Ugentlige Nyheder
7. Februar, 2017  |  Skrevet af La Danesa

Artur Mas stilles for domstolen - For dyrt brændstof i Málaga - Grøntsager fordoblet i pris

Artur Mas stilles for domstolen

I mandags begyndte den længe ventede retssag mod Artur Mas. Artur Mas er forhenværende præsident for det catalanske Generalitat og manden, som udskrev, og delvist gennemførte, det catalanske uafhængighedsvalg den 9. november 2014. Den spanske konstitutionsdomstol gjorde flere gange opmærksom på, at valget ikke var lovligt, og derfor stilles Artur Mas og to af hans nærmeste embedsmænd nu for retten. Den nuværende præsident for Generalitat’en, Carles Puigdemont, fulgte de tre anklagede til retten for at vise dem sin støtte. Han står fast på at gennemføre et nyt uafhængighedsvalg inden udgangen af indeværende år.

For dyrt brændstof i Málaga

En undersøgelse fra energiministeriet viser, at Málaga er den næst dyreste by i Spanien at tanke i. Med en gennemsnitspris på 1,147 euro på en liter diesel er priserne i Málaga højere end i storbyer som Madrid og Valencia, hvor købekraften og lønniveauet er betydeligt højere end i Málaga. Det er kun Barcelona, der har højere dieselpriser end Málaga. Flere steder er der en prisforskel på otte til ti cent per liter diesel, hvilket svarer til mellem fire og fem euro for at fylde en 50 liter tank. De høje gennemsnitspriser på diesel i Málaga, skyldes at provinsen kun har ganske få at de nye ”low cost” tankstationer uden personale, som er med til at trække gennemsnitsprisen på diesel ned.
 

Grøntsager fordoblet i pris

For landbruget har vejret været skidt de sidste par måneder, og det mærkes nu på produktionen. Mængden af flere grøntsager som aubergine, squash, peberfrugter og tomater er faldet så drastisk, at priserne er blevet fordoblet. I enkelte tilfælde er priserne steget med 120 procent på blot én måned. Intet tyder på, priserne vil falde foreløbig, for situationen i Frankrig, Italien og Tyrkiet, som er hyppige importlande af grøntsager, er den samme som her i Spanien.
Annonce
Annonce

Seneste Nyheder

Ugentlige Nyheder

Valgresultat uden klarhed · Ingen æseltaxa til de tunge drenge · Uvejr på vej

Ugentlige Nyheder

Virksomheder byder ind på togstrækningen Málaga – Madrid

Ugentlige Nyheder

Ny økoturisme i Málaga · Ingen klarhed omkring valget · Ingen vil plukke jordbær

Ugentlige Nyheder

Andalusisk offensiv på World Travel Market · Iberia køber Air Europa · Nyt MercaCentro på vej i Fuengirola

Ugentlige Nyheder

Svensk kvinde anholdt for børnepornografi · Drastisk fald i nye boliglån · Massive vaccinationer mod influenza

Ugentlige Nyheder

Gigantisk temapark på vej · Mijas vil have status som turistby · Unicaja Banco kan

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce