Kvinde med karakter

Hun er vant til at stå i skyggen af sin mand, men Jeanette Buchard har i Brian Nielsen Golf skabt en dansk succeshistorie på Costa del Sol. Historien begyndte for ti år siden. Det har, på godt og ondt, været et begivenhedsrigt årti – også på privatfronten.
 
 
Flere har forsøgt, og online portalerne vælter fortsat over hinanden, men Jeanette Buchard har med enkle begreber og hårdt arbejde skabt en solstrålehistorie på Costa del Sol.
Det er ikke Big Business – men derimod en god, sund og stabil forretning. Og så er det sjovt.
Hun har altid drømt om at blive selvstændig. Men at det skulle blive indenfor golfen, havde hun aldrig forestillet sig, for det har altid været tøj, smykker og tasker, der har haft hendes interesse. Men en dag faldt Jeanette og Brian i snak med en golfspiller i flyet.
“Min mand fik en invitation til en velgørenhedsturnering i Sverige med Bill Clinton, som han ikke kunne sige nej til. Her fik Brian næse for spillet. Dengang fløj vi ofte mellem København og Málaga, og jeg hæftede mig en dag ved en tilfældig golfsnak mellem min mand og en kvindelig golfer. Hun nævnte nemlig flere gange, at hun klart ville foretrække at bestille sin golfrejse gennem et firma, hun kan sætte ansigt på, frem for gennem et tilfældigt bureau,” fortæller Jeanette, som stille for sig selv lagde de første brikker til den nye virksomhed.

Gør det enkelt

På de efterfølgende flyvninger blev der researchet flittigt. “Det kan måske lyde lidt mærkeligt, men vi var ikke bange for at tage fat i de danske golfspillere i flyet eller i lufthavnen for at høre om deres rejse, pris, valgte golfbaner og indkvartering. Det var faktisk kun hyggeligt – og udbytterigt,” fortæller den danske iværksætter, som var sikker på, hun kunne få brikkerne til at falde på plads og stikke markedet. Og Jeanette fik ret. Sidste år spillede små tusind danskere golf på Costa del Sol via Brian Nielsen Golf.
“Der er ikke den store fidus bag vores succes. Naturligvis skal vi have et godt produkt til en fornuftig pris. Men ellers går det hele på at give folk lidt mere, end de forventer – f.eks. en god, individuel service,” fortæller Jeanette Buchard, som på kontoret i Calahonda har tre friske piger omkring sig. De har hver sin faste funktion inden for booking & service, administration og marketing. Groft fortalt fokuserer firmaet på de to segmenter “Vintergæster” og “Grupper”. Førstnævnte kommer typisk en måneds tid i vinterhalvåret og skal have bil, bolig og ubegrænset golf i forskellige formater. Sidstnævnte er alle typer grupper, private som virksomheder, der kommer for en lang weekend eller en lille uge. Men tendensen går mod, at netop dette segment også vil have aktiviteter og underholdning.
“Vi har nu efterspørgslen og personalet til at kunne udvide og kalde os Brian Nielsen Golf & Event. Der er et stort potentiale i firma- og sportsrejser,” fortæller en energisk Jeanette. Hun har allerede haft de første hold afsted, men i løbet af indeværende år kommer endnu flere udøvere af yoga, zumba, crossfit og boksning til Costa del Sol. Andre tiltag er i støbeskeen, så der er masser at tage fat på. Men det opleves kun som noget positivt. De hårdeste år er ovre. Det var tilbage i perioden 2009/10. Da kom Jeanette for alvor på prøve.

