Geden, ulven og baronen

Lige nord for Almuñecar begynder en af Andalusiens smukkeste vejstrækninger, nemlig den gamle vej mellem Almuñecar og Granada. Vejen slynger sig først igennem en tropisk dal med massevis af avocado-, chirimoya- og mangotræer for derefter at kravle op ad bjerget forbi landsbyen Otívar og dernæst ind i de forvitrede bjerge på kanten af Río Verde. Vejen bliver i folkemunde kaldt “La Cabra” – geden, muligvis fordi den med sine vilde sving minder om en gedesti. Hvorom alting er, er det en smuk og betagende vej med masser af gys, for den kommer ofte tæt på nogle gevaldige afgrunde. Efter ca. 25 km. kommer vejen op på et plateau, og her starter en fantastisk vandretur op til udsigtspunktet La Lopera – ulvenes tilholdssted. Efter denne rundtur på små 10 km. byder området på et helt nyt luksushotel med tilhørende vinproduktion: Hacienda del Señorío de Nevada – snebaronens herregård – en perle af et hotel.
Hvis man ikke har kørt på La Cabra (A 4050), så er det en oplevelse, som man ikke bør snyde sig selv for. Det er en vej, der byder på det hele: frodige tropiske marker, hyggelige landsbyer (Jete og Otívar), gode spisesteder (f. eks. Restaurante El Capricho i Otívar, som er berømt for sine kyllinger), hårnålesving, dybe afgrunde, tuneller, betagende bjerge og udsigt ind over naturparken Sierra de Tejeda og ned over Middelhavet. Det er ikke en tur man glemmer lige med det samme.
La Cabra starter i Almuñecar lige midt i byen: man kører blot ind i landet fra rundkørslen ved triumfbuen og følger vejen. I starten går vejen langs med den tropiske dal, og det er først efter landsbyen Jete, at vejen begynder at gå opad. Der er masser at se på vejen, så der må gøres mange stop, så man kan tage billeder. Det er især efter at man har passeret Otívar, at vejen bliver drabelig, så det gælder om at holde tungen lige i munden i de mange sving. Men flot og betagende er det.
Efter ca. 25 km. kommer man op på plateauet syd for Granada, og det er lige her på kanten, at vi gør holdt ved ventaen Prados del Pinar, hvor vores vandretur starter. Hvis vi stiller os med ryggen mod ventaen og kigger mod syd kan vi se La Lopera med den karakteristiske hvide hytte på toppen. Vi parkerer foran ventaen og går indad vejen ca. 100 m. Vi ser nu på venstre hånd en slags portal af sten med en grøn gitterport, der står åben. Der er også en rød og hvid markering, der antyder, at her gå en af Spaniens langvandrestier: GR 7.
Her starter vores tur på en fin grusvej. Vejen går i starten forbi et par gårde, hvoraf den ene er en forsøgsgård. Vi er ofte blevet mødt af familier af vildsvin på denne sti, og vi tror, at de hører til forsøgsgården, for så tamme er vildsvin vist ikke almindeligvis. Vi passerer også en del heste, som gerne kommer hen og hilser på de forbipasserende. Efter et par kilometer er der slut med landbrug, og vi kommer ud i den mere vilde natur. Vi skal blot følge grusvejen, så der er ikke noget at tage fejl af. På et tidspunkt kommer vi til et sted, hvor vejen deler sig i to. Det er lige på kanten af naturparken, så det er et overordentligt flot sted. Vi må stoppe og beundre den femstjernede udsigt. Vi tager vejen til venstre, hvor en pæl med et kryds over viser, at vi her forlader GR 7. Vores vej går lige ud et par hundrede, indtil den deler sig i to. Her skal vi vælge vejen til venstre, der går opad.
Nu begynder vi på en stigning på ca. 200 højdemeter, og vejen snor sig ind og ud. Udsigten fra vejen er betagende, og på et tidspunkt får vi vandreservoiret Los Bermejales i syne ude mod vest. Vi fortsætter blot opad, indtil vi kommer op til den hvide udsigtspost, der har form som en rund hytte. Her holder brandværnet til om sommeren, så de kan holde øje med, om der skulle være ildløs.
Udsigten heroppe fra er overvældende, idet man kan se ud over store dele af naturparken og helt ned til Almuñecar og havet i syd. Der er opsat en geodætisk cementpost, og her befinder vi os i 1487 m. over havet. Der er også opsat nogle fine plancher, så vi har nok at gøre med at beundre det hele. Vi kan se, at den første sne er faldet i Sierra Nevada, for mod nord ser det ud som om bjergene er blevet drysset med et fint lag flormelis.
Vores tur er en rundtur, så vi skal ikke den samme vej tilbage til bilen.
Vi skal dog lige tilbage ad den vej vi kom ad de første 100 m., og så skal vi til højre. En varde viser stedet, hvor vi skal af mod højre – der står også et par store træer.
Nu skal vi bare følge denne fine sti, som går let nedad. Vi kommer forbi et par plancher, der fortæller om stedets plantevækst, og på et tidspunkt drejer stien skarpt til venstre. Vi følger blot stien, som nu går mellem træer og buske. Snart kommer vi til en slags dam, som vi passerer forbi. Vi kan nu se den grusvej, vi kom op ad, og snart er vi ude på den og skal nu blot følge den samme vej tilbage til bilen. Turen tager ca. 3 timer.
Og nu skal vi ud på det helt store eventyr, for vi skal besøge det nye luksushotel Hacienda Señorio de Nevada, som blev åbnet for et år siden, og som er en sand perle af et hotel. For at finde frem til hotellet kører vi op ad La Cabra mod Granada, og når vi kommer ud på motorvejen ved afkørsel 144 kører vi sydpå. Vi tager så den næste afkørsel 153 og kører mod Cónchar. På vejen mod Cónchar ligger hotellet, som både er hotel, gastronomisk restaurant og vingård med egen produktion.
Hotellet er bygget på det, der i mange år var ”un bodega”, som på spansk betyder en vinkælder. Der var altså en vinproduktion i gang, og det er så ved de allerede etablerede vinmarker, at man har bygget hotellet. Hotellet er tegnet af den spanske starkitekt (som en berømt arkitekt hedder nu om dage) Jesús del Valle. Det er også ham, der har tegnet Hotel Bobadilla ved Loja, som vi besøgte i juninummeret 2011 af La Danesa. Og man må sige, at Jesus har gjort det igen. Det er et prægtigt hotel, som han her har skabt ved foden af Sierra Nevada.
Stilen er mere stram og moderne end Bobadilla, men stadig med en smagfuld kombination af nyt og gammelt. Det hele emmer af luksus og god smag, og det er en sand fornøjelse at træde ind i receptionen og få sanserne forkælet. En lystig ild brænder i pejsen og stemningen er helt rigtig. Bagved receptionen ligger vinbutikken, og om ikke andet kan man tage ind blot for at købe et par flasker af de på stedet producerede druer. En flaske rødvin kan købes for lidt under 10 €.
Fra den smukke restaurant er der en helt fortryllende udsigt ud over vin- og olivenmarker med de sneklædte tinder i baggrunden. Det er så flot, så flot. Man kan også tage en kop kaffe i den meget fancy bar, der skifter farve hvert minut. Men har man først sat sine ben her, kan jeg næsten garantere for, at man vil få lyst til en overnatning i et af de 25 værelser. Alle værelser er forskelligt indrettet og overordentligt charmerende og lækre med åbne badeværelser. Nogle af værelserne har egen jacuzzi.
Nu tror man måske, at det er vildt dyrt at overnatte her, men nej – ikke nu i lavsæsonen. Et standard dobbeltværelse med morgenmad koster 75 € fra søndag til torsdag. I weekenden (fredag og lørdag) er prisen 110 €. En junior suite koster 155 € på hverdage og 195 € i weekenden. Alle priser er pr. værelse incl. morgenmads buffet for to. Hvis man ikke vil have morgenmad koster et dobbeltværelse 60 € på hverdage. Alle priser er uden moms.
Hver dag undtagen søndag er der kl. 12.00 rundvisning på vinproduktionen med en rundtur på markerne, et kig ind i produktionshallen, et besøg i de smukke kældre samt vinsmagning. Det koster 10 € pr. næse og de er givet godt ud. Rundvisningen er på både engelsk og spansk. Man skal helst melde sig til – det kan gøres hotellets website.
Jeg havde det sådan efter at have set det hele, at jeg ikke hurtigt nok kan komme derop og overnatte sammen med vennerne. Det sted MÅ man bare vise til nogen. Det er så smukt.

Gå ind på www.senoriodenevada.es og bliv fristet.