Vis mig din landsby – Solveig Jensen

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

”La aldeana” står der på den hvide Suzuki, der kører foran mig gennem gaderne i Puente Genil, som ligger halvejs mellem Málaga og Cordoba.

”Landsbypigen” betyder det. Føreren af bilen er Solveig Jensen på næsten 70, som svinger bilen kækt og hjemmevant igennem trafikken. Solveig har venligt været oppe og hente mig i en stor rundkørsel, så hun var helt sikker på, at jeg kom ordentligt frem til hendes lille landsby, Sotogordo.
 
På passagersædet ved siden af mig ligger tre stk. rugbrød, en remoulade og en majonæse, som Solveig har bedt mig tage med. ”Det er jo svært at undvære det danske rugbrød, og heroppe findes det jo ikke,” fortalte hun mig i telefonen, og tilføjer, at det ikke er så tit, hun tager turen ned til kysten.

Forsigtig start i landsbyen

”Da jeg flyttede til Sotogordo for 11 år siden var jeg bevidst meget forsigtig. Jeg vidste ikke, hvordan de lokale ville reagere på, at en enlig dame flyttede ind på deres enemærker, og jeg ønskede ikke at provokere nogen,” fortæller Solveig, der dog satte lokale skikke til side, så snart det kom til aftenskaffen. ”Jeg var jo vant til at gå på café og få min ’sol y sombra’, så jeg gik naturligvis ind på landsbyens eneste bar og satte mig der og nød min kaffe. Baren lå inde bag den lokale købmand, og jeg opdagede hurtigt, at der ingen kvinder kom her. De stod allerhøjest i dørkarmen, hvis de skulle give en besked til en af mændene.” Krofatter døbte Solveig det, for spanierne, mere mundrette ”Silvia”, og det har hun heddet lige siden - i hvert fald i Sotogordo.
 
Solveig har boet på Costa del Sol siden ’89 – de første 16 år tilbragte hun på kysten, men pludselig blev hun husvild. ”Ejerne af den lejlighed, jeg boede i ville sætte lejen op fra 400 € til 1000 €, og da jeg ikke gik med til det, fik jeg 2,5 måned til at flytte. Dengang var det udlejers marked, og det var ikke til at finde langtidsleje nogle steder. Et vennepar kendte nogle, der solgte et hus i Sotogordo, og så slog jeg til,” fortæller Solveig om det, der har været hendes hjem de sidste 11 år.

En lille landsby, der tager sig selv alvorligt

På vores tur ned gennem byen, eller rettere den 800 meter lange gade, der udgør byen, hilser Solveig på alle, vi møder. Hun kender dem hver og én - men Sotogordo tæller også kun 260 indbyggere. Alligevel har den sin egen kirke, købmand, damefrisør, murermester, tømrermester, skole, forsamlingshus og såmænd også sin egen borgmester. Solveig selv har skam været vicepræsident for ældreforeningen de sidste seks år. ”Men jeg er altså ikke den ældste endnu,” griner hun.
 
Vi lægger vejen ind forbi den lokale købmand, hvor mutter står bag disken i noget, der ligner en købmandsbutik fra 50’erne. Man kan lige akkurat skimte det, der plejede at være baren i baglokalet, men som i dag blot ligger hen. Købmandskonen stiller pænt op til et foto og slynger derefter et par Magdalena’er henover disken.
Tilbage i huset finder Solveig fotos af sidste års byfest frem på computeren. ”De sidste år har vi lejet band og musikere, for der bliver flere og flere unge familier i byen, og de vil jo gerne have lidt gang i den,” forklarer Solveig. ”Der er flere og flere familier, der flytter til byen, og så arbejder de inde i Puente Genil. Faktisk er der næste år tre bryllupper,” fortæller Solveig begejstret.
 
Den lille by har hele to broderskaber – et til mændene, San Pedro, og et til kvinderne, Fatima. I 2015 besluttede man at skifte de ældre ud med nye, yngre personer i broderskabet San PEdro, således at hele bestyrelsen nu er mellem 25 – 35 år gamle. Sidste år fik Solveig overrakt et æresskråbånd til broderskabets gallamiddag for at have integreret sig så godt og for at være orienteret om, hvad der sker i og omkring Sotogordo. ”Jeg følte mig meget accepteret og respekteret i landsbyen, da jeg fik tildelt æresbeviset,” fortæller hun.

Membrillo og det grønne guld

Langs bagsiden af alle husene på den ene side af gaden ligger det, der er hele omdrejningspunktet for byen – drivhusene. De fleste, der er beskæftigede i byen, er i frugt- og grøntindustrien. Endvidere er området særligt kendt for sin membrillo – de små pærelignende frugter, der på dansk hedder kvæde, men som i Spanien og større og runde som æbler. Solveig laver selv sin ”carne de membrillo” – kvædemarmelade, med ingerfær, som la Danesas udsendte kan verificere, smager helt forrygende.
 
Og så er der naturligvis oliven – Andalusiens grønne guld, hvis lunde man skal køre igennem kilometers vis af, for at komme ned til kysten fra Sotogordo. Og nu har Solveig kørt mig igennem de første par kilometer lunde, for at få mig frem til hovedvejen, hvorfra vi tager afsked – jeg kører tilbage til kysten og landsbypigen tilbage til sin landsby.
 

UdskrivE-mail

Nyeste artikler fra La Danesa

Verdens flotteste Harley’er bygges i Vélez-Málaga

Det er det lille værksted med de store ambitioner. De er bare to mand, som designer og bygger mell...

Tema & Profiler

Fra æselben til tuk tuk-hjul

Livet i Mijas går sin gang. Fra min stol i skyggen ser jeg turister slentre forbi foruden de enkelte...

Udflugter & Rejser

Tarifa: Hvaler og verdenshave

Hvorfor ikke opleve Tarifa i år? I al slags vejr mødes Atlanterhavet og Middelhavet ud for Tarifas k...

Udflugter & Rejser

Tabarnia eksisterer ikke, men vil blive i Spanien

Det catalanske område, Tabarnia, som vil løsrives, hvis Catalonien opnår uafhængighed, og i stedet b...

Tema & Profiler

Andalusiens hvide perler - Hos Villanueva del Trabuco server…

I Villanueva del Trabuco, en by med ca. 5.300 indbyggere, ca. 45 minutters kørsel ind i landet fra M...

Gastronomi

Oplev Spanien på hesteryg 
- en anderledes måde at opleve na…

”Det der er Easy, ham skal du ride på,” fortæller dagens guide, Danielle Hardy, mig og peger på en k...

Udflugter & Rejser

Dykning: Sæt turismen på pause – dyk ned under havets overfl…

Jeg er taget til Marbella havn, hvor jeg sammen med en instruktør fra Simply Diving skal langt væk f...

Udflugter & Rejser

Den Skæve Vinkel: Preben Rueda Martín

Han var pæredansk – men blev en rigtig andalusier.Han kom som Preben Petersen – i dag lever som Pr...

Tema & Profiler

Besøg Europas største orchidarium i Estepona

”Hvordan skal jeg kunne vælge min yndlingsorkidé?!” udbryder Manuel Lucas, Direktør for Orchidariet ...

Udflugter & Rejser

”Det er aldrig for sent at komme i gang med yoga”

Ordene kommer fra Isabella Nielsen, der begyndte at praktisere yoga i en alder af 39. I dag er hun 5...

Helse & Sundhed

Udflugter & Rejser

Fra æselben til tuk tuk-hjul

Livet i Mijas går sin gang. Fra min stol i skyggen ser jeg turister slentre forbi foruden de enkelte, der ligesom jeg selv har slået sig ned på denne fortovscafe. I ny og næ afbrydes mine tanker af ly...

Udflugter & Rejser

Tarifa: Hvaler og verdenshave

Hvorfor ikke opleve Tarifa i år? I al slags vejr mødes Atlanterhavet og Middelhavet ud for Tarifas kyst, hvor du med 14 km til Afrika har rigtig god udsigt. I Tarifa, langt fra pools og alt inklusiv-f...

Udflugter & Rejser

Oplev Spanien på hesteryg 
- en anderledes måde at opleve na…

”Det der er Easy, ham skal du ride på,” fortæller dagens guide, Danielle Hardy, mig og peger på en kastanjefarvet hest, hvis ryg jeg med mine hundrede nogenogtres centimeters højde ikke engang kan se ...

Udflugter & Rejser

Dykning: Sæt turismen på pause – dyk ned under havets overfl…

Jeg er taget til Marbella havn, hvor jeg sammen med en instruktør fra Simply Diving skal langt væk fra turismens larm og støj – og det kan man faktisk hurtigt komme, hvis man tager på opdagelse i have...

Udflugter & Rejser

Besøg Europas største orchidarium i Estepona

”Hvordan skal jeg kunne vælge min yndlingsorkidé?!” udbryder Manuel Lucas, Direktør for Orchidariet i Estepona. ”Det er ligesom at skulle vælge mellem tusindvis af smukke skabninger. Og orkidéer er, l...

Udflugter & Rejser

Sport

Referat grundlovsmatch 2018

Søndag d 27. Maj 2018, afholdt man lidt på forskud den 26. Grundlovsmatch på Lauro Golf.   92 glade golfere var tilmeldt, hovedvægten danskere og alle mødte tidligt op denne søndag morgen.   Matchleder Tove og sekretær Claus var på pletten og stod parat med scorekort og glade smil. Der...

Golf

Ramt af Ramadan

Málaga CFs advokat, Juaquin Jofre, måtte flyve til Doha i Qatar for at møde klubejer, sheik Abdullah Thani, for på ny at få sat skub i klubben, mens retssager mod sheiken nu venter i den kommende sæson i 2. Division. Han havde sagt op i protest mod sin arbejdsgiver, klubejeren for Málaga CF, shei...

Sport

Gastronomi

Andalusiens hvide perler - Hos Villanueva del Trabuco server…

I Villanueva del Trabuco, en by med ca. 5.300 indbyggere, ca. 45 minutters kørsel ind i landet fra M...

Gastronomi

Vin og din mad - Gravad Laks med friske sommervine

De skønne lune sommeraftner, hvor vi kan sidde til langt ud på natten på terrassen, indbyder til man...

Gastronomi

Espetos – meget mere end bare sardiner!

Fattigmandsmad blev kongelig delikatesse ”Espetos de sardinas” står der på menukortet hos alle st...

Gastronomi

Kultur

Nikki Beach marbella: 15 års fejring af livet!

Hæv krystalglasset, Nikki Beach Marbella fylder 15 år! Traditionen tro – krystal er en traditionel gave for et 15-årsjub...

Kultur

Gitanos og romaer – bag om myterne

Vi vil definere os selv. Vi er trætte af at blive opfattet som tiggere, tyve, æggende tøjter, spåkoner og strålende musi...

Kultur

UB40 og Kool & the Gang er på vej

Der bliver koncert og fest for alle pengene, når legenderne UB40 og Kool & the Gang gæster Costa del Sol i næste mån...

Kultur

Tema, Debat & Profiler

Verdens flotteste Harley’er bygges i Vélez-Málaga

Det er det lille værksted med de store ambitioner. De er bare to mand, so...

Tema & Profiler

Tabarnia eksisterer ikke, men vil blive i Spanien

Det catalanske område, Tabarnia, som vil løsrives, hvis Catalonien opnår ua...

Tema & Profiler

Den Skæve Vinkel: Preben Rueda Martín

Han var pæredansk – men blev en rigtig andalusier.Han kom som Preben Pete...

Tema & Profiler

Nyttige apps til din rejse til Spanien i 2018 – del 6

I denne og sidste del af serien om nyttige apps til Spanien, har vi valgt l...

Tema & Profiler

Regeringen væltet

Pedro Sánchez er ny spansk statsminister i overgangsperioden frem mod kom...

Tema & Profiler

Den Skæve Vinkel: Sandie Ann Nielsen

Hun spiller godt og synger smukt. Og det er netop med guitar og mikrofon, d...

Tema & Profiler

Fra Spanien til Sverige for Mijas æsler

Mijas Pueblo er på godt og ondt er kendt for sine 92 æsler. Før i tiden tra...

Tema & Profiler

Det kører ba’r ... i højhastighedstoget

Om ganske få år vil tre fjerdedele af Spanien være forbundet af de nye højh...

Tema & Profiler

Levante, Poniente og Terral – sommerens lune vinde, eller..?

Der kan nævnes mange navne, når snakken falder på vinde i Spanien. På Costa...

Tema & Profiler

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com