Når det blæser op

Jeanette Buchards hjertebarn blev født i '08, lige som finanskrisen brød ud.
“Vi begyndte hjemmefra med pen og papir, for vi anede ikke hvordan vores projekt skulle gå. Og slet ikke i en tid, hvor alle kom i modvind,” fortæller Jeanette, som dog også fik noget positivt ud af krisen. “Alle golfbaner havde faldende besøgstal, så der blev taget godt i mod nye samarbejdspartnere, og vi fik nogle formidable aftaler på plads med de bedste baner. Så det var faktisk ikke så svært, at få samlet det rigtige produkt til den rigtige pris. Men naturligvis var det hårdt at få det afsat. Det var ingen elevator til succes. Vi måtte tage trapperne,” forklarer hun. Men, billedligt talt, blev det hårdere og hårdere at tage trapperne, for Jeanette Buchard var nemlig blevet gravid – med tvillinger. De nåede knap at komme til verden, før hun tog afsked med sin mand, som skulle seks måneder på træningslejr i Tyskland for at forberede sin store titelkamp mod legenden Evander Holyfield. Og oven i hatten fik hun konstateret brystkræft.
“Når jeg kigger tilbage, ryster jeg på hovedet, for det er svært at forstå, hvordan jeg kom helskindet igennem den tid. Det må have været lykken ved endelig at blive mor, iveren for at få virksomheden skudt i gang og glæden ved at Brian skulle op mod én af historiens største boksere. Da jeg fik kræft var han klar til at droppe kampen og rejse hjem, men aftalen var, han skulle blive og forberede sig 200 procent. Så skulle jeg nok klare mig,” fortæller Jeanette, som ikke ved, hvad der var blevet af hendes liv, hvis ikke hun havde fået pigerne Mille og Cecilie.
“Jeg har altid ville være mor, men også vidst, jeg havde svært ved at blive gravid. Det kom sent – men det kom,” fortæller Jeanette, som igennem syv år var i fertilitetsbehandling. Undervejs mistede hun et barn halvvejs i graviditeten, men det slog hende ikke ud af kurs. “Tværtom, for nu vidste jeg, jeg kunne blive gravid,” som hun formulerer det. Det slog hende heller ikke ud, at hun fik konstateret foromtalte brystkræft.
“Jeg er sikker på, det er prisen for mange års hormonbehandling. Men jeg blev behandlet i tide, fik brystet fjernet og indlagt et implantat og er helbredt. Så alt er godt,” fortæller Jeanette meget åbenhjertet. Hun trives. Det samme gør børnene, virksomheden og ægteskabet. Men hun måtte igennem et barsk stormvejr for at få sit skib sikkert i havn.

Hakkede kød hos Favoritten

Tvillingerne er fyldt ni år. Forretningen har rundet de ti. Men Jeanettes Costa del Sol-historie er meget, meget ældre. Hun er nemlig kommet her fast, siden hun var barn og har i fulde drag nydt den søde ungdom i byens gader. Og så var hendes onkel ejer af slagterforretningen Favoritten i Fuengirola.
“Vi havde det rigtigt sjovt sammen og en overgang arbejdede jeg et par måneder i forretningen, efter at havde sagt mit job op i Danmark. Det var andre tider – men sjove tider,” slår den danske pige fast. Det var dog ikke inden for slagterifaget Jeanette havde en fremtid – men derimod som speditør.
“Drømmen om at flytte permanent til Costa del Sol forlod mig aldrig. Og i 2001 var Brian også frisk på idéen. Vi havde set os lune på nogle investeringer, men det er uden sidestykke Golf & Event-bureauet, der blev vores hjertebarn,” slutter Jeanette.
Tiden har vist, de er gode sammen. Men tiden har også vist, at Jeanette er stærk alene. Hun er en kvinde med karakter.

UdskrivE-mail

Nyeste artikler fra La Danesa

Forebyg forårets allergi... NU !

På denne tid af året kan det virke som om, at pollensæsonen er langt væk. Men hvis du hører til dem ...

Helse & Sundhed

Lider du af bindevævssmerter, kredsløbsproblemer og appelsin…

Facts: Chloe og Friederich er holistiske behandlere, som ser på dig som en helhed og anerkender, ...

Helse & Sundhed

2019 bliver dit bedste år nogensinde!

Lyder det godt? Eller virker det provokerende og præstationsangstfremkaldende?Året er allerede i gan...

Helse & Sundhed

Guldimplantation

Lider du af kroniske eller tilbagevendende smerter i ryggen, arme eller ben, har du mest sandsynligt...

Helse & Sundhed

Glemmer vi os selv?

Det synes for mig at være en generel misforståelse og finurligt at vi passer på vores biler bedre en...

Helse & Sundhed

Glæde

Efter min veloverståede sydom med hjertebesvær, vand i lungerne, forhøjet blodtryk har jeg bestemt m...

Helse & Sundhed

Mød redaktionen på Norrbom Marketing

Vi er en flittig flok på Norrbom Marketing, som blandt andet udgiver magasinerne La Danesa, En Sueco...

Tema & Profiler

Veras Veranda: Danske fastelavnsboller

Nu er det allerede februar – og for vores lille familie og mange andre er det tid til fastelavnsboll...

Gastronomi

Ossobuco på kalveskank

Så er vi virkelig gået ind i de mørkere og koldere måneder, temperaturen er gået ned med 10º den sid...

Gastronomi

Et hektisk liv med jazz

De er utrolige, Bourbon Street Jazzband.Har med enthusiasme, energi, spilleglæde og godt humør holdt...

Profiler

El Mimbre - med vision om mere økologisk helsebrød

Brød til alle smagsløg El Mimbre er familievirksomheden, der gennem sine direkte leveringer til udv...

Gastronomi

Auktioner for alle

Med auktioner i tre forskellige prisklasser samt mange års ekspertise er Bruun Rasmussen det optimal...

Kultur

Kandis - 30 år på pop-toppen

Kandis til Kysten for første gang: Stor koncert torsdag den 21. marts i El Palacio de La P...

Profiler

5 hurtige om de elskendes helligdag

Den 14. februar hvert år fyldes butikkerne med rosenrøde hjerteformede chokoladeæsker, bamser med te...

