andre steder har kun to processioner hjemme i Carratraca og disse tilegnes Jomfru Marias lidelse og Jesu korsfæstelse. Som noget helt specielt bæres Jesus kun af kvinder og Jomfru Maria kun af mænd. Processionerne starter ved kirken kl. 21 langfredag og afsluttes på Plaza de la Constitución, hvor Jesus placeres foran Jomfru Maria.

For mere information om påskefejringen, steder og tider anbefales det at gå ind på de respektive kommuners hjemmesider – eller besøg byens turistinformation.

Seneste Nyheder

Ruta del Sol kommer til Mijas

Al-Thani fjernet – Málaga CF styres nu af administrator

Mellem 50 og 100 narkotika-mafiaer på Costa del Sol

Kæmpe erhvervsprojekt på vej i Málaga

Ny helikopterlandingsplads på vej

På skøjter for Cudeca

Annonce
Annonce

Læs også

Hotel Villa Padierna blandt verdens bedste

Skrevet af La Danesa

Málaga forbindes med Tel Aviv

Ruta del Sol kommer til Mijas

Al-Thani fjernet – Málaga CF styres nu af administrator

Mellem 50 og 100 narkotika-mafiaer på Costa del Sol

Kæmpe erhvervsprojekt på vej i Málaga

Ny helikopterlandingsplads på vej

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

33 år gammel mordsag genoptages

Skrevet af La Danesa

Stort event-show på restaurant Döss

Skrevet af La Danesa

Andalusien forberedt på coronavirus

Skrevet af La Danesa

N-340 fra Nerja til Almuñécar er farlig

Skrevet af La Danesa

Forårsvejret forsætter

Skrevet af La Danesa

Det nye ”outlet” på Plaza Mayor klar til indvielse

Skrevet af La Danesa

Flere kureres for kræft i Málaga

Skrevet af La Danesa

Arbejdsløshed: Forfærdelig januar måned

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce