Rio Castril med gangbroen.

Området omkring Baza, som ligger 1 times kørsel øst for Granada, er ikke særligt kendt, men det har masser at byde på, og der er fine huler, som man kan bo i og spændende steder at opdage.

Cuevas La Teja er et kompleks bestående af 9 huler, som er blevet fint sat i stand til udlejning. Hulerne er fuldt udstyret med køkken, bad og adskillige soveværelser, så hvis man har lyst til at blive huleboer for en dag eller to er La Teja sagen. Hulerne er i sin tid blevet hugget ud af jorden af de landarbejdere, der havde deres bolig dér, men for et par år siden blev de erhvervet af nogle initiativrige mennesker fra Campocámara, og nu er de et attraktivt udflugtsmål. Hulerne ligger smukt på kanten af en stor dal og området foran hulerne er pænt beplantet og velholdt. Der er et grillsted til hver hule. Se www.cuevaslateja.com

Hule nr. 6, som vi boede i.

Man finder frem til Cuevas La Teja ved at køre forbi Baza og så tage vejen nordpå mod Benamaurel. Efter Cortes de Baza kommer man til landsbyen La Teja og lige efter byen kommer skiltet mod Cuevas La Teja på højre hånd. Man skal ringe til 958 734932, når man nærmer sig, for så kommer der nogen og lukker op. Det er den flinke Ramón, der kommer, og vi synes straks om både stedet og ejerne. Efter et par timers kørsel i stegende hede er det en velsignelse at træde ind i hulen, som konstant har en temperatur på 18-20 grader. Man har nærmest fornemmelsen af at træde ind i et vederkvægende køleskab. Voes hule har 3 soveværelser samt stue, bad og køkken og alt er fint og velholdt. Prisen for en overnatning i hule nr. 6 er 85 €.

Da vi ser grillstedet, beslutter vi os til, at vores aftensmad skal bestå af grillmad, men det er ikke noget problem, for Ramón er medejer af supermarkedet i Campocámara, og selv om det nu nærmer sig lukketid, holder supermarkedet åbent for os. Også den lokale bar tilhører Ramón, så efter indkøbet bliver vi beværtet med læskedrikke og tapas og føler os særligt godt behandlet.
Og nu skal vi ud og se på området, for Ramón har forsynet os med kort og information om, hvad der er at se. Vi starter med en dukkert i den skønne sø / vandreservoir La Bolera, som ligger små 15 km. fra hulerne. Det er en meget flot sø, som er skøn at bade i, for vandet har en herlig temperatur og er krystalklart.

Embalse La Bolera.

Vi har set, at der er et vandfald i området, og efter dukkerten skal vi ud og finde det. Et par kilometer efter La Bolera i retning af Poza Alcón går der en vej af til højre mod ”Hornico” og den tager vi. Vi kører ad grusvej forbi anlægget El Hornico (som har en botanisk have) og kører i retning af El Molinillo. Efter et par kilometer kommer vi til en vejgaffel, hvor der står et skilt med Guazalamanco, og her parkerer vi bilen.

Vi er nu i den sydlige udkant af Cazorla naturparken, og vores sti fører os ind i naturparken langs med en skøn bæk. Selv om det er meget varmt, er det en fin tur at tage, for dels er den ikke ret lang, og dels er der en del skygge. Desuden er bækken meget kold og det kølige, rislende vand virker vederkvægende på både krop og sjæl. Efter en lille halv times vandring er vi ved vandfaldet og her slutter stien.

Vandfaldet

Vandet, der kommer væltende ned, er iskoldt men overordentligt forfriskende, og vi har hele herligheden for os selv, så nu kan vi lege badenymfer så meget vi lyster.
Den næste dag skal vi hen og se byen Castril, hvortil der er en fin vej fra Campocámara (denne vej er ikke afsat på Michelinkortet fra 2008). Jeg havde aldrig hørt om Castril inden besøget i hulerne, og endnu engang blev jeg meget overrasket over at finde en så fin lille by, som var mig totalt ukendt. Byen ligger ved endnu en ”embalse”, nemlig El Portillo, og den er om muligt endnu flottere end La Bolera. Lige inden vi kommer ind i Castril, passerer vi turistkontoret, som på denne søndag er åbent og kan give os alle de oplysninger, vi har brug for. Husk at få et bykort. Dels er byen i sig selv en seværdighed og dels er El Río Castril, som løber lige neden for byen, helt speciel.

Vi går en tur gennem byen, som er vældigt ”shinet op” med møllesten og beplantninger. Vi går helt hen til klippen med Kristusfiguren, men i dag kan man ikke komme derop. Måske er der lukket fordi det er søndag. Ved Plaza del Cantón (El bar de Emilio) går vejen ned til det gamle araberkvarter ”El Hondo”, og her går vi ned for at komme til floden. Vejen snor sig nedenfor Kristusklippen og efter en ret stejl nedtur kommer vi til ”El sendero de la Cerrada”.
Floden Castril har her et eventyrligt flot løb gennem en kløft med stejle klipper på begge sider, og hér har man bygget en gangbro, så man kan bese denne naturperle.

Gangbroen er bygget ca. 10 meter over floden og fører os gennem kløften og ud længere henne. På et tidspunkt fører en hængebro over floden og ind i en tunnel.
Stien slutter efter ca. 800 m. ved en gammel mølle, som er under ombygning til noget, der ser ud til at blive et traktørsted.
Efter besøget i Castril har vi lyst til en dukkert og tager op til El embalse de Portillo, hvor det lykkes os at bade, selv om det vist ikke var fra det helt rigtige sted.

El embalse de Portillo.

Det er Castrilflodens vand, der har fyldt el embalse og vi kigger længseldfuldt op ad floden, som løber i en helt fantastisk kløft. Deroppe ligger El Parque Natural de Castril, og vi lover hinanden, at den skal udforskes en anden god gang.