Det danske magasin i Spanien
Store udfordringer på Marbella Golf

Store udfordringer på Marbella Golf

Matchreferat – den 14. april 2018

April matchen blev spillet på Marbella Golf og Country Club lørdag den 14. april med start fra kl. 09:00. Solen skinnede fra en skyfri himmel, da vi startede ud, og alle glædede sig til en golfdag i dejligt spansk forårsvejr.
 
Marshallen forklarede inden starten, at al kørsel med buggy skulle foregå på buggystierne, da banen natten og dagen før havde fået masser af vand fra oven. Ja, banen var virkelig våd mange steder, og i alle vandløb fossede vandet i stride strømme.
 
Matchen blev i år sponseret af CORE CAPITAL LUXEMBOURG, som var repræsenteret ved Jacob Kjelgaard og Nils Brolund. De spillede begge med, og havde en dejlig dag på banen, trods de lidt besværlige betingelser.
 
Banen er spændende og meget ufordrende, og det kunne også ses på dagens scorer i de 4 forskellige rækker, der blev spillet i.
 
Solen skinnede og varmede alle godt igennem, selvom vinden i skyggeområder stadig var lidt kold, årstiden taget i betragtning. Klubbens fantastiske klubhus blev indtaget efter ca.5 timer på banen, ja det tager tid at spille 18 huller, når man ikke må køre på fairways, og nogle gange kommer til at lægge bolden i modsatte side af, hvor buggystien er lagt. Men heldigvis havde CORE CAPITAL annonceret frie velkomstdrinks i baren efter matchen. Da resultatlisten var færdig, gik alle til bords i restauranten ved flot opdækkede borde, og der blev serveret forret, hovedret og dessert, med vin og vand efter eget ønske.
 
Efter middagen forestod matchledelsen sammen med Jacob og Nils præmieoverrækkelsen.
 
Inden den store præmieudlevering fortalte Nils lidt om hvad CORE CAPITAL står for, og opfordrede alle, der måtte have lyst til at vide mere om dette, til en snak efterfølgende.
 
Det blev til følgende resultater i de 4 kategorier samt gæsterække:
 
A-rækken 1.præmie Niels Stielund 35p, 2.præmie Ruben Mandrella 30p, 3.præmie Per Christensen 29p, 4.præmie Claus Rasmussen 28p.
 
B-rækken 1.præmie Flemming Jørgensen 33p, 2.præmie Kenneth Bæk 33p, 3.præmie Stig Wiberg 29p, 4.præmie Gerhard Strauss 28p.
 
C-rækken 1.præmie Niels Mathiesen 32p, 2.præmie Flemming Stoltze 30p, 3.præmie Marianne Miller 30p, 4.præmie Inge Kølle 28p.
 
D-rækken 1.præmie Per Svendsen 25p, 2.præmie Pia Haarslev 22p, 3. præmie Lene Andersen 22p, 4 præmie Sigrid Kristiansen 20p.
 
Gæsterækken blev vundet af Peter Bundgard med 23p.
 
Formanden takkede sponsor for deres deltagelse og alle gav en stor applaus, da Nils bekendtgjorde deres deltagelse igen 2019 også med frie drinks efter
matchen.
 
Alle med Federacions Nr. fik deres resultat indberettet.
 
Næste match spilles på CalaNova Golf Club fredag den 11.maj.
Af Bestyrelsen

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.