Nyttige apps til din rejse til Spanien i 2018 – del 2

Skrevet af Isabella Oliver på . i Tema & Profiler

I februar-udgaven af La Danesa præsenterede redaktionen første udpluk af nyttige apps til rejsen til Spanien, som du med fordel også kan anvende, hvis du bor i Spanien.
 
I dette magasin er vi klar med fem nye nyttige apps til dig!

Parkering

www.telpark.com
Telpark er en parkeringsapp, hvor man betaler for parkeringen med sin telefon, via sit betalingskort. Appen sørger for, at man slipper for at betale med mønter ved et parkometer og samtidig er den super simpel at bruge. Man kan også forlænge tiden på parkeringen via telefonen, så man ikke skal løbe tilbage til parkometeret, og man får en advarsel, når den betalte tid er ved at udløbe. Det er også muligt at finde ledig parkering samt reservere parkering ved togstationer og lufthavne. Den kan bruges mange steder i Spanien – på Costa del Sol er den foreløbig mulig at bruge i Fuengirola, Benalmádena og Málaga.
 

TheFork/ElTenedor

www.thefork.dk
www.eltenedor.es
TheFork er en app med et bredt udvalg af restauranter i alle prisklasser, inklusiv nogle af top restauranterne. Med over 45.000 partnerrestauranter er det muligt for dig at finde netop den restaurant, som du foretrækker i Spanien. Appen er brugervenlig og det er nemt at søge efter restauranter baseret på typen af gastronomi. Det er muligt at se andre brugeres karakterer og kommentarer før du træffer dit valg, og hvis du mangler inspiration, er appen behjælpelig med forslag. Nogle restauranter har kampagnetilbud og helt op til -50% på regningen.
 

Google Maps

www.google.es/maps
Google Maps er en online kortjeneste app, som gør det muligt for dig at følge din position og planlægge ruter for rejser til fods, på cykel, i bil og med offentlig transport. Tjenesten tilbyder også satellit billeder i 2D og 3D, landkort og trafikoplysninger i realtid, så du kan undgå trafikpropper. Det er også muligt at søge efter bestemte destinationer som for eksempel en restaurant. Oftest vil resultatet af søgningen vise rute dertil og både rating og billeder fra Tripadvisor samt adresse, telefonnummer og websted på restaurant. På denne måde hjælper Google Maps med at finde din destination i Spanien.
 

Maps.me

www.maps.me
Maps.me er i modsætning til Google Maps en offline kortfortjeneste app. Den indeholder offline kort af hele verdenen, som du kan downloade i appen. Udover at tjenesten tilbyder en søgefunktion, kan du også indsætte forskellige punkter på kortet alt afhængigt af det, som du vil gemme. Det er muligt at skrive noter og redigere farver på punkterne, hvilket giver dig mulighed for et mere detaljeret overblik over dine favoritsteder i Spanien. Appen viser også placeringer af tog, bus- og tankstationer samt restauranter, butikker og attraktioner.
 

Airbnb

www.airbnb.dk
Air Bnb er efterhånden en kendt app for mange og den er svær at undgå, når du leder efter et ophold i Spanien. Appen udbyder udlejning og booking af overnatningsmuligheder, herunder både privatpersoners boliger samt hoteller og hostels. Udforsk og book unik indkvartering i Spanien, hvad end det er en lejlighed for en nat, et slot for en uge eller en villa i en måned. Filtre som type, datoer og pris gør det nemt at bruge søgefunktionen. En ny tjeneste, som Airbnb tilbyder, er, at du kan deltage eller skabe oplevelser relateret til turisme som for eksempel gåture og reservere bord på restauranter.
 
 
Har du tips til apps, som du har brugt i forbindelse med rejse eller ophold i Spanien, send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så tager vi det med i magasinet.

Udskriv