Tema & Profiler

Udflugter & Rejser

Mojácar – en af Spaniens kønneste landsbyer

Mojácar ligger lidt nord for Almería og der er små 300 km. dertil fra Málaga. Den er med på listen over de smukkeste landsbyer i Spanien, og selv om den ligger nede på en 27. plads, er den absolut et ...

Udflugter & Rejser

Casa Decor

Overvejer du en tur til Madrid i det nye år, så er februar måske det rette tidspunkt med mulighed for at besøge Casa Decor, og her få et indblik i, hvad der rører sig på interiørfronten.Den 24. januar...

Udflugter & Rejser

Museo de artes populares - Málagas museum for folkekunst

Der er noget helt specielt ved at træde ind i et museum med gamle ting. Duften og fornemmelsen af flere århundreders historie bringer dig helt ’ned på jorden’. Sådan er det også at besøge Málagas muse...

Udflugter & Rejser

Murcia

Murcia har godt 450.000 indbyggere og skal være en af Spaniens mest kompakte byer. Så her er mange mennesker – og mange biler – på et relativt lille areal. Og tilsvarende vanskeligt er det at finde en...

Udflugter & Rejser

Udflugt til Cartagena

Det er fønikerne, som har givet navn til denne perle af en spansk by. De var dygtige handelsmænd og navigatører, som kom ad søvejen fra Kartago, som ligger i dagens Tunis i Nordafrika. Fønikerne sejle...

Udflugter & Rejser

Sport

Den skandinaviske gruppe på Lauro

Højt humør og gensynsglæde i det flotte solskinsvejr. Efter nogle gode december-golf-runder med sol og sommertemperaturer, mødte ikke mindre end 44 spillere op igen d 8 januar.Der blev spillet stableford med flagpræmier og birdie-præmier.Nærmest flaget præmier: 2 stk. green-fee billetter til den sm...

Golf

CdGD’s månedsmatch på ATALAYA OLD COURSE

Der var linet op til gunstart den 18. januar kl. 09:30, og da kanonen lød, var temperaturen langsomt ved at snige sig op, for det var godt nok koldt, da spillerne fandt vej ud til deres respektive starthuller. Solen var på vej op på en næsten skyfri himmel, og varmen og spillerne indtog den dejlige ...

Golf

Gastronomi

Veras Veranda: Danske fastelavnsboller

Nu er det allerede februar – og for vores lille familie og mange andre er det tid til fastelavnsboll...

Gastronomi

Ossobuco på kalveskank

Så er vi virkelig gået ind i de mørkere og koldere måneder, temperaturen er gået ned med 10º den sid...

Gastronomi

El Mimbre - med vision om mere økologisk helsebrød

Brød til alle smagsløg El Mimbre er familievirksomheden, der gennem sine direkte leveringer til udv...

Gastronomi

Kultur

Auktioner for alle

Med auktioner i tre forskellige prisklasser samt mange års ekspertise er Bruun Rasmussen det optimale valg for dig, som ...

Kultur

It don’t mean a thing if it ain’t got that swing...

(doo wah, doo wah, doo wah, doo wah 
doo wah, doo wah, doo wah, doo wah)   It makes no diff'rence if it's sweet o...

Kultur

Kristian Lilholt og band – ’nytårskoncert’ i Margrethekirken

For syvende år i træk træder Kristian Lilholt og band op i Margrethekirken og giver koncert, som på én gang er velkendt ...

Kultur

Tema, Debat & Profiler

Mød redaktionen på Norrbom Marketing

Vi er en flittig flok på Norrbom Marketing, som blandt andet udgiver magasi...

Tema & Profiler

5 hurtige om de elskendes helligdag

Den 14. februar hvert år fyldes butikkerne med rosenrøde hjerteformede chok...

Tema & Profiler

Virtual reality – din digitale virkelighed helt tæt på

Forestil dig det her: Du går rundt i den bolig, du er interesseret i at køb...

Tema & Profiler

Kvinde med karakter

Hun er vant til at stå i skyggen af sin mand, men Jeanette Buchard har i Br...

Tema & Profiler

Spaniens skatkammer

Vend blikket mod nord til auktioner, der byder på spændende køb til rimelig...

Tema & Profiler

Jens M. Jensen fylder 80 år

Han var forretningsmand, revymand og handelsmand. Men har også altid været ...

Tema & Profiler

What to do, Dear Europe

Briterne trækker stikket. Eller gør de? Halvtreds procent, og en lille sjat...

Tema & Profiler

Rullemaries Roadshow

Hun er 21 år gammel, går på gymnasiet og er en helt igennem normal ung kvin...

Tema & Profiler

Zero Waste – forbrug mindre, genbrug mere

Det er januar og for mange en tid, hvor gamle vaner bliver taget op til rev...

Tema & Profiler

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com