29. marts, 2019  |  Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

El Museo Automovilístico y de la moda de Málaga

Det er den anden mest populære seværdighed i Málaga ifølge Tripadvisor, og man forstår godt, hvorfor så mange turister og herboende, store og små vælger at lægge vejen forbi dette museum.
Uanset om man, som La Danesas udsendte, ikke interesserer sig specielt meget for køretøjer, så er dette museum så meget mere end et bilmuseum. Det er et museum, der beretter om svundne tider og tendenser og er lige så meget til dig, som blot kan lide at se på noget, der er smukt, anderledes, grimt, æstetisk, provokerende.. Én ting er sikker – du finder ikke noget ordinært på bilmuseet i Málaga.

Da jeg træder ind på museet har jeg allerede en aftale om at mødes med kommunikationschef Sara Navarrete Moreno. Imens jeg står og venter i receptionen spørger en ældre herre mig, om han må tilbyde at vise mig rundt på museet. Jeg takker høfligt nej, for den guidede tur leverer Sara Navarete, som netop viser sig.

Som vi går ned gennem rækker af øser i særklasse, og helt sikkert også en finansiel klasse for sig, er detaljerne mange og flotte. Køretøjerne er alle sammen beskrevet på engelsk og spansk. Nogle af dem har gjort sig bemærkede på grund af deres ejere, andre fordi de er kendt fra særlige film eller scener. For eksempel findes der en Renault 35CV – modellen der lægger bagsæde til den hede elskovsscene i filmen Titanic.

Sara Navarrete Moreno fortæller, at her er godt 100 biler for i alt et tocifret millionbeløb og at de fleste biler faktisk starter og kører fint – nogle af dem lejes endda ud til særlige lejligheder. Faktisk lejes hele museet ud til særlige lejligheder som receptioner eller bryllupper. Det er nemt at forestille sig en fed fest afholdt blandt Bentley’er og Lincoln’er for ikke at forglemme Cadilac’erne og Jaguar’erne, som der også findes et par stykker af.

y de la moda..

Foruden at indeholde et enormt antal antikke og unikke køretøjer har museet også en anseelig afdeling for mode. Det har sin naturlige forklaring. Ejeren af museet, og tilsvarende samtlige biler i det, portugisiske Joao Magalhaes, er nemlig meget begejstret for mode. Så begejstret, at der er dedikeret flere afdelinger til forskellige epoker af damemoden. På rundturen viser Sara mig ind i et rum, som normalt ikke er tilgængeligt for museets besøgende. Det er ekstralageret for de kjoler, sko, hatte, tasker mm., som ikke udstilles i øjeblikket, og lagerets omfang samt udvalg kan vække enhver kvindes indre Marie Antoinette.

Tilbage i ved museets indgang befinder den ældre herre, der tilbød sig som turguide, sig stadig i receptionen. Sara Navarrete Moreno præsenterer manden som ’Joao Magalhaes, museets ejer’. Joao ryster bare på hovedet og siger: ”Jeg bryder mig ikke om det ord – man kan jo ikke eje noget som helst. Hvis jeg dør i morgen, hvad skal jeg så bruge alt det her til?” siger han og slår ud med armene. Jeg kan nu godt finde på et par anvendelsesmuligheder, men holder mine ideer for mig selv.

Også for de firbenede

”Pet friendly” står der på et skilt lige indenfor indgangen til museet. ”Hver mandag er museet åbent for hunde – det er der mange gæster, der benytter sig af, og det er ganske sjovt for os, som arbejder her. Vi er det eneste museum i Europa, der tilbyder dette,” fortæller Sara Navarrete Moreno.
 
Praktiske oplysninger:
Edificio Tabacalera
Avenida Sor Teresa Prat 15
29003 Málaga
Tlf.: +34 951 13 70 01
Entre: 8,50 €
Åbningstider: Mandag-søndag fra 10-19.
Billetsalget lukker 30 minutter før lukketid.
Udstillingen omfatter godt 100 unikke bilmodeller udstillet på 6000 m2. Bilerne er grupperet efter stilarter som Belle Epoque, Art Deco, Drømmebiler, Engelsk tradition, Alternativ energi, La Dolce Vita mm.

Seneste Nyheder

33 år gammel mordsag genoptages

Stort event-show på restaurant Döss

Andalusien forberedt på coronavirus

N-340 fra Nerja til Almuñécar er farlig

Forårsvejret forsætter

Det nye ”outlet” på Plaza Mayor klar til indvielse

Annonce
Annonce

Læs også

Mexicansk storsvindler anholdt i Marbella

Skrevet af La Danesa

Aktiv dødshjælp til debat

33 år gammel mordsag genoptages

Stort event-show på restaurant Döss

Andalusien forberedt på coronavirus

N-340 fra Nerja til Almuñécar er farlig

Forårsvejret forsætter

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Et hundeliv

Skrevet af Ingvild Mørkved

Marokkos blå perle

Skrevet af Ingvild Mørkved

Skandinaverne køber ejendomme som i de glade 00'ere

Skrevet af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com

Verdens største lille museum i Mijas Pueblo

Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

Kaos i Madrids lufthavn

Skrevet af La Danesa

Fuld klarhed over Brexit

Skrevet af La Danesa

Andalusiens fem flotteste byer

Skrevet af Paulo Augusto Chichon

Nye Banco Santander-caféer på vej

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce