19. oktober, 2018  |  Skrevet af La Danesa

Andalusien udsteder obligationer · Stor forskel på rig og fattig · Sidste tur for Málagas pariserhjul

Andalusien udsteder obligationer

Statsobligationer er et velkendt begreb - men nu findes der også “regionsobligationer”. Et nyt dekret fra regeringen giver nemlig de spanske regioner muligheden for at udstede sine egne obligationer og dermed opnå en større selvfinansiering. Derfor udbød Junta de Andalucía midt på ugen nye obligationer til en værdi af 600 millioner euro, som blev solgt på rekordtid. Flere store kapitalfonde, banker, virksomheder og store private investorer fra elleve lande stod i kø for at få fat i de ti-årige andalusiske obligationer til 1,875 procent i årlig rente. Størst var interessen fra Tyskland og Østrig, men købelysten var så stort, at Junta’en modtog tilbud på køb af obligationer for i alt 1.400 millioner euro. Andalusien er den første spanske region, der vælger at benytte muligheden for at udstede obligationer.
 
 
 
 
{loadposition google_nativeLD}
 
 
 
 
 

Stor forskel på rig og fattig

Nye tal fra skatteministeriet fortæller, at Benahavís har Málaga-provinsens mest velhavende indbyggere. I kommunen lå bruttoindkomsten sidste år på 28.443 euro. Derefter følger Rincón de la Victoria og Málaga by. På en trist sidsteplads kommer Almáchar med en gennemsnitlig årlig bruttoindkomst på 12.032 euro tæt fuldt af kommunerne Comares og Arenas, som alle ligger i Axarquía. De nyeste tal fra ministeriet viser også, at en gennemsnitlig bruttoindkomst i Málaga-provinsen årligt ligger på 22.631 euro. For Andalusien hedder tallet 21.799 og for hele Spanien hedder bruttoindkomsten 25.950 euro.
 
 
 
 
{loadposition google}
 
 
 
 

Sidste tur for Málagas pariserhjul

Det 70 meter høje pariserhjul i Málagas lystbådehavn har kørt sin sidste omgang - foreløbigt. Den tre-årige forpagteraftale er udløbet og er ikke blevet fornyet til tiden. Selskabet bag driften af pariserhjulet, som for tre år siden investerede næsten 100.000 euro i at få hjulet transporteret og monteret i Málaga, vil gerne forlænge aftalen. Det samme vil havnepolitiet og de handelsdrivende i og omkring lystbådehavnen, Muelle Uno, men kommunen er tøvende. Det store pariserhjul har nemlig de sidste par år givet anledning til debat og et utal af klager fra naboerne, som er trætte af at bo i et cirkus. Pariserhjulet kører - eller kørte - til sent ud på natten og altid oplyst med farverige lys. Foreløbig bliver hjulet stående - uden at være i drift.
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 
 

Benalmádenas tidligere borgmester død

En af de mest karismatiske personligheder i Costa del Sols lokalpolitik, Enrique Bolín, gik bort i torsdags. Han blev 78 år. Enrique Bolín blev i 1966, under Francos regime, udnævnt som Spaniens yngste borgmester nogensinde. Bolín var dengang kun 26 år gammel og Benalmádena kommune havde 3.000 indbyggere. Efter diktaturets fald stiftede han sit eget lokalparti, men blev i midt 80’erne “hyret” som lokal frontfigur af Partido Popular. Samarbejdet varede dog kun nogle år, for i ’89 blev Enrique Bolín anholdt i en båd nær Gibraltar med tre mindreårige drenge, en pose pornofilm og et par gram hash på sig. Skandalen gik imidlertid i glemmebogen, for i 1995 stiftede Bolín partiet GIB (Grupo Independiente de Benalmádena), som i fire valgperioder sikrede sig absolut flertal i byrådet. Som sine største politiske bedrifter nævnes opførelsen af bydelen Arroyo de la Miel, forlystelsesparken Tivoli, havnen Puerto Marina og parken Paloma.
 
 
{loadposition google}
 
 

Seneste Nyheder

Turistsæsonen 2020:

Flere vacciner på vej – men tidligst om et år

Costa del Sol stiler mod Fase 2

Turistsæsonen begynder ultimo juni

Spanien indfører ny borgerløn

Millioner af spaniere i økonomiske problemer

Annonce
Annonce

Læs også

Skygge i sommervarmen

Skrevet af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com

Lej trygt din bil hos Helle Hollis!

Kære læser (Juni 2020)

Costa del Sol i Fase 2 fra på mandag

Restaurationer må holde åbnet til klokken 03

Turistsæsonen 2020:

Flere vacciner på vej – men tidligst om et år

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Millioner af spaniere i økonomiske problemer

Skrevet af La Danesa

Obligatorisk at bære mundbind

Skrevet af La Danesa

Hotel Hilton klar til åbning

Skrevet af La Danesa

Genåbning af Spanien: Málaga jubler i Fase 1

Skrevet af La Danesa

Costa del Sol håber på den spanske turisme

Skrevet af La Danesa

Mundbind bliver obligatorisk

Skrevet af La Danesa

EU vil genåbne Europa kollektivt

Skrevet af La Danesa

Genåbning af Spanien: Hele Costa del Sol kan komme i Fase 1

Skrevet af La Danesa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce