Det danske magasin i Spanien
Veras Veranda: Danske fastelavnsboller

Veras Veranda: Danske fastelavnsboller

Del

Nu er det allerede februar – og for vores lille familie og mange andre er det tid til fastelavnsboller.
Vi bager mange forskellige slags for der er så mange forskellige versioner af den type boller. Det er jo helt op til folk selv om de er til creme eller flødeskum, så som ”bagemor” må man prøve sig lidt frem.
Normalt vil jeg nok vælge den med flødeskum til hvis vi skal have gæster til kaffebord – og ellers vil jeg nok vælge den med cremefyld, for den kan også bedre holde sig i nogle dage.
Vi fejre ikke fastelavn hjemme hos os – men det gør jo ikke at vi ikke kan bage og spise fastelavnsboller, vel?? Og desuden kan man jo sagtens bage dem hele året – det hører jo ikke kun fastelavn til at spise en lækker boller med fyld.

Danske Fastelavnsboller

50 g gær
½ dl fløde
1 dl græsk yoghurt
45 g sukker
150 blødt smør
1 æg
350 g hvedemel
1 dl hindbærmarmelade
Kagecreme
1 æg
1 spsk sukker
½ spsk Maizena
1 ¼ dl mælk
¼ tsk vaniljesukker
 
Lun fløden og hæld den i en skål og rør gæren ud, til den er helt opløst. Rør herefter yoghurt, sukker, smør, æg og mel i og ælt dejen, til den er glat og smidig. Dæk skålen til og lad dejen stå og hæve i skålen i 1 time.
Mens dejen hæver, kan du gå i gang med kagecremen. Pisk æg og sukker sammen i en gryde. Rør majsstivelsen ud i mælken i en skål og pisk det sammen med æg og sukker i gryden. Bring cremen i kog, mens du fortsætter med at piske. Smag til med vaniljesukker, hæld cremen op i en skål og drys med lidt sukker. Stil den i køleskabet.
Nu tilbage til bolledejen: Læg dejen på et bord, hvor du har drysset lidt mel. Tryk luften ud af dejen med knoerne og rul den ud, så den er ca. 1 cm tyk. Brug et glas eller en udstiksform med en diameter på ca. 10 cm til at udstikke cirkler og læg 1 tsk kagecreme og 1 tsk syltetøj på hver cirkel. Fold dejen sammen omkring fyldet og placér fastelavnsbollerne med samlingen nedad på en bageplade med bagepapir. Dæk dem til og lad dem efterhæve i ca. 10 min.
Bag bollerne midt i ovnen ved 200 °C i 15-18 minutter. Pynt med glasur og krymmel.
Det kan være lidt svært at forme bollerne, men øvelse gør mester.
Af Natalina Atlanta Bramsted

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.